ANALYSE: Er det en hån mod de fattige, at man kan blive betalt for at være eks-kombatant? Devaluerer fredsaftalen familien som institution? Og vil fredsaftalen betyde, at Colombia ender som Venezuela og Cuba? Det har i hvert fald været nej-fløjens centrale argumenter mod fredsaftalen i Colombia.

Colombias regering og oprørsbevægelsen FARC er nået til enighed om etablering af juridiske rammer for straf af krigsforbrydelser. En afgørende hindring for endelig fredsaftale er dermed ryddet af vejen.

Den colombianske advokat og menneskeretsforkæmper July Henriquez, der lige har besøgt Danmark, hilser en fredsaftale, der vil oprette en uafhængig domstol om krigsforbrydelser i Colombia, velkommen. Men domstolen bliver kun til noget, hvis en endelig fredsaftale indgås til foråret.

For første gang i 51 år arbejder colombianske soldater og guerillaer sammen om at fjerne miner- Det sker samtidig med nye hårde, væbnede sammenstød mellem de stridende parter andre steder i landet.

Et militært sammenstød mellem colombianske oprørere og regeringsstyrker får den colombianske regering til at ophæve bombestop mod guerillaens baser, men ikke stoppe fredsforhandlinger. Det er positivt, siger Christine Lundgaard, dansk latinamerikakender, som til gengæld har svært ved at være optimistisk i forhold til udfaldet af forhandlingerne.

Colombias præsident Juan Manuel Santos har brugt national mindesdag for borgerkrigens start i 1948 til at annoncere forlængelse af et et stop for luftangreb mod guerillalejre. Dagen også brugt til massedemonstrationer for endelig fredslutning i landet.

Weekenden bød på nye gennembrud i fredsforhandlingerne mellem den marxistiske oprørsgruppe FARC og colombias regering. USA er gået aktivt ind i forhandlingerne, der får opbakning fra civilsamfundet.