EU har planer om at bruge regnskov til at fyre op under de europæiske biler.
Det afslører et lækket udkast fra EU–kommissionen, »Kriterier for bæredygtige Biobrændstoffer«, som miljøorganisationen Nepenthes har fået fat i.
– Efterspørgslen på biobrændsel stiger. Det øgede behov på produktions– og landbrugsland øger presset på verdens regnskov. Især i Sydøstasien er udsigterne dystre. Her har produktion af palmeolie til biodiesel kostet rydning af enorme skovarealer, siger formand for Nepenthes, Kristian Jørgensen.
EU–kommissionen vil godkende de store palmeolie–plantager som bæredygtig skov. Dermed får plantagerne EU’s blå stempel og palmeolie–selskaberne kan frit begynde at fælde træer i skove og regnskove og oprette plantager, advarer miljøorganisationen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96