Annonce

31. januar 2010 - 20:49

Kors i DONG’s forhave

Hvide kors og vindmøller.

Det var, hvad unge fra Kommunistisk Parti fredag den 29. januar om eftermiddagen plantede foran DONG’s H. C. Ørstedsværk i Københavns Sydhavn.

– Minearbejderne i Colombia, hvor DONG henter sit kul, arbejder under urimelige forhold. De står uden faglige rettigheder, og bliver syge eller dør af kulstøvet fra minerne. Andre steder i verden dør folk på grund af den globale opvarmning. Og her er DONG medskyldig, fordi kulkraft udleder store mængder CO 2, fortæller Julie Malling fra Kommunistisk Parti om aktionen.

De unge havde medbragt 85 procent kors og 15 procent vindmøller for at symbolisere, at DONG baserer 85 procent af sin energi på fossile brændstoffer som kul og olie, og kun 15 procent på vedvarende energi.

Arbejderen kunne fredag den 29, januar fortælle, hvordan DONG arbejder på fra næste år at få lov til at kunne fyre med kul i sit ellers kulfrie Avedøre2–værk, som i dag kører på biomasse og naturgas. Samtidig vil DONG opbygge et kæmpe kullager ved Stigsnæs.

De Konservatives energiordfører, Per Ørum Jørgensen afviser kritikken af DONG.

– Regeringen kommer til næste år med en plan for, hvordan vi kan få et samfund uden brug af fossile brændsler. Så længe vi ikke kan gå fuldt ud over til vedvarende energi, er vi nødt til at bruge kul, siger Per Ørum Jørgensen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce