Selvtægt i poesiens navn

I fem år har den skæve kulturklub Det Poetiske Bureau, der også er et forlag, forsynet danskerne med ord, billeder og musik ud over det sædvanlige. Blandt udgivelserne er en poesibog skrevet af fanger fra Guantanamolejren.

For at fejre jubilæet sendte Det Poetiske Bureau tirsdag den 28. september selvportræt-bogen »Selvtægt« på gaden. Modkraft var med til reception i hjertet af Nørrebro på København.

Aftenens klientel strækker sig over flere aldersgrupper, og der er alt fra afbleget hår til Stetson hatte. Stemningen er god og bærer præg af gensynsglæden blandt gode venner, der ønsker hinanden tillykke med Bureauets fødselsdag.

Selv Jonni Hansen kan blive digter

En af dem er Søren E. Kristoffersen, som både er frivillig på Det Poetiske Bureau, men også selv har optrådt ved flere lejligheder.

Fristed. Det Poetiske Bureau har eksisteret i fem år og udgivet et væld af bøger og digtsamlinger. Foto: Gabriela Manzur/Monsun.

– Her kan selvtægtstanken – Do It Yourself – få frit råderum. Det Poetiske Bureau er en platform for udfoldelse, for vi skal også have et sted, hvor vi kan krænge vores sønderknuste hjerter ud, forklarer han.

Søren E. Kristoffersen er glad for, at Bureauet er fri for en snærende politisk eller kulturel linje.

– Kulturen skal tale for sig selv. Jeg er æstetiker, og hvis Jonni Hansen skrev en fantastisk digtsamling, skulle den da også udgives, siger han med henvisning til den berygtede danske nazi-boss.

Bureauets fjender er deres bedste venner

Velvet Underground og Nico holder »HC«, der står i baren, med selskab. HC er både foreningens formand, PR-ansvarlig og musikbooker. Han fortæller, at huslejen er tårnhøj og svær at overkomme, og at Bureauets kunstnere derfor som regel arbejder uden honorar.

HC selv brænder for iværksætteriet, der holder hjulene i Bureauet, i sving.

– At sætte fingeraftryk på et projekt, der interesserer en, og se det blive realiseret, det er essensen, siger han.

»Et digt er en erkendelse af, at livet ikke kan omfavnes i vedtægter,« siger formanden for Det Poetiske Bureau, HC. I denne uge fejrer undergrundslitteratur-entusiasterne 5 års jubilæum. Foto: Gabriela Manzur

Imens spiser gæsterne lyserød fødselsdagslagkage med Bureauets logo, bladrer i aftenens udgivelse og småsludrer.

Jubilæumsbogen »Selvtægt« er over 100 siders tætpakkede kolonner med dokumentation af arrangementer afholdt i Det Poetiske Bureau. Bogen fortæller også historien om foreningen, der blev stiftet i 2005 og nu bliver drevet af en støtteforening med navnet »Bureauets Fjender«. Medlemstallet er efterhånden oppe på over 1400.

»Her er ikke så fimseintellektuelt«

En anden af gæsterne er Ole Lillelund, der er dukket op i selskab med sin kone. Han har haft sin gang hernede de sidste tre år, betegnes som husdigter, selv kalder han sig lyriker. Han har skrevet bagordet i »Selvtægt«.

– Det Poetiske Bureau er en scene, jeg kan råbe fra som performer og lyriker. Samtidig kan jeg også være tilskuer, og her møder man ting, man ikke støder ind i andre steder. Det minder lidt om scenerne i New York, siger han.

»Selvtægt« er udgivet på Det Poetiske Bureaus eget forlag, og er en 100 siders biografisk dokumentation af egne kulturarrangementer. Foto: Morten Rode/Monsun

Ole er begejstret for at være udgivet på Det Poetiske Bureau, frem for på mere etablerede forlag.

– Her er ikke så fimseintellektuelt. Det gider jeg ikke. Jeg er anarkist, ikke i den forstand at jeg kaster med bomber, men kulturel anarkist. Sproget skal være fantasirigt og bliver nødt til at være levende og indeholde det, jeg kalder: blod, sæd og tårer, siger han.

– Der er ikke andre som mig herinde, aldersmæssigt kunne jeg være deres allesammens bedstefar - det er jeg heldigvis ikke. Jeg har dybtdykket i hele lortet og lever endnu.

Du kan få mere at vide om Det Poetiske Bureau her.