Maskinpark-crooneren dirigerer med sin strakte arm. »Muzzziiik«, befaler han. Den smukke lyd af melankolske jernspåner, nedhældt fra en gravko, indtager rummet. Han ligner en Støjens Godfather. Pokerfjæs. Cool, hvilende i sort smokingssæt. Knapperne i vesten er alle ved at springe af, da en stor rund mave presser sig på. Her gøres ingen desperate forsøg på at fastholde et ungdommeligt udseende a la Madonna. Her udstråles dybde, tyngde og pondus. Publikum emmer af begejstring og respekt. »I stjal vores Kangoohammer!« Der er sket ting og sager med Blixa Bargeld, siden han i 1983 hoppede rundt...

Maleren Nina Sten-Knudsens atelier ligger på 4. sal i en baggård på Alexandrinen Strasse i Kreuzberg. Lyset strømmer ind ad vinduerne, og der er en afslappet atmosfære i det store rum, hvor der er en seng, et arbejdsbord og lidt maleredskaber hist og her. Mens hun udtrykker sin glæde over stedet, går vi ud i efteråret for at tale sammen på en café. Der ligger en hyggelig frokostrestaurant ved Landwehr-kanalen, hvor vi går ind. Funderet i punken Nina Sten-Knudsen vidste meget tidligt, at hun ville være maler. Hun blev optaget på Kunstakademiet som 19-årig, og gik derinde fra 1977-82. I netop...

»Vi skal jo allesammen dø, så hvorfor alle de her åndssvage forsøg på at føle sig specielt superior?« spørger den engelske performanceartist, David Hoyle, iført højhælede sko, tyksmurt punklæbestift og gennemsigtigt plastikregnslag. Bag mig hamrer en desperat knytnæve på den låste dør ind til performancesalen. Det er min ledsager til NO BURLESQUE festen, som er kommet 5 minutter for sent iført sit »semi-ClockWorkOrange-kostyme«. Jeg kigger bedende op på dørkvinden. Luk ham nu bare ind! »Jeg bryder mig egentlig ikke om det her performance set up, altså publikum foran en scene!« siger David...

Kære Niels Jespersen, Tak for din konstruktive og nuancerede kritik af mit stykke om krigen i Afghanistan, »En dag i Helmand«. Jeg vil gerne starte med at opklare en misforståelse. Jeg har ikke skrevet stykket, sådan som du synes at tro, for at forklare, hvorfor danske tropper skal trække sig ud af Afghanistan. Jeg har skrevet artikler, givet interviews og deltaget i debatter i medierne, hvor det er mit synspunkt. Men et teaterstykke er noget helt andet, og jeg prøver at holde de to ting ude fra hinanden. Bornholms Teater henvendte sig til mig med en bunden opgave: jeg skulle skrive et stykke...

Igennem 10 år har manden, der tidligere hed Claus Beck-Nielsen, vakt opmærksomhed med sin grænseoverskridende udforskning af identitet. Kimen til Funus Imagnarium skal man da også finde tilbage i begyndelsen. Det hele startede således tilbage i 2000. Og mens manden endnu hed Claus Beck-Nielsen, begyndte han sin udforskning ved i første omgang at indlede et dobbeltliv. Manden uden cpr-nr. Forinden havde Claus Beck-Nielsen levet et forholdsvis almindeligt familieliv med sin kone og sit barn i København. Claus Beck-Nielsens bryllupsbillede. Foto: Das Beckwerk ("Claus Beck Nielsen (1963-2001)")...

ANMELDELSE: Ungdomshuset på Dortheavej er placeret i et forladt, københavnsk industrikvarter, der ligner en undskyldning for sig selv. Men inde i Ungdomshusets bygninger hersker en egensindig stolthed, som er født i trods. Trods mod uretfærdighed, men også trods alt: en isoleret ø af kreativitet og folkekøkken og musikscener, der rummer musik til trodsalderen – den næste epoke. A Scream In The Dark er en festival for den dystre del af musikundergrunden, som havde sin debut sidste år. Festivalens Part 2 var henlagt til Ungdomshuset og foregik over tre dage. Den besøgende trænger ind i et...

ANMELDELSE: Jan Poulsens bog Something Rotten! Punk i Danmark er med sine over 400 sider en kronologisk skildring, der gennem personlige fortællinger ærligt formidler et kulturhistorisk fænomen. Fra de musikalske og andre kunstneriske nybrud til den politiske aktivisme beskriver bogen udviklingen af den danske punks historie. Bogen er stemningsbilleder fra den danske punks storhedstid, her anført som 1977-1985. Fra Sex Pistols’ koncert i Daddys Dancehall i 1977 føres vi til Sods’ første optræden på Rødovre Statsgymnasium og videre til BZ-bevægelsen og Ungdomshuset. Vi møder omtrent 60 af dem...

Egentlig så ville jeg gerne kunne holde med Carsten Jensen. Han er en af de få danske skribenter, der for alvor tør træde uden for den konsensus, der eksisterer omkring dækningen af Danmarks krig i Afghanistan. Han har besøgt landet gentagne gange og gjort en reel indsats for at komme i nærheden af de historier, der ikke kan dækkes, når man er embedded med de danske tropper. Han forsøger at gøre op med den provinsielle og uinformerede debat om krigen herhjemme, der mest af alt handler om dansk indenrigspolitik. Derudover er han intellektuelt hæderlig nok til at anerkende Talibans...

Den sidste og i øvrigt eneste gang, at man herhjemme har kunnet se en større samling af hendes værker, var i 1995. Dengang præsenterede Portalen i Hundige hendes serie Absence , hvor hun med værker som bl.a. Color Blind (1991) og Last Seen (1991) havde bedt andre om at beskrive en række kunstværker ud fra forskellige former for fysisk fravær; nogle af hendes da relativt nye og isoleret set knap så kontroversielle værker. Men med Louisianas retrospektive udstilling er der nu mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med Sophie Calle, der i hjemlandet er gået fra at have været lidt af en...

I fem år har den skæve kulturklub Det Poetiske Bureau, der også er et forlag, forsynet danskerne med ord, billeder og musik ud over det sædvanlige. Blandt udgivelserne er en poesibog skrevet af fanger fra Guantanamolejren. For at fejre jubilæet sendte Det Poetiske Bureau tirsdag den 28. september selvportræt-bogen »Selvtægt« på gaden. Modkraft var med til reception i hjertet af Nørrebro på København. Aftenens klientel strækker sig over flere aldersgrupper, og der er alt fra afbleget hår til Stetson hatte. Stemningen er god og bærer præg af gensynsglæden blandt gode venner, der ønsker hinanden...