Colombia: Kun et uafhængigt retssystem kan sikre retfærdighed, siger menneskeretsforkæmper

En fjerde af i alt fem dele af en samlet fredsaftale er i løbet af efteråret 2015 blevet forhandlet på plads mellem oprørsbevægelsen FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia – Colombias revolutionære bevæbnede styrker) og Colombias præsident Juan Manuel Santos.

Aftalen betyder, at begge parter forventer at underskrive en våbenhvileaftale i løbet af december og have en endelig, samlet fredsaftale klar i marts 2016.

Uafhængig international fredsdomstol

Den fjerde delaftale kaldes »Retfærdighedsaftalen« og handler om rettigheder til ofre for borgerkrigen og om oprettelse af en uafhængig sandhedskommission/domstol.

Domstolen bliver opbygget som en international retsinstans, som vil anerkende, undersøge og føre proces for alle, der rejser en sag ved domstolen, så længe det har noget med den 51 år lange væbnede konflikt i Colombia at gøre.

– Jeg ser perspektiver i denne aftale, men kun hvis man opnår den afsluttende aftale, siger July Henriquez til Modkraft.

Hun er advokat og menneskeretsforkæmper i organisationen Lazos de Dignidad (Værdighedens Bånd) og hun har i slutningen af november 2015 været på rundrejse i Danmark sammen med solidaritetsorganisationen Internationalt Forum for at fortælle om situationen i Colombia.

– Princippet i fredsforhandlingerne er, at intet er aftalt, før alt er aftalt. Kun hvis aftalen åbner mulighed for politisk indflydelse og deltagelse for hele befolkningen, og kun hvis den giver reel indflydelse på det colombianske demokrati kommer der fred, siger hun.

Domstolen kommer til at bestå af mellem fem og syv udenlandske dommere med international erfaring og en bred retsforståelse samt 15 colombianske dommere.

Det vil ifølge aftalen desuden være muligt at øge antallet af udenlandske dommere for at opnå uafhængighed af det colombianske retssystem, som July Henriquez kalder gennemkorrupt.

– Der er stadig en trussel fra paramilitære ultrahøjreorienterede grupper, og det er nødvendigt at udrydde korruption og at rekonstruere de korrupte institutioner, herunder retssystemet. Så en fredaftale vil kun være en begyndelse på en demokratisk udvikling, siger hun.

Kun få politiske fanger løslades

Aftalen vil ikke umiddelbart betyde, at de mange politiske fanger i landet vil blive frigivet, fortæller July Henriquez. Hun anslår at der er mellem 9.000 og 20.000 af dem.

– Det, vi beder om, er, at man som minimum løslader de folk, som er alvorligt syge, som fangerne selv har lavet massive aktioner for, f.eks. i form af sultestrejker, siger July Henriquez.

Fangernes krav har dog ikke fået regeringen til at ændre vilkårer for de syge fanger.

– En af grundene til at regeringen ikke efterkommer kravene kan være, at regeringen er bange for den ekstreme højrefløj, som ikke ønsker fred, siger hun.

Men som i et led i retfærdighedsaftalen er det blevet aftalt, at nogle af de politiske fanger skal løslades inden den afsluttende aftale. Den 22. november frigav den colombianske regering 30 politiske FARC-fanger. Det var alle fanger, som ifølge retfærdighedsaftalen er ventet benådet.

– Nu må vi vente til marts, som er sat som udløbsdato for fredsprocessen, for at se, hvad der kommer til at ske med de øvrige fanger, siger July Henriquez.

– Det er sandsynligt, at de politiske fanger, der har deltaget i som kombattanter i borgerkrigen, vil kunne få sat en proces i gang om benådning eller amnesti, Men det er kun en mindre del, af de mange, der er fængslet af politiske årsager, siger menneskerettighedsadvokaten.

De fleste er bønder, der er blevet sigtet og dømt for at være en del af guerillaen uden at være det.

– For mange af dem vil det være nemmere at udstå deres straf end at vedkende sig et tilhørsforhold til en guerilla, som de ikke har noget med at gøre, siger hun.

Tidligere præsident kan blive dømt

Forventer du, at den tidligere præsident Alvaro Uribe og det politiske system, som stod bag de paramilitære styrker, kan blive dømt ved den nye domstol?

– Ja. Jeg tror, at det er hovedårsagen til, at Uribe er modstander af fredsprocessen, siger July Henriquez 

I det colombianske retssystem er han blevet undersøgt for mere en 40 sager om overgreb og forbindelser til dødpatruljer, men ingen af dem har ført til domsfældelse.

– Men der er uomtvistelige beviser på, at han igennem sin magtudøvelse har været skyld i alvorlige menneskerettighedsovertrædelser, siger hun.

– Overtrædelse af menneskerettigheder har været statspolitik for Uribe med både udenomsretslige henrettelser og bevidst fængsling af civile, siger hun.

Hans undvigelse fra strafansvar skyldes ifølge July Henriquez alene hans store økonomiske magt og indflydelse i de eksisterende juridiske og politiske institutioner.

Civile drab

Nogle af de sager, som July Henriquez forventer taget op i den nye domstol handler om de mange falske identifikationer af dræbte guerillakæmpere.

Den colombianske hær førte i slutningen af 1990´erne og starten af årtusindskiftet en omfattende offensiv i landområderne, hvor op mod 6.000 civile blev dræbt.

Mange af dem blev klædt ud og præsenteret som dræbte guerillaer af hæren, der gerne ville fremvise resultater i borgerkrigen.

– For øjeblikket er der juridiske undersøgelser af 4.300 af sagerne om de såkaldte ’falske positive’, fortæller  July Henriquez.

– Der er eksempler på, at civile, der er forsvundet fra den sydlige del af landet, er blevet fremvist som dræbte guerillaer i den nordlige del af landet. Forbrydelserne er begået af militæret og har fundet sted over hele landet. Så det har været en statslig politik, siger hun.

– 800 menige soldater er blevet straffet for disse mord. Og der er undersøgelser i gang mod 70 officerer, heraf 22 generaler, men ingen af dem er dømt. De, der er  blevet straffet, er dem, der udførte ordrer, siger hun.

Hun mener, at nogle af de dømte soldater føler sig forrådt af officererne. Og hun tror, at det er årsagen til, at nogle af dem er blevet sendt til USA for at udstå straffen. For det lukker munden på dem og hindrer, at de vil kan rejst sagerne ved den kommende uafhængige domstol mod at kunne få nedsat deres straf.

Nordamerikanere slipper for retsansvar

Selv om USA har støttet det colombianske militær med både rådgivning og deltagelse i operationer, vil nordamerikanske statsborgere ikke kunne blive inddraget i et colombiansk retsopgør.

– Der foreligger vidneudsagn, der fortæller, hvordan tidligere Vietnam-veteraner har trænet det colombianske militær og paramilitære grupper, og hvordan de har foretaget mord på civile, voldtægt af mindreårige og andre forbrydelser, siger July Henriquez.

– Men da der er en immunitetsaftale mellem den colombianske regering og USA, kan man ikke straffe dem. Fredsdomstolen vil nok give mulighed for at undersøge USA´s rolle i forbrydelserne, men ikke for at dømme borgere fra USA, siger July Henriquez.

Hun håbe alligevel at domstolen vil kunne være med til at afdække USA’s medansvar og svække supermagtens imperialisme og militære tilstedeværelse på kontinentet.