Skrivevejledning til Modkraft.dk

Modkraft.dk vil meget gerne modtage artikler fra skribenter landet over. Men før du går i gang med at skrive til os, er det en god idé at læse vores mini-guide til nyhedsjournalistik. Redaktionen sørger for, at alt stof bliver redigeret og gået efter i sømmene.

Er vi i tvivl om noget, spørger vi. Er vi utilfredse med noget, retter vi det. Er vi utilfredse med for meget, kasserer vi.

Men vi bestræber os på altid at fortælle, hvorfor vi gør, som vi gør.

God fornøjelse!

1. Rubrikken (overskriften)

Artiklens overskrift – rubrikken – er læserens introduktion til artiklen og afgør – sammen med foto, billedtekst og manchet, om læseren vil læse den eller ej.

* Rubrikken skal præsentere artiklens hovedbudskab, ikke dens emne.

Indvandrermedborgerhus på Frederiksberg
er en dårlig rubrik.

Indvandrere går sammen mod fordomme
siger noget.

* Rubrikken skal helst indeholde et aktivt udsagnsord (artiklen handler ikke bare om noget eller nogen, men om nogen der gør noget, eller evt. noget der sker)

* Rubrikken skal være konkret, kort og skal vække interesse.

* Rubrikken skal undgå klicheer. (»Indvandrere går sammen mod fordomme« formulerer således et budskab, men er tæt på at være en kliche).

* Det er svært at få alle ting med: »Chili, kefta og bahmee goreng mod fordomme« undgår klicheen ved at »omskrive« indvandrere til madtyper, men udsagnsordet er blevet underforstået, og konkret information er gået tabt til fordel for ønsket om at vække interesse.

* Sommetider kan en trompet/overligger/forrider give en nyttig pegefinger til artiklen, når du for at lave en mere fængende rubrik også gør den mere tåget:

Eks:
Socialister siger nej til alt
kan lives lidt op sådan:

Socialister: Vi siger nej til alt

Husk, at rubrikken er det eneste, der kan ses, når artiklen optræder som f.eks. rss på andre hjemmesider. Derfor kan der være grund til at ofre det helt mærkelige, men sjove, for noget lidt kedeligere, men forståeligt.

2. Manchetten (indledningen)

Manchetten skal præsentere historiens hovedbudskab i lidt mere uddybet form.

Navne, steder og tider, der ikke var plads til i rubrikken, skal med, så læseren placeres i tid og rum. Eventuel spændingsskabende mystificering i rubrikken forklares. Måske er der også plads til problematisering eller et sekundært budskab.

Manchetten er ikke artiklens første afsnit. Manchetten er noget du finder på, efter du er færdig med artiklen, mens du tænker over, hvordan du fanger læseren ind.

Selve artiklen skal kunne læses uden, at man har læst manchetten.

Eks.:
Socialister: Vi siger nej til alt

– Vi er imod alt, hvad der sker i verden i dag. Det var hovedbudskabet fra socialisternes verdenskongres på Ganløse Lilleskole sidste weekend. 20.000 delegerede blev enige om »at være fælles om at være negative«

Husk:
Rubrik og manchet og evt. billedtekst er tilsammen lige så vigtig som selve artiklen – ofte er det det eneste, læseren når at læse. De er værd at bruge tid på.

3. Den indledende paragraf

Selve teksten skal kunne læses uafhængigt af rubrik og manchet. Begynd derfor forfra. Den indledende paragraf slår tonen an for hele artiklen. Den angiver artiklens vinkel, dens vigtigste budskab. Undgå tomgang – spild ikke denne vigtige paragraf på at kridte banen op.

Eksempel på tomgang:

»Nørre Alle Medborgerhus på Nørrebro i København er et medborgerhus, der drives af Københavns Kommune. Det er særligt ved, at mange indvandrere bruger det. Blandt disse er Dansk Marokkansk Forening. Vi har talt med formanden, Mohammad Jensen.«

Vi har læst tre linjer og ved stadig ikke, hvad artiklen handler om. Der er ikke sket noget, og ingen har sagt noget.

Kast dig hellere direkte ud i det: bring det mest opsigtsvækkende citat frem og byg artiklen op efter det:

»– Jeg synes faktisk danske kvinder er tudegrimme, men de forventer jo, at man fløjter efter dem. Og man vil jo så gerne integreres… Sådan siger Mohammad Jensen. Han er formand for Dansk Marrokansk Forening, medstifter af Muslimer for Skønhed og Høflighed og aktiv i »Indvandrernes medborgerhus« på Nørre Allé i København.«

Eller, hvis det drejer sig om en stemningsreportage, det mest spændende ordbillede eller beskrivelse:

»Den skarpe duft fra curry og chili blander sig med tyrkisk aftershave og vandpibens aroma. Dominospillernes udbrud i hjørnet afbrydes af et råb efter »tre til fra kassen«. Fra hjørnesofaen lyder en ilter diskussion om kønsroller mellem to tilslørede bøsser fra Djibouti, mens en vild afrikansk trommedans når sit klimaks i det nærliggende rum. Indvandrernes medborgerhus er som et stykke Images of The World, bare hele året rundt.«

4. Brødteksten (artiklens opbygning)

Byg ikke artiklen op som en dansk stil: problemformulering, opstilling af præmisser, uddragelse af delkonklusioner og til sidst den endelige konklusion på sidste linje.

En journalistisk artikel er opbygget stik modsat. Start med det vigtigste læseren skal have at vide (konklusionen), dernæst det næstvigtigste (delkonklusionerne) osv. Læseren skal have mulighed for at hoppe fra undervejs.

Den logiske struktur er den »omvendte journalistiske pyramide«. Start med konklusionen/budskabet, og svar så i logisk rækkefølge på de spørgsmål, som læseren vil stille, derefter de spørgsmål, som svarene så igen giver anledning til, osv.

Eks.: Du har lavet et interview med Lone Dybkjær. Interviewet har varet to timer. Ud af alt det, hun har sagt, vælger du som din vinkel hendes mest opsigtsvækkende kommentar om hendes mand, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Det bliver så den første sætning i artiklen. Resten af artiklen bygges op ud fra dette ene udsagn.

Hovedbudskabet er:

»Poul, ikke, han er en skid, det synes jeg altså...«

Spørgsmål: Hvilken Poul og hvem siger det?

Svar: Det siger Lone Dybkjær om tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Spørgsmål: Hvad gør ham til en skid?

Svar: »Det irriterer mig altså forfærdeligt, at Poul ikke gider spise økologisk, altså leverpostej, ikke?«

Spørgsmål: Hvorfor er det da irriterende?

Svar: »Vi var jo på staldbesøg, ikke, hos en svinebaron, ikke? Og efter det har almindelig leverpostej altså givet mig kvalme, bare synet, ikke? Lige siden. Men Poul, ikke? Han nægter altså at sige farvel til sin skide Stryhns, altså.«

Det giver til sammen følgende historie:

Lone om Poul: Din store skid

Svinestald ødelagde parrets lykke
af jens h. sladder

– Nyrup er en skid. Det siger konen Lone om Danmarks tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen. Det irriterer den radikale politiker, at Poul Nyrup nægter at spise økologisk leverpostej.

– Efter at jeg har været på staldbesøg med Poul hos en grisebaron, giver synet af almindelig leverpostej mig kvalme, siger hun til Ude og Snage.

– Men han nægter at sige farvel til sin Stryhns, fortæller hun opgivende.

Resten af artiklen følger så med de uddybende spørgsmål: Hvorfor er han så ubetænksom overfor sin kone? Er det ikke hende, der er sippet? Osv.

Læg mærke til, at journalisten har foretaget nogle form-greb:

Journalistens spørgsmål er blevet omskrevet, så den eneste, der direkte taler, er Lone. Det er ikke journalistens tanker, læseren er interesseret i – så der er sjældent grund til at fremhæve dem, især ved at præsentere dem i citatform.

Nogle af de ting, Lone har sagt, er desuden blevet skrevet om til indirekte sprog. Det giver en bedre læserytme at kunne veksle mellem citat og omtale, og så springer de virkeligt væsentlige budskaber, der bringes som citat, også mere i øjnene.

Og endelig er Lones talesprog skrevet om til mere et mere formelt skriftsprog: det får ofte folk til at lyde dumme, hvis man citerer fuldstændigt ordret.

5. Vinkel

Det er dig, der styrer historien, ikke din kilde og langt mindre en tilfældig båndoptagelse. Som journalist vælger du historiens vinkel. Resten af artiklen følger logisk – og meget sjældent i den rækkefølge, tingene blev sagt.

Det tager ofte lige så lang tid at bestemme sig til vinklen som at skrive historien. Når du først har en god vinkel, skriver historien til gengæld ofte »sig selv« – og når du mærker dette sus, er det et tegn på, at du har fat i den rigtige vinkel.

Med dit valg af vinkel har du også fravalgt dig andre historier. For eksempel er de femten minutter, Dybkjær måske talte om, hvor vigtig økologisk svinebrugs konkurrencedygtighed på det japanske marked er, overhovedet ikke kommet med. De havde ikke nogen plads i artiklens logik.

De kan gøres til en side-historie, hvis de er vigtige nok, men oftest smider man bare de overflødige udsagn væk: en god artikel giver dig al den nødvendige viden – men ikke nogen overflødig viden. Du ved, at din læser har travlt.

6. Mellemrubrikker

Længere artikler bør deles med mellemrubrikker.

Mellemrubrikker giver læseren mulighed for at holde en pause, og fungerer også som læse-invitation til folk, der bare skimmer. De bør derfor tænkes igennem på samme måde som en rubrik, bare endnu kortere. Dvs. de skal igen ikke angive emnet, men budskabet:

Nej til »Omgangstonen i hjemmet«, ja til »Evigt kævl om spisebordet«.

7. Show it – don't tell it

Regel nummer ét i journalistisk skrivning er: »Show it, don't tell it.« Det betyder: Gengiv virkelighedens farver, ord, handlinger så nært og konkret du kan. Lad læseren om at tolke den. Det er mere ærligt, og det er også mere effektivt.

Eksempler på »Tell it«: (journalisten drager konklusionerne:)

* Lone Dybkjær kom i går med hysteriske anklager mod sin mand, Poul Nyrup.

* Medborgerhuset på Nørre Allé er et vigtigt bidrag til mellemfolkelig forståelse.

* Socialister er reaktionære.

* Hæren i Guatemala er en bande forbrydere.

Eksempler på »Show it«. (Læseren får lov at drage konklusionerne)

* – Poul Nyrup er en skid, fordi han spiser leverpostej, siger Lone Dybkjær.

* 3.000 mennesker fra tyve forskellige lande bruger hver måned Nørre Allé Medborgerhus, fortæller husets formand.

* –Vi siger nej til alt, vedtog 20.000 socialister i går.

* – Jeg drømmer stadig om dengang soldaterne kom, og når jeg lukker øjnene, ser jeg stadig min familie, som de lå i grøften, da jeg fandt dem, siger Miguel Xoj.
– Sergenten, der førte tropperne, er kommandant på basen i dag. Jeg ser ham hver dag, når han køber ind i min butik. Han er major nu. Han hilser altid så høfligt, siger Xoj.

8. Skriveregler

Hovedreglen er ét budskab per afsnit. Afsnit bør ikke være længere end to eller tre linjer.

Brug aktivt sprog: »Økonomer siger, at verdensøkonomien bryder sammen i morgen«, fremfor »Økonomisk krise ventes snarest«.

Passive udsagnsord og anonyme grundled er forbudte (Det ventes, Man tror). Når de optræder, skyldes det ofte dårlig research: du har ikke kunnet sætte navn på den handling, du beskriver.

Passivt sprog er magtsprog, det tilslører subjektet: magthaverne såvel som modstanden.

Husk, at alle regler er til for at brydes. Men det er kun sjovt at bryde en regel, hvis man kender den.

Se også: Opret en artikel på Modkraft

Se også: Offentliggør en artikel på Modkraft