Annonce

Udland
25. juni 2013 - 14:28

Militæret truer med at gribe ind overfor demonstrationer i Egypten

Venstrefløj og sekulære indkalder til demonstrationer søndag. Hærledelse er parat til at gribe ind.

Egyptens hær truer med at gribe ind, hvis planlagte demonstrationer mod præsident Mohamed Morsi udvikler sig voldeligt søndag. 

General og forsvarsminister Abdel Fattah al-Sisi udtalte søndag, at hæren har et »moralsk ansvar« for at forebygge konflikter og beskytte »folkets vilje.«

– Samfundet er splittet, hvis det fortsætter, bliver det en trussel mod den egyptiske stat. Der skal være konsensus mellem alle, erklærede generalen ifølge flere medier.

Det er kun et år siden, den egyptiske hær overgav magten til den civile regering.

Læs artiklen »Egypt army vows to step in to prevent unrest« hos Al Jazeera English.

Læs artiklen »Egypt's army to step in if anti-Morsi rallies become violent« hos The Guardian. 

Læs artiklen »Egypt June 30 Demonstrations Unlikely to End Well« hos New Republic.

15 millioner mod præsident Morsi

Morsis modstandere har indkaldt til demonstrationer søndag den 30. juni 2013 - præcis et år efter han blev valgt til præsidentposten efter Hosni Mubaraks fald.

Mobiliseringerne går under navnet »Tamarod« - arabisk for oprør.

Der er planlagt demonstrationer i alle større byer, og faglige aktivister har efter sigende organiseret strejker på flere fabrikker. Demonstrationerne forventes at blive store, men det er fuldkommen uigennemskueligt, hvor store de vil blive.

Organisatorerne påstår at have indsamlet over 15 millioner underskrifter mod præsidenten og taler om at blive på gaden, indtil Mohamed Morsi har trukket sig fra præsidentposten.

Militæret har på forhånd meddelt, at det vil have soldater i gaden, og præsidenten har truet med at erklære undtagelsestilstand, hvis situationen eskalerer.

Og nu har hæren gjort det klart, at de er parat til at gribe ind, hvis protesterne udvikler sig.

Frustrationer over »autoritær« præsident

Demonstranterne er utilfredse med den økonomiske situation og hvad, de anser for at være Mohamed Morsis autoritære styreform.

Det er specielt venstreorienterede, sekulære og liberale kræfter, der mener, at han har undermineret sin legitimitet ved at ekskludere dem fra magten, efter han blev valgt.

Mohamed Morsi har på det seneste forsøgt, at sikre sig støtte fra konservative grupper til højre for det muslimske broderskab. Blandt andet udpegede han for kort tid siden Adel al-Khayat som guvernør i Luxor.

Al-Khayat har tidligere været et ledende medlem af den islamistiske terrorgruppe Jama’a al-Islamiya, der stod bag en massakre i byen tilbage i 1997. Han er nu en del af deres politiske organisation.

Den kontroversielle guvernør måtte til sidst trække sig efter flere dages voldsomme protester.

Læs artiklen »Egypt's Mohamed Morsi appoints hardline Islamist to govern Luxor« hos The Guardian. 

Læs artiklen »Luxor crisis deepens as Morsi faces new test« hos Al Jazeera English. 

Læs artiklen »Al-Sisi’s remarks reverberate in opposition, Brotherhood« hos Daily News Egypt

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce