Enhedslisten tilhører en udogmatisk og mangfoldig venstresocialistisk tradition i arbejderbevægelsen, der adskiller sig fra både reformisme og stalinisme. Det skal et nyt program fastholde, mener Bent Moos, veteran på venstrefløjen.
Enhedslisten skal have nyt principprogram på sit årsmøde 16-18. maj. En skrivegruppe nedsat af Enhedslistens hovedbestyrelse, har udsendt et udkast, og debatten er i fuld gang i hele organisationen.
Bent Moos har været aktiv på den faglige og politiske venstrefløj siden slutningen af 1960’erne. Han var aktiv deltager i halvfjerdsernes debatter om vejen til socialisme i Danmark, blandt andet i tidsskriftet »Vejen til Socialisme«, der blev udgivet af en udbrydergruppe fra Venstresocialisterne, Kommunistisk Forbund.
Se opslag om Kommunistisk Forbund hos Leksikon.org
I dag er Bent Moos blandt andet medlem af Enhedslistens faglige landsudvalg og det venstresocialistiske tidsskrift Solidaritets redaktion.
Hvorfor er det nødvendigt med et nyt program?
Enhedslisten er i dag på mange måder i en ny situation, der nødvendiggør, at vi igen får drøftet og fastslået partiets identitet: Hvad er vi fælles om, når vi hver især i øvrigt deltager i kamp og aktiviteter på utallige områder?
Hvad er der nyt i situationen?
Der er tale om en massiv og positiv medlems- og vælgerfremgang, delvis skabt af tomrummet efter regeringens politiske nedsmeltning, samtidig med at Enhedslisten har en betydelig parlamentarisk indflydelse, hvor de taktiske og konkrete opgaver ikke må overskygge vor selvstændige politiske profil.
Hvad er hovedmålet med det ny program?
Programmet skal bekræfte, at Enhedslisten fortsat tilhører den venstresocialistiske tradition; ikke forstået som en fortsættelse af særlige VS-traditioner, men den udogmatiske og mangfoldige venstresocialistiske tradition i arbejderbevægelsen, der adskiller sig fra såvel reformisme som stalinisme.
I en situation, hvor vi står alene med forsvaret af de resultater, den socialdemokratiske arbejderbevægelse har opnået, er det ekstra vigtigt, at vi samtidig har en klar profil der viser, at vores alternativ klart adskiller sig fra det socialdemokratiske velfærdssamfund.
Hvad synes du om programgruppens forslag?
Det er glædeligt, at programforslaget placerer sig i denne tradition, uanset svagheder og uklarheder. Programforslaget gør op med en forestilling om, at Enhedslisten blot er en bred antikapitalistisk bevægelse. Det fastholder, at målet er et socialistisk samfund baseret på et fundamentalt opgør med kapitalismen, der kræver en revolution.
Det er vel og mærke en revolution baseret på de revolutionære demokratiske traditioner, der viderefører de demokratiske rettigheder, som de folkelige bevægelser historisk har tilkæmpet sig, men med et nyt socialt indhold, der gør dem langt mere reelle og nærværende.
Er der svagheder?
Forslaget har mangler, der bør kunne løses i den kommende debat. Jeg savner for det første en radikal socialismemålsætning med fokus på menneskelig frigørelse, det vil sige opgør med lønarbejdet og arbejdsdelingen mellem manuelt og intellektuelt arbejde, radikal arbejdstidsnedsættelse, opgør med den borgerlige familieinstitution og så videre.
Det vil klart kunne vise forskellen til diverse varianter af, hvad man kunne kalde demokratisk statskapitalisme.
Desuden mangler der en klar markering af forskellen mellem den borgerlige stat og demokrati over for den socialistisk stat og demokrati
For det tredje mener jeg, at der er for lidt fokus på fagbevægelsen, først og fremmest en tillidsmandsbevægelse nedefra, som vor tids største folkelige bevægelse, der i en radikalt ændret og solidarisk udgave er fundamentet i enhver strategi for overgangen til socialisme.
Endeligt kunne jeg ønske mig en mere markant understregning af, at overgangen til socialisme kun kan ske i en fælles europæisk proces, der stiller Enhedslisten over for nye internationale udfordringer
Skal vi stadig bruge ordet revolution?
Vi kan altid drøfte pædagogiske forklaringer i forhold til den offentlige debat, men begrebet revolution er uomgængeligt nødvendigt, hvis vi skal fastholde forskellen til reformismen. Begrebet forener to forhold: Nødvendigheden af at fratage borgerskabet den politiske og økonomiske magt, og en overgang til socialisme som en proces af en vis længde, der fører til et radikalt brud: To magtcentre kan ikke leve side om side ret længe!
Hvad er din holdning til de tre alternative forslag?
Jeg synes klart, at det første forslag (»Frihed, lighed og solidaritet«, stillet af Niels Froelich m.fl.) er det forslag, der bedst lever op til de krav og ønsker, der er nævnt ovenfor, men er i sin form uanvendelig som program for et parti af Enhedslistens type.
Det andet forslag (»Det enkle«, stillet af Jakob Nerup m.fl.) er et bevidst valg om at Enhedslisten kun samles på et bredt antikapitalistisk grundlag, hvilket jeg er helt uenig i.
Det tredje forslag (»Socialistisk principprogram«, stillet af Jean Thierry m.fl.) er et forsøg på en kort sammenfatning, men med et bud på en lang række konkrete politikområder, der vil udløse konkrete uenigheder og dermed strider mod intentionen om at de konkrete politikområder tages op i anden sammenhæng.
Kan programdebatten splitte Enhedslisten?
Det er afgørende at få en proces, der fører til et program, der samler et bredt flertal på årsmødet. Vi har i den nuværende fase af klassekampen ikke brug for at spalte os op i nye smågrupper som i halvfjerdserne.
Der er en god debatkultur i Enhedslisten, så der skulle være gode muligheder.
Noget andet er, at programafklaringen måske kan føre til, at der kan være medlemmer, der selv finder ud af, at Enhedslisten måske alligevel ikke var der, de hører hjemme.
Hvad bør der nu ske?
Delegeretmødet den 9 marts skal vælge de to forslag, der skal ligge til grund for debatten frem til årsmødet i maj. Debatten bør fortsætte ud fra programgruppens forslag og alternativ 1. Det radikale indhold i alternativforslaget bør indarbejdes i programgruppens forslag som løsning på de ovenfor nævnte svagheder og fra alternativ 2 bør optages punkt 8: En kamplinje for fagbevægelsen.
Herudover forventes at der er lagt op til at de mange gode ændringsforslag indarbejdes, der sætter fokus på kvindefrigørelse og grøn profil.
Personligt savner jeg i samtlige forslag en egentlig strategi for overgangen til socialisme, hvor den defensive forsvarskamp kan udvikles til en offensiv reformkamp for alternativer, hvor Enhedslisten kan bidrage til at udvikle et samlet reformprogram for en bred folkelig bevægelse – en arbejder- og folkemagt – der kan være fundamentet for en offensiv socialistisk regering i Folketinget, der indleder overgangen.
Her vil et omfattende reformprogram med demokratikrav, der angriber de nuværende magthavere på alle områder – ikke mindst i forhold til arbejdslivet – vise, hvilken vej Enhedslisten ønsker at gå. Ingen kan spå om fremtiden, men det skal ikke forhindre os i at have en strategi for, hvad vi synes der bør ske!
Jeppe Rohde er medlem af redaktionen for tidsskriftet Solidaritet, hvor Interviewet oprindeligt er bragt.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96