Annonce

<p>Miljø, økologi & forbrug</p>

10. marts 2010 - 16:39
EU har planer om at bruge regnskov til at fyre op under de europæiske biler. Det afslører et lækket udkast fra EU–kommissionen, »Kriterier for bæredygtige Biobrændstoffer«, som miljøorganisationen Nepenthes har fået fat i. – Efterspørgslen på biobrændsel stiger. Det øgede behov på produktions– og landbrugsland øger presset på verdens regnskov. Især i Sydøstasien er udsigterne dystre. Her har produktion af palmeolie til biodiesel kostet rydning af enorme skovarealer, siger formand for Nepenthes, Kristian Jørgensen. EU–kommissionen vil godkende de store palmeolie–plantager som bæredygtig skov...
9. marts 2010 - 12:46
Først kom børnene fra fritidshjemmet Garvergården på Vesterbro i København på en uges koloni i Norge hvert år. Så blev ferien skåret ned til fire dage ved Roskilde Fjord. Sidste år var der kun råd til en enkelt overnatning i daginstitutionen. Og i år får børnene for første gang slet ikke nogen koloni. Mens fritidshjem, børnehaver og vuggestuer i København stadig kæmper med sidste års voldsomme nedskæringer på 200 millioner kroner, falder nu en ny bombe fra Rådhuset: Børne- og ungeområdet skal skære yderligere 320 millioner kroner på budgettet, samtidig med at antallet af børn vokser. – Det er...
9. marts 2010 - 12:39
Det er ikke ulovligt at hjælpe naturen! Den svenske miljøhøjesteret afviser, at det var ulovligt, da miljøorganisationen Greenpeace i august sidste år placerede 203 granitblokke i de to naturbeskyttelsesområder Fladen og Lille Middelgrund nær Læsø i den svenske del af Kattegat. Aktionen fik den daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen til at se rødt. Hun slog fast, at en lignende aktion på dansk jord ville være ulovlig: – Det er myndighederne, der bestemmer, hvor man må fiske, og hvor man ikke må fiske. Greenpeace–aktionen er ren selvtægt, der påfører lovlydige danske fiskere tab af...
25. februar 2010 - 14:02
Der skal skæres dybt og blodigt i de offentlige udgifter frem til 2015. I alt skal der høvles 31 milliarder kroner væk over de næste fem år – 24,5 milliarder mere, end forudsat i regeringens oprindelige 2015–program. Det fremgår af det kriseprogram, som finansminister Claus Hjort Frederiksen lagde frem i går. – Krisen har forrykket balancen mellem indtægter og udgifter markant, og at vi står derfor over for en meget stor opgave med at genoprette de offentlige finanser, siger Claus Hjort Frederiksen. Regeringen vil blandt andet gennemføre nulvækst i den offentlige sektor over de næste tre år...
18. februar 2010 - 14:38
Det er en rigtig dårlig idé at satse sine penge på atomkraftenergi. Det konkluderer flere undersøgelser uafhængigt af hinanden. Og resultaterne bakkes op af Greenpeace. – Atomkraft er en dårlig idé. Et atomkraftværk tager mindst ti år at bygge og ender erfaringsmæssigt med at koste det dobbelte af, hvad det var planlagt til, siger Tarjei Haaland, klima– og energimedarbejder, hos Greenpeace Norden. Et godt eksempel på, at opførelsen af atomkraftværker sprænger budgetterne findes i Finland. Her har kraftværket Olkiluoto 3 været under konstruktion siden 2004. Efter planen skulle det have leveret...
9. februar 2010 - 17:40
Den amerikanske atomkraft lobby har ifølge miljøorganisationen Union of Concerned Scientists i perioden 1999 til 2008 brugt ca. 650 mio. dollars på lobbyarbejde, og det ser nu ikke ud til at være ikke forgæves. Læs artiklen »Obama moves quickly to promote nuclear power« på hjemmesiden for USA-Today Læs artiklen »Nuclear energy lobby working hard to win support« på hjemmesiden investigationreprotingworkshop.org Obama-regeringen er ifølge avisen USA-Today i gang med at udarbejde forslag om at øge lånegarantien fra de nuværende 18,5 til 54 mia. dollars. Obama skifter mening Tidligere har...
3. februar 2010 - 11:52
De kapitalistiske staters store vilje til at rage kastanierne ud af ilden for finanskapitalen kan føre til en ny krise, advarer Hung Q. Tran, vicedirektør i finanskapitalens internationale sammenslutning IIF. Den hurtige statslige nødhjælp, der ifølge Bank of England beløber sig til sammenlagt 75.000 milliarder kroner, har overbevist finanskapitalen om, at staterne nok skal komme dem til undsætning, hvis det igen går galt. Bankerne flyder for øjeblikket i penge fra den statslige nødhjælp og fra de lån, som de kan få fra centralbankerne til renter noget nær nul. Og dem bruger de nu til at...
31. januar 2010 - 20:54
Når du tager et varmt bad eller tænder for computeren, så er der sandsynlighed for, at du medvirker til, at tusindvis af menneskers liv bliver spoleret af dårlige arbejdsforhold, sygdom og fattigdom. Det skyldes, at det danske energiselskab DONG Energy får en stor del af de kul, som bruges til at producere strøm, fra den åbne kulmine Cerrejn i det nordlige Colombia. Den danske organisation Danwatch, der fokuserer på udnyttelse af arbejdskraft og naturressourcer i udlandet, har besøgt Cerrejn. Danwatch rapporterer om forurening fra kulstøv, som gør arbejdere og lokalbefolkning dødssyge. – I...
31. januar 2010 - 20:49
Hvide kors og vindmøller. Det var, hvad unge fra Kommunistisk Parti fredag den 29. januar om eftermiddagen plantede foran DONG’s H. C. Ørstedsværk i Københavns Sydhavn. – Minearbejderne i Colombia, hvor DONG henter sit kul, arbejder under urimelige forhold. De står uden faglige rettigheder, og bliver syge eller dør af kulstøvet fra minerne. Andre steder i verden dør folk på grund af den globale opvarmning. Og her er DONG medskyldig, fordi kulkraft udleder store mængder CO 2, fortæller Julie Malling fra Kommunistisk Parti om aktionen. De unge havde medbragt 85 procent kors og 15 procent...
20. december 2009 - 14:46
Halvliters flasker med kildevand er blevet solgt i stort antal de sidste 14 dage på Klimaforum09. Det virker uskyldigt, men er en lille brik i det store spil om privatiseringen af verdens vandressourcer, som allerede nu betyder, at millioner må tørste verden over. – Privatiseringen af vand sker meget hurtigt. Det, vi ser ske med CO2, der sættes til salg, sker også med vandet. Ikke mindst EU går forrest med aggressive kampagner for privatisering af vandet, siger Maude Barlow, talskvinde for den store, canadiske velfærdsbevægelse, Council of Canadians. – Det bliver mere og mere almindeligt at...

Sider

Annonce