Stillinger på Modkraft

Vi søger altid frivillige!

Modkraft søger frivillige skribenter og redaktører, der har lyst til at skrive og redigere indhold til et medie med en konstruktiv, venstreorienteret kant.

Nyhedsskribenter

Du følger i forvejen det faglige område, det sociale område, eller måske udviklingen i Mellemøsten? Måske har du en kæphest omkring masseovervågning og retten til privatliv? Måske er du skarp på debatten om ulighed? Du skriver samtidig godt, forstår at vinkle skarpt og fair.

Skal du så ikke være en del af Modkrafts nyhedsteam?

Redaktør for sociale medier

Du har talent for at opbygge publikum på sociale medier. Du forstår at skabe dialog, involvering og engagement, og du begår dig ubesværet i debatten på sociale medier. Du har god fornemmelse for hvilket indhold, der fungerer på hvilken platform.

Jamen, så kan du jo ligeså godt gøre Modkraft.dk synlig på de sociale medier.

Debatredaktør

Du kender en principiel venstrefløjsdebat, når du støder på den. Du er udfarende i forhold til at rekruttere skribenter med skarpe holdninger eller eftertænksomme perspektiver. Du udvælger de bedste debatter, og sørger for at så mange som muligt tager del i den.

Skal du så ikke være frivillig debatredaktør på Modkraft.dk?

Bloggere

Har du noget på hjerte, og kan du formulere det i et debatskabende, tanke- eller lattervækkende blogindlæg, så lad os høre fra dig.

Hos alle frivillige redaktionsmedlemmer efterspørges:

  • Lyst til at indgå i en redaktion med andre frivillige, der har andre specialer.
  • Lyst til at samarbejde med andre skribenter, fotografer, grafikere, programmører og andre.
  • Lyst til at skubbe Danmark, Europa og verden i en solidarisk og bæredygtig retning.
  • Et åbent og nysgerrigt sind.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at dygtiggørelse og læring på velbesøgte digitale platforme.
  • Publikum til din tekst, dit billede eller din film.
  • Erfaringer til brug for medieuddannelse og -job.
  • Et venligt og kreativt miljø
  • Sociale og faglige arrangementer for frivillige

For flere oplysninger kontakt: Modkraft på tlf 3539 7331 eller email anna@modkraft.dk

Send allerede i dag din ansøgning til: anna@modkraft.dk

 

Praktikant søges 

Universitetspraktikant søges til redaktionen på Modkraft.dk.

Vil du lære at omsætte din akademiske kunnen og blive en skarpere skribent - så bliv en del af Modkraft.dk det næste halve år.

Modkraft har siden år 2000 været en platform for det progressive Danmark. Vi formidler, informerer og analyserer på tværs af partier og holdninger til venstre for midten, og arbejder på at være dagsordensættende for dagspressen og offentligheden.

På Modkraft.dk vil du prøve kræfter med at vinkle historier og stof så det bliver relevant og læseværdigt. En del af dine opgaver vil bestå i, at gøre svært tilgængeligt stof lettere fordøjeligt samt selv at producere stof til hjemmesiden.

Vi er en forholdsvis lille daglig redaktion, samt en bredere kreds, der består af skribenter, fotografer, frivillige og bloggere.

Du vil blive en fast del af redaktionen og sparre med de ansatte journalister som du vil sidde sammen med. Du vil få en fast kontaktperson og der vil løbende være mulighed for feedback.

Modkraft.dk er et foranderligt medie hvor det er muligt at have indflydelse på din hverdag og på vores fælles medie.
Det er en fordel hvis du har erfaring med at skrive, er god til at holde overblik, er en talentfuld kommunikatør og arbejder selvstændigt.
Vi arbejder med flad struktur, ligeløn og passionerede kollegaer i et skønt lyst baghus på Indre Nørrebro, hvor du vil få en kontorplads og blive en del af Modkraft.dk.

Det forventes, at du kan stå inde for Modkraft.dk’ værdigrundlag (http://modkraft.dk/om-modkraft) og at du kan få merit for praktikken.
Praktikken er ulønnet.

Vi ser frem til at høre fra dig.
Send ansøgningen til nytmodkraft@modkraft.dk
Tøv ikke med at kontakte Anna hvis du vil vide mere eller har spørgsmål på: anna@modkraft.dk eller på 35397331