Annonce

Overvågning på Christiania
15. september 2016 - 14:05

Her er brevet hvor Christiania-fond accepterer videoovervågning

Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at overvågningen i samfundet øges, mener Christiania-fonden. »Men vi kan ikke modsætte os, at politiet allerede har eller kan etablere overvågning,« lyder konklusionen. Der indføres midlertidig overvågning på Christiania sammen med en række andre tiltag efter nedrivningen af Pusher Street og skudepisode.

Det er ikke ligefrem frivilligt, at Christianitterne accepterer, at politiet videoovervåger Pusher Street. Af korrespondancen mellem politiet og Fonden Christiania fremgår det, at christianitterne alligevel ikke kan stille noget op, hvis politiet ønsker at overvåge gaden.

Fonden gør i øvrigt opmærksom på, at overvågning skaber risiko for, at folk maskerer sig. 

Politiet sikres uhindret adgang  

Ifølge brevet, der er sendt til politiet fra Fonden Fristaden Christiania bliver der foruden overvågningen indført en række tiltag, der skal sikre »øget tryghed, sikkerhed og trivsel« i området. De sten, der blokerer vejene omkring Christiania fjernes, så politiet får uhindret adgang, ligesom der bliver øget belysning på området.

Læs artiklen »Christiania: Ikke skelsættende med videoovervågning«

Læs artiklen »Christiania: Voldelige politibetjente uønsket på fristaden« hos Modkraft

Læs korrespondance mellem Københavns Politi og Fonden Fristaden Christiania

Artiklen fortsætter under brevene

 

 

Se Københavns Politis offentliggørelse af korrespondance. Dokumentet skal downloades for at begge breve kan læses

Fonden skriver, at tiltagende, der kan »skabe nye muligheder for Christiania og det omkringliggende samfund« sker i kølvandet på nedpilningen af boderne i Pusher Street efter skudepisoden den 31. august. 

»Jeg har ikke bedt om overvågning«

Reaktioner på Facebook tyder dog på, at der ikke er enighed i baglandet. 

I gruppen »TFP«, der står for »Taberne Fra Politiet« skriver Simon Gabriel Laugesen, »Jeg er Christianit og bor på Christiania. Der foregår et mediespil lige nu som ikke er retfærdigt. Jeg har ikke bedt om politiovervågning og jeg ville personligt aldrig gå med til at bo i et kvarter hvor der var synlig overvågning.« 

Ifølge Modkrafts oplysninger var der dog heller ikke ret mange christianitter, der regnede med, at man ville acceptere videoovervågningen, inden onsdagens fællesmøde, og flere christianitter refererer, at »alt hvad der sker lige nu er historisk«.

Læs artiklen »Video: Politi tæsker fotograf til blods på Christiania« hos Modkraft

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce