Dansk punk og røverhistorier

ANMELDELSE: Jan Poulsens bog Something Rotten! Punk i Danmark er med sine over 400 sider en kronologisk skildring, der gennem personlige fortællinger ærligt formidler et kulturhistorisk fænomen.

Fra de musikalske og andre kunstneriske nybrud til den politiske aktivisme beskriver bogen udviklingen af den danske punks historie.

Bogen er stemningsbilleder fra den danske punks storhedstid, her anført som 1977-1985. Fra Sex Pistols’ koncert i Daddys Dancehall i 1977 føres vi til Sods’
første optræden på Rødovre Statsgymnasium og videre til BZ-bevægelsen og Ungdomshuset.

Vi møder omtrent 60 af dem, der »var noget i miljøet«. Ned til mindste detalje berettes der om de grundige overvejelser og udfordringer i sammensætningen af det helt rigtige punkede outfit, hvem der stod på scenen, hvem der var i forreste række blandt publikum - og måske vigtigst af alt de udtalte konflikter om »os« og »dem«.

Vi er fluen på væggen og vidne til de interne jantelovskonflikter, der med mangeårige bandrivaliseringer af til tider ekskluderende natur, viser miljøets mindre flatterende sider.

For eksempel var der en rivalisering mellem Århus og København. Jan Jet fra den århusianske gruppe Lost Kids beretter:

– Der var stor forskel på dem og os. Generelt var de nedværdigende. De var meget snobbede, hvor vi var meget åbne... Når vi kom derover i Store Kongensgade, hvor der var masser af plads til, at der kunne sove tre Lost Kids, men næ, næ vi måtte sgu leje hoteller hver gang. Kate (Svanholm, red.) kunne godt få lov, fordi hun bollede med Peter Peter.

Det er Peter Peter, guitarist i det danske punkband Sods, der senere skiftede navn til Sort Sol, ikke enig i:

– Jeg mener, at alle blev lukket ind, med mindre det var sådan nogle, som bare troede på, hvad der stod i Ekstra Bladet om punks; at det var sådan nogle voldelige nazi’er og sådan nogle, der gerne ville slås. De kom ikke ind, siger han.

Dominerende i bogen er stridighederne om hvem, der definerede miljøet, hvornår man kunne tillade sig at »kalde sig punk«, men også tankerne om at være i opposition til det omkringværende samfund - kulturelt, politisk og mentalt.

Billedet af en generation

I alle sammenhænge, hvor en historisk periode skal kortlægges, er der utallige udfordringer. Det er for det første problemfyldt at portrættere noget i eftertidens lys, da de involverede som oftest har forskellige, helt individuelle interesser i deres erindrings formåen.

Jan Poulsens bog Something Rotten! giver læseren mulighed for at være flue på væggen i det miljø, hvor de tidlige punks boltrede sig. Foto: Gyldendal

I forhold til bogens fremstilling kunne man fremhæve de interviewedes selviscenesættelse og selvkrediteringer, for alle har et ønske om at understrege sig selv som værende pionererne i punkens innovative ungdomsbevægelse.

Det er derfor umuligt at konkludere: »Det var punk«, da man hos aktørerne selv møder mange forskellige definitioner.

Derudover kompliceres bogens ambition af det paradoks, at punken som fænomen ikke vil defineres, da en definition lægger op til konventioner og dogmer.

Disse forhindringer springer Jan Poulsen umiddelbart henover. Med respekt for fortællingen træffer han et bevidst valg om at forholde sig som den neutrale beskuer.

– Flere af de personer, jeg har interviewet til bogen her, har undervejs enten nævnt mig eller refereret til mig, men af flere grunde har jeg valgt at skrive mig selv ud af historien og i stedet både være lytter og betragter, men også en slags sandhedsvidne et langt stykke hen af vejen, skriver han.

Tal for dig selv

Fra start til slut undgår han at tage stilling, og redskabet, han bruger, hedder oral history, hvor al tekst består af hele citater fra dem, der fortæller. Det betyder, at alle kommer til orde, og de samme emner og episoder omtales tit over flere sider, men ud fra forskellige vinkler.

Dette adskiller bogen fra andre interviewbøger eller historiske optegnelser, hvor der for eksempel kan være en politisk dagsorden, eller blot et simpelt ønske om en fremadrettet kontinuitet, der fastholder læserens interesse.

Bogens styrke er derved også dens svaghed, for sommetider kan det ikke undgås, at den bliver en langtrukken og kedsommelig læseoplevelse.

Da alt er bragt som udtalelser, er der rent æstetisk ikke så mange sproglige finesser. Spændingen skifter derfor også, alt efter emne og hvem, der fortæller. Det er eksempelvis forfriskende med kommentarer fra Martin Hall, der også i sit talesprog er forfatter, og derfor er velegnet til lange citater.

Dette minus lettes dog af, at teksten er understøttet af blandt andet private fotografier og tidstypiske koncertplakater.

Den atypiske fortællestil er også et argument for, at bogen vil få en lang levetid. Den er en førstehåndskilde fortalt af de mennesker, der var omdrejningspunktet. Den er dertil unik, da den er den første bog om dansk punk, som inkluderer både musikken, litteraturen og kunsten og beviser, hvori nytænkningen i forhold til det etablerede viser sig.
I modsætning til for eksempel DR2’s forsøg på at indramme perioden, hvor kun musikken er i fokus, viser denne bog forståelse for kunstarternes gensidige påvirkning på hinanden.

Bogen er iøvrigt et eksempel på en generelt voksende interesse for punkgenerationens bedrifter fra sidst i 70’erne til ind i 80’erne. Tendensen markeres også med en særudstilling på Arken, der hedder »De Vilde 80’ere«. Udstillingen og dens navn er en retrospektiv reference til udstillingen »Det Vilde Maleri« i 1982, der var resultatet af den dengang nye Do It Yourself tanke.

Historien om den oprindelige udstilling fortælles også i Something Rotten!, hvor punkmiljøets princip om, at man ikke behøvede være et teknisk vidunder for at lave god musik, blev overført til lærredet og resulterede i billedkunstens renæssance.

Bogen har med sine mange røverhistorier stor underholdningsværdi. Men hvor man på den ene side får lov at overvære det jordnære nostalgitrip for de medvirkende, hører man på den anden side også om, hvordan de lykkes i deres fandenivoldske kampe for et kulturelt nybrud og visionen om en modkultur.

Jan Poulsen: Something Rotten! Punk i Danmark. (Gyldendal)

Læs mere om udstillingen De Vilde 80’ere her.