Det blev begyndelsen på mit lange og fortsatte forhold til kurdere, Kurdistan, frihedskamp, ytringsfrihed og fundamentale menneskerettigheder.
Min motor til at blive ved med at arbejde for kurderes frihed og ret til identitet er ganske enkelt følelsen af uretfærdighed.
Jeg er oprørt over den manglende lighed, over forfølgelse, chikane, overgreb og drab på kurdere. Og jeg vil ikke finde mig i magthaveres manipulation og tilsidesættelse af al menneskelig fornuft og rettigheder.