Annonce

Udland
4. juli 2013 - 10:47

Revolution og militærkup i Egypten

Efter enorme folkelige protester mod præsident Morsi har det egyptiske militær grebet ind. Tahrir-pladsen jubler. Men kombinationen af folkeligt oprør og militærkup er uforudsigelig.

Egypten har fået ny præsident. Den 67-årige Adly Mansour, tidligere leder af landets forfatningsdomstol, er blevet udpeget af militæret som midlertidig præsident, efter hæren i går afsatte Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab.

Mohamed el-Baradei er udpeget som midlertidig ministerpræsident.

Den tidligere præsident bliver tilbageholdt af hæren. Derudover er der udstedt arrestordre på 300 ledende medlemmer af det Muslimske Broderskab.

Den nye præsident bliver kun i embedet, indtil der kan afholdes valg. Men militæret har endnu ikke annonceret en dato for et valg. Grundloven er i mellemtiden suspenderet, og flere pro-Morsi-medier er blevet lukket af militæret, heriblandt Al Jazeera.

Tusinder af demonstranter på Tahrir-pladsen fejrer militærkuppet som en folkelig sejr. Men den mærkværdige kombination af kup og revolution er en uforudsigelig størrelse.

48 timers deadline

Militæret satte mandag en deadline på 48 timer: Hvis landets politiske krise ikke blev løst inden da, ville det skride ind. Ultimatummet kom efter enorme folkelige protester mod præsidenten.

Demonstrationerne startede søndag den 30. juni - årsdagen for Morsis tiltræden som præsident. Flere millioner egyptere gik på gaden i protester, der ifølge flere kilder var større end dem, der i 2011 væltede den tidligere diktator Hosni Mubarak.

Demonstrationerne blev organiseret af sekulære og venstreorienterede kræfter. Bevægelsen kalder sig »Tamarod,« arabisk for oprør. Demonstranterne krævede, at præsidenten gik af, og der blev udskrevet nyvalg.

Det Muslimske Broderskab og flere grupper der bakkede op om den demokratisk valgte præsident har også mobiliseret til større demonstrationer. Det kom flere steder til voldelige konfrontationer mellem grupperne. I Kairo stormede vrede demonstranter i weekenden det Muslimske Broderskabs hovedkvarter, og der meldes om flere døde landet rundt.

Tamarod-støtterne samledes på Tahrir-pladsen. Morsis støtter forblev udenfor Rabaa Al-Adawiya moskeen, mens man ventede på militærets tidsfrist løb ud og forberedte sig på det værste.

Tidsfristen udløb uden, at der skete noget. Forsinkelsen forvirrede alle parter. Spændingen steg efter militæret begyndte at oprette kontrolposter og barrikader i hovedstaden, og Morsis sikkerhedsrådgiver advarede om et militærkup.

Forsvarsminister Abdel Fattah al-Sisi tonede efterfølgende frem på nationalt tv, omgivet af indflydelsesrige oppositionsfolk og religiøse ledere, og annoncerede, at militæret havde afsat præsident Morsi. 

Glædesrus på Tahrir-pladsen

Udmeldingen blev fejret på Tahrir-pladsen, hvor mange opfattede det, som en fortsættelse af revolutionen i 2011.

Men kritiske røster advarer om, at militæret de facto har hijacket det folkelige oprør og kan komme til at sætte sig på magten fremover.

Der er ingen tvivl om at hæren i forvejen er en central magtfaktor i egyptisk politik. Men det ville næppe have grebet ind, hvis ikke det havde været for de enorme folkelige protester.

Spørgsmålet er, hvad interventionen kommer til at betyde for den demokratiske udvikling i landet. Forsvarsminister al-Sisi kaldte demonstrationerne mod Morsi et udtryk for »folkets vilje,« da han annoncerede hærens deadline mandag. Men demokratiske hensyn er en særegen begrundelse for at afsætte en folkevalgt præsident og ophæve forfatningen.

Militæret er efter alt at dømme primært motiveret af at sikre sin indflydelse samt landets stabilitet og økonomi, som hæren er tæt involveret i.

Det er muligt at landets generaler vil sætte sig mere permanent på magten – direkte eller indirekte. Indtil videre har hæren lovet, at der vil blive udskrevet nyvalg. Men det har endnu ikke sat en deadline.

Under alle omstændigheder vil kuppet umiddelbart sikre militærets magt i forhold til enhver fremtidig regering.

Det Muslimske Broderskab nyder stadig stor opbakning i mange dele af befolkningen. Det er endnu uvist om der vil komme en reaktion på militærkuppet og hvordan organisationen og dens tilhængere ville forholde sig i tilfælde af nyvalg.

Indtil videre har broderskabet indkaldt til protester mod militærkuppet i morgen fredag.

Kunne Morsi være faldet uden militæret?

Tamarod, der organiserede demonstrationerne mod præsident Morsi, mener, at den islamistiske pærsident havde svigtet sit demokratiske og revolutionære mandat ved, at udvide sine beføjelser og orientere sig mod religiøse grupper på bekostning af alle de andre kræfter, der deltog i revolutionen mod Hosni Mubarak.

Specielt den religiøst-inspirerede grundlov, han var med til at udfærdige og vedtage, har været kilde til utilfredshed blandt sekulære og venstreorienterede grupper. Derudover har mange kritiseret manglen på økonomisk udvikling og omfordeling.

Utilfredsheden har tilsyneladende været udbredt i befolkningen. Tamarod meddelte inden søndagens demonstrationer, at de havde indsamlet 22 millioner underskrifter imod Mohamed Morsi og protesterne, der startede søndag er, ifølge flere kilder, de største i Egyptens historie.

Det kan med andre ord ikke udelukkes at demonstranterne, kunne have væltet præsident Morsi på egen hånd.

Læs artiklen »Egypten: Millioner på gaden, hovedkvarter for Muslimsk Broderskab sat i brand« hos Modkraft.

Læs artiklen »Flere seksuelle overgreb under demonstrationer på Tahrir-pladsen« hos Modkraft.

Se billedserien »Tilbage på Tahrir« hos Modkraft.

Læs artiklen »Ny oppositionsgruppe vil vælte præsidenten« hos Modkraft.

Læs artiken »Militæret truer med at gribe ind overfor demonstrationer i Egypten« hos Modkraft.

 
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce