Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
Goldman Sachs
30. januar 2014 - 10:52

Særdomstole som trumf

Hvilke muligheder vil Goldman Sachs få som DONG-aktionær for at udfordre dansk energipolitik? Svenske Vattenfall kender en del af svaret, der handler om retten til at trække staten for en international særdomstol.

Hvis den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs træder endeligt ind som storaktionær i DONG Energy er et af de store åbne spørgsmål, hvilken effekt det vil få på energisektoren i Danmark og på dansk energipolitik. Et er sikkert; mens banken ikke kan hævde at have forstand på klima- og energipolitik, så er den god til at maksimere indtjeningen. Det er det, de kan hos Goldman Sachs, og de kender alle kneb.

Et af knebene handler om en traktat for udenlandske investorers rettigheder på energiområdet, der giver dem mulighed for at kræve erstatning eller et politisk sporskifte, hvis værtlandets energipolitik tager en drejning, der koster investoren på bundlinjen. Som da det svenske energiselskab Vattenfall i 2012 lagde sag an mod den tyske stat p.g.a. en beslutning om at udfase atomkraft. Vattenfall har investeringer i netop atomkraftværker i Tyskland, og så gerne beslutningen omgjort, eller alternativt at få udbetalt en erstatning på henved 5 milliarder kroner.

Det privilegium har Vattenfall takket være den såkaldte Energichartertraktat (ECT), der giver selskabet ret til at føre klagesager ved en særdomstol under Verdensbanken. Spørgsmålet er, hvad Goldman Sachs vil kunne bruge den metode til, hvis staten – storaktionæren i DONG Energy – ikke gennemfører en energipolitik, der er til bankens bedste.

Særdomstol som hemmeligt våben

Når Vattenfall lagde sag an, var det ikke fordi, den svenske koncern havde papir på, at kraftværkerne ville køre uendeligt, og at indtægterne ville rulle ind i al fremtid. Faktisk lægges det alene til grund for klagen, at  koncernen havde ”forventninger” om at værkerne ville kunne fortsætte i længere tid. Derfor – argumenterer Vattenfall – gennemførtes en række investeringer for at ruste værkerne til det lange seje træk.

Den argumentation ville ikke holde ved domstolene, heller ikke de tyske domstole, men er arenaen en særdomstol under Verdensbanken, og ”lovgrundlaget” Energichartertraktaten, er udfaldet slet ikke givet på forhånd, selv med en så tynd sag som Vattenfalls.  Her er juraen grundlæggende på investorernes side.

Energichartertraktaten

Traktaten om energicharteret er en international aftale om investeringer over grænserne på energiområdet. Den trådte i kraft i 1998 og 51 stater, herunder samtlige EU-medlemslande, er tilsluttet. Formålet er at fremme investeringer i energisektoren, og skal det ske, lyder det, må udenlandske investorer tildeles en række rettigheder og garantier. De rettigheder skal kunne håndhæves af et tvistbilæggelsessystem – en slags internationale domstole – som investorerne selv skal kunne klage til. Og i traktaten findes der regler, der giver investorerne i energisektoren gode muligheder for at sikre, at investeringerne giver et ordentligt afkast.

Det kan ske gennem klagesager, hvis en investor behandles ”urimeligt”, f.eks. hvis der tages politiske beslutninger, der kan føre til lavere indtægter end forventet, også kaldet ”indirekte ekspropriation”.

Det var netop dét håndtag, Vattenfall trak i, bare et par uger efter den tyske beslutning om at udfase atomkraft var taget. Måske i et desperat forsøg på at omgøre beslutningen, måske for bare at redde så mange penge fra atomkraftsatsningen som muligt.  I hvert fald er der noget der tyder på, at ECT inspirerer investorer til at spekulere grundigt  i, hvordan ECT kan bruges til at maksimere profitten.

I øjeblikket fører 22 selskaber sag mod Spanien, der før krisen havde et ret imponerende program for vedvarende energi. Men da boblen brast og sendte den spanske økonomi mod bunden, vidste mange, at statsstøtten til vedvarende energi snart ville tage et dyk. Alligevel valgte mange selskaber, først og fremmest kapitalfonde, at rykke ind efter nedturen var begyndt og købe ind i energisektoren – efter alt at dømme i tryg forventning om, at de ville kunne skaffe sig en betragtelig erstatning, hvis statsstøtten blev skåret ned. Da det skete, udløstes en lavine af sagsanlæg, og af de i alt 22 selskaber, der lagde sag an mod den spanske stat, havde hele 14 først købt sig ind på markedet i 2009, og altså efter krisen havde sat ind.

Hvad Goldman Sachs kan bruge det til

Men det handler om mere end penge, det handler også om energipolitiske beslutninger. Og Vattenfall har gode erfaringer med ECT. I 2009 klagede selskabet over Tyskland og krævede en erstatning på 10 milliarder kroner. Dengang fordi der var indført nye og skrappere regler for forurening fra kulkraftværker. Den sag endte et år senere med et forlig, der gav Vattenfall ret til ikke at leve op til de skærpede regler. Vattenfall havde med et sagsanlæg formået at hævde sig som den stærke, over for den tyske regering. Og havde fået indføjet en undtagelsesbestemmelse for selskabet.

Med andre ord kan klagesagerne handle om mere end penge: De kan bruges som politisk vægtstang til at ændre energipolitiske beslutninger. Den slags muligheder har Goldman Sachs uden tvivl fod på, og vil givetvis bruge dem, om nødvendigt, i en klagesag mod den til den tid siddende danske regering, hvis energipolitikken ikke arter sig helt efter Goldman Sachs ønsker.

Danmark og ECT

Da ECT i sin tid blev underskrevet (1994)  og ratificeret (1998), tog mange lande forbehold over for brugen af ”investor-stat-tvistbilæggelse”, som brugen af særdomstole også hedder. Hvis et krav først var afvist ved en national domstol, skulle den ikke kunne appelleres til en instans under Verdensbanken. Det selskab hørte Danmark ikke til. Her er der fri adgang. Det har ikke hidtil haft konsekvenser, men når Goldman Sachs har fået en fod inden for i energisektoren, kan det blive anderledes. I modsætning til f.eks. danske pensionskasser, har banken nemlig adgang til redskaberne under ECT. I værste fald vil det både forringe dansk energipolitik og blive meget dyrt.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce