Udkast til principprogram

[Enhedslisten vedtager på et årsmøde den 16-18. maj 2014 et nyt principprogram. En arbejdsgruppe bestående af Pia Boisen, Stine Brix, Per Clausen, Michael Voss og Mikkel Warming har skrevet et udkast, der er udsendt til partiets medlemmer i oktober 2013. Modkraft offentliggør udkastet og oprettet en specialside, hvor såvel Enhedslistemedlemmer som ikke-medlemmer inviteres til debat om socialistisk strategi.

Udkastet bringes uredigeret - incl. udvalgets fremlæggelse af to divergerende forslag ét sted i teksten og uenighed om et afsnit skal med et andet sted.]

HVAD ER ENHEDSLISTENS PRINCIPPROGRAM?

Principprogrammet er det ideologiske grundlag for Enhedslisten. I det fastlægger vi vores visioner og ideer om socialismen, vores opfattelse af det kapitalistiske samfund, vi lever i, vores strategi for at nå frem til socialismen og vores principper for det daglige politiske arbejde.

Ud fra disse principper formulerer vi delprogrammer om særskilte emner (klima, boligpolitik, EUpolitik og meget andet), hverdagens politiske forslag samt kampagne- og aktivitetsplaner. Principprogrammet udstikker målet og retningen. Alt det andet er forskellige metoder til at virkeliggøre visionerne og principperne i programmet.

Det er vigtigt, at Enhedslistens medlemmer kender og jævnligt diskuterer Principprogrammet. Hvis man kan genkende sig selv og sine grundholdninger i Principprogrammet, hører man hjemme i Enhedslisten.

Det er ikke et krav for at være medlem, at man er enig i alle dele af Principprogrammet, eller at man til hver en tid forsvarer hver eneste sætning. Men det er Enhedslistens program, og derfor forsvarer Enhedslistens medlemmer programmet, når de har tillidsposter for eller i Enhedslisten.

Samfundet omkring os ændrer sig hele tiden. Som parti får vi nye erfaringer. Gennem diskussioner bliver vi klogere. Derfor har vi – efter to års debat - vedtaget dette program som erstatning for det, vi vedtog i 2003.

Heller ikke dette program kan vare evigt. Derfor er det til debat fra dagen efter, at vi har vedtaget det. Vi vil diskutere det med folk uden for partiet, og vi vil diskutere det indbyrdes. Når vi på et tidspunkt vurderer, at partiet er i stand til at lave et bedre principprogram, vil der blive sat en ny programdiskussion i gang. Den proces vil blive afsluttet med nyt principprogram vedtaget af et årsmøde i Enhedslisten. Indtil da er dette principprogram Enhedslistens grundlag.

FRIHED I FÆLLESSKAB

Verden kan forandres. Undertrykkelse og sult behøver ikke eksistere på vores Jord. Arbejdsløshed og boligmangel kan vi gøre noget ved. Som vores historie har vist, er vores samfund skabt af mennesker, og derfor kan mennesker også forandre det.

Når uligheden vokser og vores miljø ødelægges, skyldes det, at vores samfund i dag er indrettet og styret efter, hvordan der skabes mest mulig profit. Hvor formålet med at producere mad, tøj, bygge boliger og skabe nye teknologier er at tjene penge og skabe overskud til ganske få personer frem for at opfylde de behov, vi har som mennesker. Det er jagten på profit til de få, der kendetegner det kapitalistiske samfund, vi lever i.

Men det behøver ikke være sådan.

Mennesker kan forandre

Menneskelivet kan være godt. Det oplever de fleste af os med større eller mindre mellemrum. Især trives vi i hverdagens fællesskaber med familie, kolleger og venner. Vi bliver klogere, gladere og bedre af at være sammen med andre på arbejdspladsen, i skolen og i fritiden.

Det er sammen med andre mennesker, at vi hele tiden udvikler os. Det er, når mennesker organiserer

sig sammen, at vi bliver stærke nok til at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold og understøttelse, hvis vi mister arbejdet. Det er sammen med andre mennesker, at vi har skabt skoler og sygehuse, hvor det er gratis for almindelige mennesker at få behandling. Fællesskab og fælles løsninger er fundamentet for de fremskridt, vi som mennesker har nået.

Men ikke alle har villet fremskridtet. Der er en grundlæggende modsætning mellem de mennesker, økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på andre mennesker og på at udnytte vores naturressourcer, og så på alle os, der får løn for vores arbejde, og som har gavn af fælles løsninger på vores problemer. Derfor er der modsatrettede interesser og kamp mellem de forskellige klasser om, hvordan samfundet skal udvikles.

Historien har vist, at vi kan forandre verden, når vi er mange, der sammen arbejder for det. Enhedslisten består af mennesker, der har sluttet sig sammen for at skabe et bedre samfund til fordel for den brede befolkning. Et samfund, hvor demokratiet gælder alle dele af samfundet, og hvor solidariteten omfatter alle. Et socialistisk samfund.

Frihed i fællesskab

Vi vil sætte mennesket frit. Frit for alle former for undertrykkelse. Frit for fattigdom og frygten for økonomisk nød. Frit til at udvikle sig, frit til at vælge sin livsbane og livsstil og frit til at blande sig i samfundets udvikling.

Frihed forudsætter samtidig et stærkt fællesskab. Et fællesskab, hvor alle kan udfolde sig uanset køn, seksualitet, handicap, etnicitet eller religion, og hvor alle mennesker har lige muligheder. Frihed forudsætter et solidarisk fællesskab, som sikrer hvert enkelt menneskes basale behov såsom mad, tøj, et sted at bo, uddannelse og mulighed for at forsørge sig selv. Uden beskyttelse i et fællesskab er friheden til at leve sit liv, som man ønsker det, ikke reel. Hvis man er bange for at blive hjemløs, eller hvis konsekvensen ved at miste sit arbejde er en social katastrofe, finder man sig i overgreb og i, at arbejdsgivere stiller urimelige krav til, hvor meget og hvordan man skal arbejde.

Frihed forudsætter, at mennesker kan bestemme i deres eget liv. At vi sammen bestemmer ikke bare over frugten af vores arbejde, men også over, hvilke ting der skal laves i vort samfund. Frihed forudsætter, at vi ikke skal være bange for den luft vi indånder, det vand, vi drikker, og den mad, vi spiser. Derfor skal vores miljø beskyttes og bevares. Fællesskab er også at tage hensyn til vores børn og deres fremtid.

Det er vores vision. En reel frihed for mennesker i stærke fællesskaber. Det forudsætter et andet samfund end det kapitalistiske, hvor de få, der tilhører en lille elite, bliver rige på alle andres arbejde, og hvor magt og rigdom derfor koncentreres hos et lille mindretal. Det forudsætter et socialistisk samfund, hvor det er de almindelige mennesker, som igennem et udfoldet demokrati i fællesskab forvalter den værdi, som skabes, til gavn for det store flertal.

KAPITALISME STÅR I VEJEN FOR FRIHED, TRYGHED OG DEMOKRATI

Kapitalisme har skabt vidundere større end Ægyptens pyramider, som Karl Marx og Friedrich Engels skrev i Det Kommunistiske Manifest i 1848. Som økonomisk system har kapitalismen skabt en enorm teknologisk udvikling og øget forbrugsmulighederne blandt almindelige mennesker i den rige verden. Og i særdeleshed blandt de mennesker, som ejer og kontrollerer virksomheder og naturressourcer, har kapitalismen skabt en enorm rigdom.

Enhedslisten er imod kapitalisme – ikke fordi kapitalismen har skabt rigdomme, men fordi den kapitalistiske økonomi grundlæggende er udemokratisk, skaber ulighed og utryghed og ødelægger det økologiske grundlag på kloden. Derfor arbejder vi for, at kapitalisme erstattes af en socialistisk økonomi, hvor det er menneskenes behov - ikke jagten på profit - som er omdrejningspunktet for samfundet.

Kapitalisme fører til krig og global udbytning

Den kapitalistiske økonomi skaber ikke bare ulighed mellem mennesker i de enkelte lande. Den skaber også stor global ulighed. Historisk har de vestlige lande gennem kolonisering og senere gennem ulige handelsrelationer tilegnet sig store værdier fra den 3. verden. Denne magt over og udnyttelse af lande i den 3. verden kaldes imperialisme – og den eksisterer fortsat i dag, hvor værdier føres fra Syd til Nord som et resultat af såkaldte frihandelsaftaler.

Stridigheder mellem kapitalistiske stormagter om adgangen til arbejdskraft, markeder og naturressourcer har gennem historien ført til to store verdenskrige og et utal af blodige konflikter. Også i dag fører kampen om adgangen til vigtige ressourcer som olie eller kontrol med nye markeder til konflikt og krig – ofte med enorme menneskelige omkostninger.

Kapitalisme forhindrer folkestyre

I den kapitalistiske økonomi bliver samfundets rigdom fordelt skævt mellem menneskene. Det skyldes, at kapitalismen er et klassesamfund, hvor de, der ejer produktionsmidler som virksomheder, jord og naturressourcer, tilegner sig frugten af lønmodtagernes arbejde. I det kapitalistiske klassesamfund ophobes rigdom og dermed magt hos en stadig mindre del af befolkningen.

Denne ulighed står i modsætning til et reelt demokrati, fordi alt for mange afgørende beslutninger bliver truffet af mennesker, som ingen har stemt på. Det er det, vi oplever, når finansmarkederne kan true lande og regeringer til at føre en politik til skade for almindelige mennesker. Kapitalismen er også kendetegnet ved, at demokratiet stopper ved indgangen til de private virksomheder. Indenfor har medarbejderne lidt eller ingen indflydelse på, hvordan arbejdet organiseres, og hvordan fortjenesten fordeles og forvaltes.

Jagt på profit står over menneskenes behov

Under kapitalismen er formålet med investeringer altid at opnå profit. Det er ikke menneskers behov, der bestemmer, hvilke produkter der skabes, eller hvad der investeres i. Eksempelvis forskes der langt mere i udvikling af skønhedsprodukter til forbrugerne i den rige del af verden end i de sygdomme, der dræber hundredtusinder i den fattige del af verden.

Jagten på profit er også baggrunden for, at spekulation fylder stadig mere i verdensøkonomien. Hvis afkastet ved ren papirspekulation er større end afkastet ved at investere i vareproduktion, bruges kapitalen til spekulation. For de få, som ejer kapital, har det medført enorme afkast, selvom spekulationen ofte er dybt samfundsskadelig. For eksempel har spekulation i fødevarepriser ført til hastige prisstigninger med katastrofale konsekvenser for verdens fattigste, og spekulation i boliglån har medført tvangsauktioner og hjemløshed. Spekulation forværrer de tilbagevendende økonomiske kriser, som har efterladt enorme regninger til den brede befolkning i form af arbejdsløshed, fattigdom og statsgæld.

Konstant vækst truer mennesker og miljø

Kapitalisme er afhængig af en fortsat og i princippet uendelig vækst. Det fører til, at kapitalisme driver rovdrift på natur og mennesker. På en klode med begrænsede ressourcer er det ikke miljømæssigt bæredygtigt. Det forbrug af naturressourcer og belastning af naturgrundlag, som verdens rige lande har i dag, overstiger naturens bæreevne.

Den nuværende organisering af økonomien betyder også, at der drives rovdrift på de menneskelige ressourcer. De fleste har på egen krop mærket, at arbejdstempoet på arbejdsmarkedet er enormt. Evige krav om at arbejde hurtigere og producere mere betyder, at mange mennesker i dag er stressede eller nedslides. Samtidig holdes en stor del af befolkningen uden for arbejdsmarkedet, fordi de enten ikke kan få et job eller ikke kan holde det nuværende arbejdstempo.

Det stadig stigende behov for råstoffer og energi kombineret med behovet for profit fører til stadig mere risikable former for naturudnyttelse som olieboringer i Arktis eller et landbrug baseret på sprøjtegifte. Omkostningerne ved følgevirkningerne på klima og natur bæres ikke af kapitalen, men af almindelige mennesker.

Kapitalismen koloniserer stadig flere livsområder. I takt med, at konkurrencen øges, bliver stadig flere områder underlagt jagten på profit. Det ses i form af kommercialiseringen af menneskelige relationer, når omsorg bliver en vare, eller i kulturlivet, hvor undergrundskulturer kommercialiseres på ingen tid. Det ses ved den enorme mentale magt, kapitalisme har, hvor mennesker tillægges kunstige behov og reduceres til forbrugere uden fokus på faktiske behov eller bæredygtighed. På den måde tillægges mennesker også stereotype sociale roller, der alle passer ind i kapitalismens markedsføring og masseproduktion af konsumvarer.

Kapitalismens ekspansion sker også geografisk. De mest afsides egne af kloden inddrages i den kapitalistiske verdensøkonomi. Usynlige og tilsyneladende ustyrlige bånd binder verden sammen og det enkelte menneskes livsvilkår styres af beslutninger truffet tusindvis af kilometer væk. En dårlig dag på børsen i Tokyo fører til arbejdsløshed i Pandrup.

Kapitalisme fører til kriser og arbejdsløshed

Kapitalismen præges af stadigt tilbagevendende kriser, som fører til massearbejdsløshed, nedlæggelse af virksomheder, fattigdom og angreb på arbejdernes rettigheder. Selvom kriserne fremstår forskelligt er de alle grundlæggende en konsekvens af kapitalismens indbyggede modsætninger, hvor jagten på den størst mulige profit er styrende.

I krisetider skærpes kapitalinteressernes forsøg på at forringe velfærd, arbejderrettigheder og miljøhensyn i konkurrence med andre lande. Til dette bruges rå kapitalmagt, hvor kapitalen presser folkevalgte politikere til forringelser med trusler om udflytning af arbejdspladser og massefyringer. Men også internationale institutioner som EU og Den Internationale Valutafond (IMF) er med til at lægge et pres, der forringer velfærd og sociale rettigheder.

EU og IMF løfter beslutningerne ud af de demokratiske rum, væk fra almindelige mennesker og hen, hvor kapitalen står stærkere, end den traditionelt gør for eksempel i de skandinaviske lande med historisk set stærke arbejderbevægelser. Derfor er kapitalismemodstand også kampen mod institutioner som EU og IMF. EU og IMF er samtidig redskaber for de rige kapitalistiske landes dominans over resten af kloden.

Som socialister er vi imod kapitalisme. Det er uligheden, fattigdommen, miljøødelæggelsen, den enorme magtkoncentration af kapitalmagt og alle de andre følger af kapitalisme, som er årsagen til, at vi ønsker at erstatte den kapitalistiske økonomi med et socialistisk demokrati.

KAPITALISME I DANMARK

Det danske samfund er et kapitalistisk samfund, men den konkrete udformning af kapitalismen kan se meget forskellig ud. Det afhænger af produktionens sammensætning, de økonomiske forhold, af kultur og historie, men først og fremmest af de politiske styrkeforhold. Den politiske kamp om udviklingen i samfundet – klassekampen – foregår overalt i samfundet. Den udkæmpes i aktive bevægelsers arbejde for at begrænse kapitalens magt og opnå sociale og demokratiske forbedringer, i folketing og byråd og i statslige og kommunale institutioner.

Det er denne konstante kamp mellem klasserne om, hvordan Danmark skal udvikle sig, som har ført til, at Danmark er et mere demokratisk, trygt og solidarisk samfund i forhold til mange andre lande. Arbejderbevægelsen og venstrefløjen har vundet markante sejre, men vi har også oplevet tilbagegang og forringelser af velfærd og sociale rettigheder. I øjeblikket vokser uligheden i Danmark, og de solidariske ordninger er under markant pres.

Fremskridt er skabt i kamp

Gratis adgang til skole og sundhed, ret til forsørgelse under arbejdsløshed, sygdom og barsel og indskrænkninger i virksomhedernes muligheder for at forurene. Det er eksempler på fremskridt, som er opnået i Danmark. Sådan har det ikke altid været. Engang stod alle, der fik løn for at gå på arbejde, alene hver for sig mod den mægtige arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kunne derfor skalte og valte med arbejdstid, løn og arbejdsforhold. For flertallet betød det et liv i fattigdom og uden indflydelse på eget liv.

Arbejderbevægelsen og de socialistiske partier opstod, fordi arbejderne fra anden halvdel af 1800-tallet og frem opdagede, at de havde fælles interesser og var stærkere i fællesskab.

Meget er lykkedes siden da. Vi har frie og demokratiske valg, hvor alle voksne kan stemme. Kvinder og mænd har langt mere lige vilkår i Danmark end i de fleste andre lande. Det er gratis at gå i skole, og alle kan komme på sygehuset. Men tingene kommer ikke af sig selv – alle sejre er kommet, fordi arbejderbevægelsen og socialistiske partier har demonstreret, strejket, gennemført vellykkede kampagner, haft fremgang ved valg og vundet andre vigtige konflikter mod de økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på vores arbejde.

Nogle gange har arbejdsgiverne og de borgerlige partier haft interesse i at udbygge velfærden, for eksempel for at sikre en veluddannet og veldisciplineret arbejdskraft, der kan bidrage til vækst i økonomien og virksomhedsejernes profit. I andre perioder har frygten for, hvilke mere radikale forandringer en stærk venstrefløj ellers kunne få opbakning til, været medvirkende til, at der blev skabt sociale fremskridt. De økonomiske konjunkturer har også sat en ramme for, hvornår det var muligt at opnå fremskridt, og hvornår der har været tilbageslag.

Arbejderbevægelsens sejre har ikke været fuldstændige. Selvom uddannelse formelt er gratis, er uddannelsessystemet således stadig præget af social ulighed og i alt for høj grad indrettet efter erhvervslivets ønsker og behov. Og fremskridt for ligestillingen mellem kønnene er ikke bare et resultat af kvinde- og arbejdsbevægelsens krav om lige rettigheder, men også et resultat af arbejdsgivernes behov for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet som lønarbejdere.

Det danske kapitalistiske samfund er altså et resultat af kampe, konflikter og aftaler mellem forskellige politiske, økonomiske og sociale kræfter og interessegrupper. Det ændrer ikke ved, at arbejderbevægelsens sejre – velfærdssamfundet – i sin kerne har udvidet demokratiet. Gennem udviklingen af sundhedsvæsenet, den sociale sektor og ældreplejen har velfærdssamfundet skabt en tryghed, som sammen med det store uddannelsesløft i de seneste 100 år har givet det enkelte menneske mere frihed og bedre mulighed for i højere grad at blande sig i udviklingen af samfundet.

Velfærdssamfundet er under pres

I dag er vores sejre under massivt pres. Under dække af den økonomiske krise arbejder stærke kræfter på at rulle arbejderbevægelsens sejre tilbage. De arbejdsgivere og borgerlige partier, der tidligere har haft interesse i at sikre brede dele af befolkningen et vist velfærdsniveau, og som derfor har søgt kompromisser med arbejderbevægelsen, ønsker nu at omfordele samfundets midler til virksomhedsejerne gennem skattelettelser, løntilbageholdenhed og forringelser af solidariske løsninger. Samtidig ønsker man – og har held til – at skabe usikkerhed og frygt for arbejdsløshed for at holde krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold nede.

Selve grundlaget for velfærdssamfundet er under angreb. Arbejderbevægelsens oprindelige grundtanke var, at mennesket som individ har en værdi i sig selv, og samfundet skal bidrage til at give mennesker muligheder. Stærke kræfter ser kun mennesker som soldater i den internationale konkurrence, der kun er noget værd i kraft at deres arbejde. Siden 1980’erne har disse kræfter været i offensiven og arbejder for at udvikle en konkurrencestat, hvor mennesket ses som et egoistisk væsen, der skal have pisk for at komme i arbejde. Den er på den baggrund, at vi ser en række af de tilbageskridt, forringelser og såkaldte »reformer«, som er gennemført i de seneste årtier uanset hvilke partier, der har siddet i regering.

Samtidig angribes de kollektive løsninger, hvor alle bidrager til og har ret til støtte fra det offentlige. I stedet introduceres individuelle løsninger, fx i form af forsikringer, hvor den enkelte har ansvaret for at forsikre sig mod arbejdsløshed og sygdom. På den måde skabes store forskelle mellem dem, der er på arbejdsmarkedet og kan forsikre sig, og dem, der ikke har mulighed for det, og som derfor må nøjes med de ringeste tilbud og muligheder.

Presset på samfundsorganiseringen skyldes den globalisering af økonomien, som blandt andet EU er udtryk for. Når arbejdskraften kan og skal flyde frit mellem grænser, bliver det ganske enkelt sværere at opretholde kollektive ordninger for alle i et bestemt land. Samtidig har stærke politiske og økonomiske kræfter klare interesser i at afvikle den kollektive velfærdsstat for gennem individuelle forsikringsordninger at skabe ulighed og frygt, som kan bruges til at forhindre mennesker på og uden for arbejdsmarkedet i at stille for høje krav.

Midt i det massive pres mod de fælles løsninger sker der stadig fremskridt. Aktive bevægelser har eksempelvis opnået store fremskridt for mindretals rettigheder. Uanset om det er mennesker med psykiske lidelser og handicap eller seksuelle mindretal, er der sket store fremskridt i såvel det grundlæggende menneskesyn som i den konkrete behandling af mennesker, der lever på andre måder end flertallet. Det er også værd at bemærke, at afviklingen af sociale og kollektive rettigheder foregår væsentligt langsommere i Danmark end i mange andre lande, fordi det ind imellem er lykkedes at skabe modstand mod forringelser.

[I principprogramskrivegruppen var der to forslag til det følgende afsnit. Derfor skal der vælges mellem enten afsnit A eller B.]

A: Velfærden og staten

»De fleste af de sociale rettigheder, vi har opnået de seneste 100 år, bliver administreret af stat, regioner eller kommuner. På samme måde har det offentlige – i perioder – taget ansvaret for uddannelse, sundhed, el, varme, renovation, trafik og kommunikation.

Når den slags aktiviteter overtages af staten, forbedrer det mulighederne for, at det kommer almindelige mennesker til nytte. Offentlige aktiviteter skal ikke levere overskud til private ejere. På den måde er de ikke under konstant pres for at give mest muligt overskud – eller blive lukket. Som udgangspunkt er det ikke private individer og aktiemarkedet, der afgør, hvordan de skal administreres; det er folkevalgte politikere. Der foregår en mere åbenlys demokratisk politisk kamp om den offentlige sektor.

Denne kamp handler både om indholdet i den offentlige service og om hvorledes den offentlige sektor styres.

På den anden side sætter kapitalismen og kapitalejernes økonomiske magt stadig rammerne for den offentlige sektor og begrænser mulighederne for demokratisk indflydelse. Udviklingen på finansmarkederne påvirker statens økonomi. Hvis politiske flertal vil begrænse kapitalejernes frihed eller overskud, er de hurtige til at true med at flytte investeringer og arbejdspladser til udlandet. Jo mere folkevalgte politikere forsøger at udvikle den offentlige sektor til fordel for arbejderbefolkningen, jo mere støder de på kapitalismens begrænsninger.

Enhedslisten er altid en aktiv del af kampen for at bevare de velfærdsgoder og andre resultater, vi har opnået og for at frigøre dem fra de begrænsninger og forvridninger, de udsættes for i det samfundssystem, vi lever under. Dette arbejde kan skabe grundlaget for at ændre samfundet grundlæggende. Her ligger spiren til et nyt samfund, et socialistisk samfund.«

B: Kimen til et nyt samfund

»Vi bekæmper alle forsøg på at skabe større utryghed og ulighed, for der er stadig mange solidariske og kollektive dele af det danske samfund, der er værd at bevare. Men vi vil mere end at bevare de sejre, vi har opnået gennem historien. Vi vil udvide fællesskabet og demokratiet og udvikle samfundet i en socialistisk retning.

Det danske samfund har gennem opbygningen af en relativt stor offentlig sektor vist, at det kan lade sig gøre at producere og skabe ting, uden at det sker for profit. I Danmark sker fordelingen i nogle tilfælde ud fra behov og ikke efter betalingsevne. Folkeskolerne, de kommunale plejehjem og DSB’s togdrift drives ikke ud fra et profitmotiv. Selvom alle disse ting sker inden for de kapitalistiske rammer og derfor også direkte eller indirekte bidrager til at skabe overskud for virksomhedsejere, så tages der i den offentlige sektor samtidig udgangspunkt i menneskenes og samfundets fælles behov.

I vores samfund er der altså steder, som viser, at det kan lade sig gøre at producere på andre måder end den kapitalistiske. Ligesom der findes bevægelser og fællesskaber, hvor andre behov end profitten bestemmer. Uanset om det er dele af den offentlige sektor, konkrete fællesskaber eller bevægelser, så adskiller de sig fra markedet ved at være mere demokratiske og give flere mennesker mulighed for indflydelse på, hvad der sker.

Her gemmer sig kimen til et andet samfund. Vi kan se, at tingene kan være anderledes, og at der er dele af vores samfund, hvor vi kan ane socialisme. Det giver konkrete muligheder for at udvide de rum, hvor demokrati dominerer frem for profitjagt. Og det giver inspiration i arbejdet for et samfund, hvor økonomien er underlagt demokratisk kontrol, og hvor menneskers behov er i centrum for produktionen. Et socialistisk demokrati.«

ET SOCIALISTISK DEMOKRATI

Et fremtidigt socialistisk samfund hverken kan eller skal beskrives i detaljer, men skal udvikles og formes af de mennesker, som lever i det. For Enhedslisten er socialisme ikke en færdig opskrift på et samfund, men en række grundlæggende principper for, hvordan det enkelte menneske kan blive mere frit og få langt større indflydelse på sit eget liv. Socialisme er et svar på de store problemer, som følger af kapitalisme i form af manglende demokrati, kriser, undergravning af miljøet, ulighed og krig. I et socialistisk samfund har alle reelt lige muligheder for at leve det liv, de ønsker, i respekt for andre mennesker og for naturen.

Demokratisk økonomi

Den socialisme, vi arbejder for, udvider demokratiet. Den bevarer alle de demokratiske rettigheder og muligheder, vi har opnået under kapitalismen. Den indfører flere og nye demokratiske rettigheder, og den gør de rettigheder, der ofte kun eksisterer på papiret til virkelighed, fordi socialismen afskaffer mindretallets udemokratiske magt over de afgørende samfundsbeslutninger. Frie og hemmelige valg til folkevalgte forsamlinger samt de individuelle frihedsrettigheder - såsom retten til at ytre sig og organisere sig - er grundprincipper, som skal fastholdes og udbygges. Socialisme indebærer også, at demokratiet udvides til at omfatte økonomiske beslutninger og arbejdslivet. Samtidig vil et socialistisk samfund give helt nye muligheder for at indføre direkte demokrati.

I dag træffes helt centrale beslutninger om økonomi hen over hovedet på befolkningen. Det sker, selvom beslutninger om produktion, udflytning af arbejdspladser og investeringer i nye teknologier har enorme konsekvenser for mennesker og natur. Også på arbejdspladsen er demokratiet sat ud af kraft med lille eller ingen indflydelse til medarbejderne. Et socialistisk demokrati kan give den enkelte langt mere indflydelse på egne livsvilkår og samtidig sikre et reelt demokrati, hvor flertallet i befolkningen har magten til at træffe vigtige samfundsmæssige beslutninger – lokalt, nationalt og globalt. Frem for som i dag, hvor den økonomiske magt er koncentreret hos en lille elite af multinationale selskaber, banker, aktionærer og spekulanter, som ingen nogensinde har stemt på.

Et nyt og reelt demokratisk samfundssystem forudsætter grundlæggende ændringer i ejendomsretten over produktionsmidlerne, som virksomheder og naturressourcer, hvor kollektive ejendomsformer bliver dominerende. Derfor arbejder vi for, at offentlige myndigheder, medarbejdere, lokalsamfund og andre sammenslutninger af mennesker i et helt andet omfang end i dag skal eje og drive virksomheder. Den kapitalistiske udbytning, hvor de få lever af de manges arbejde, skal afskaffes. Det er afgørende, at samfundsbærende sektorer ejes og kontrolleres af fællesskabet. Det betyder, at den økonomiske magt forvaltes af befolkningen og dens valgte repræsentanter.

En demokratisk økonomi betyder også et demokratisk arbejdsliv. Arbejdspladsen skal være kendetegnet ved demokrati, og alle mennesker skal have en forfatningssikret ret til medbestemmelse på arbejdspladsen. Demokratisk styring af økonomi betyder ikke kun mere indflydelse til den enkelte. Socialisme giver mulighed for, at produktionen indrettes og planlægges, så vi kan sikre os mod underminering af jordens ressourcegrundlag og nedslidning af mennesker. Socialismen giver mulighed for, at vi kan træffe bevidste demokratiske beslutninger om, hvordan vi vil producere.

Allerede i kampen mod kapitalismen ser vi nye demokratiske måder at organisere sig på. Disse demokratiske organiseringer udgør kimen til socialistisk demokrati. Efter en grundlæggende samfundsomvæltning vil der være mulighed for i langt større omfang at udvikle et direkte demokrati, hvor befolkningen deltager mere direkte i beslutningsprocessen. Boligkvarterer, arbejdspladser og offentlige institutioner vil i langt større omfang være styret og organiseret direkte af befolkningen.

Et samfund med lige muligheder

Også under socialisme vil der være modsætninger og uenigheder. Derfor er det afgørende at fastholde og udvide de demokratiske rettigheder, der findes i dag. Disse demokratiske rettigheder kan gives et langt mere konkret indhold, når den økonomiske ulighed begrænses, men det er fortsat fundamentalt at sikre ret til organisering af mindretal i befolkningen og ret til at arbejde for en tilbagerulning af de socialistiske landvindinger. Frihed betyder også, at de, der mener noget andet end flertallet, skal have deres fulde frihed til at ytre sig og arbejde politisk for deres synspunkt.

Når vi taler om frihed, er det ikke kun frihed for dem, der har råd. Derfor er en langt større grad af lighed en forudsætning for reel frihed. Det kræver en omfattende omfordeling fra dem, der har mest, til dem, der har mindre. Men ulighed og ufrihed handler ikke kun om penge eller klassetilhørsforhold. Også køn, etnicitet, handicap, seksualitet og meget andet er udgangspunkt for diskrimination

og undertrykkelse. Det er undertrykkelsesformer, som vi arbejder imod i det nuværende samfund. En socialistisk organisering af økonomien fjerner ikke disse undertrykkelsesformer. De kræver fortsat politisk kamp uanset, hvilken samfundsorganisering befolkningen vælger.

VEJEN TIL ET SOCIALISTISK DEMOKRATI

Enhedslistens daglige arbejde foregår både udenomsparlamentarisk som en aktiv del af politiske bevægelser og civilsamfund og i parlamentariske forsamlinger som byråd, regionsråd og folketing. Vi arbejder sammen med andre progressive kræfter for at forsvare de sejre, som arbejderbevægelsen tidligere har vundet og for at opnå flere demokratiske rettigheder, bedre leveforhold og mere solidaritet.

De daglige kampe hænger sammen med kampen for socialisme

Danmark er som andre kapitalistiske lande et klassesamfund, hvor størstedelen af samfundets produktion er ejet af et lille mindretal, som på grund af dette ejerskab har enorm indflydelse på samfundets udvikling. Over for denne klasse af ejere står en stor og broget klasse af lønmodtagere, som lever af at sælge deres arbejdskraft. I stort set alle politiske spørgsmål vil disse to klasser stå med modstridende interesser. Det ser vi fx i diskussionerne om løn, arbejdstid og pensionsalder.

Diskussioner, bevægelser og kampe for krav, der kan løse arbejderklassens og andre undertryktes problemer, vil møde modstand fra den minoritet i samfundet, der for alvor nyder godt af kapitalismens undertrykkelse og uretfærdighed. Det er den modsætning, der ligger bag en lokal konflikt om udlicitering: Skal de ansattes arbejdsvilkår og den offentlige velfærd forringes, for at rengøringsgiganten kan opnå større profit? Det er også den modsætning, der ligger bag, når de store multinationale koncerner presser regeringerne til at til at tillade en fortsat ødelæggelse af jordens klima og bæredygtighed på trods af en bred folkelig forståelse for, at det er ved at være sidste udkald.

Det er styrkeforholdet mellem disse klasser, som er afgørende for, hvordan samfundet udvikler sig. Velfærdssamfundet er skabt som følge af arbejderklassens politiske og faglige organisering, ligesom de seneste års angreb på velfærden er et resultat af, at arbejdsgivere og virksomhedsejere har fået mere magt og flere penge, mens fagbevægelsen og arbejderklassen samlet set er blevet svækket.

En grundlæggende forandring af samfundet i socialistisk retning forudsætter, at styrkeforholdet mellem klasserne ændres markant til arbejderklassens fordel.

For Enhedslisten hænger arbejdet for aktuelle forbedringer således tæt sammen med kampen for et socialistisk demokrati. Når vi i en fagforening arbejder for ordentlige løn- og arbejdsforhold, er det ikke kun for at give almindelige mennesker et bedre liv. Tryghed er nødvendig, hvis man skal have reel mulighed for at kunne blande sig i, hvordan samfundet er skruet sammen.

På samme måde arbejder Enhedslisten konstant for at udvide demokratiet for at give mennesker større mulighed for indflydelse på eget liv. Hvad enten det er forældres mulighed for indflydelse på deres børns vuggestue, vores mulighed for at være medbestemmende på arbejdspladsen eller vores mulighed for at have en lønkonto i en bank, der ikke eksisterer for profit. Vi tror på, at jo mere mennesker får mulighed for at bestemme over eget liv, desto bedre bliver samfundet, og desto klarere vil vi kunne se, hvordan samfundet kan forandres til et mere demokratisk sted at leve.

Folkelig bevægelse er afgørende

Vi er overbevist om, at chancen for at opnå forbedringer og afværge forringelser er størst, hvis mennesker med fælles interesser organiserer sig sammen for at kæmpe for deres rettigheder. Derfor deltager Enhedslisten i at opbygge politiske bevægelser, og vi arbejder for, at de bliver så aktive og demokratiske som muligt.

Det er gennem de kampe og de sejre, vi som mennesker selv tager del i, at vi oplever, at det er muligt at forandre verden og skabe et bedre samfund. Det er også gennem disse kampe, at vi opdager de begrænsninger, som kapitalismen sætter for vores demokrati og for at opbygge et mere retfærdigt og lige samfund. De nye demokratiske strukturer, som opstår i politiske bevægelser og organisationer, bærer også kimen til et socialistisk demokrati, hvor en aktiv befolkning tager langt mere direkte del i udformningen af samfundet.

Enhedslisten arbejder også for at samle og styrke de bevægelser og kræfter, der gennem alliancer kan fremme den fælles kamp. Som parti tager vi derfor ikke del i at spille forskellige grupper ud mod hinanden ved at indgå studehandler til fordel for en gruppe, men på bekostning af en anden. Splittelse er gift for kampen for socialisme.

Folkelig mobilisering og folkelige bevægelser er kernen både i kampen for socialisme og i den daglige forsvarskamp, men socialisme vokser ikke spontant ud af de forskellige bevægelsers kampe. Socialistiske partier spiller en vigtig og nødvendig rolle. I den daglige kamp skal Enhedslisten virke som inspirator og organisator i de folkelige bevægelser og komme med forslag, som peger ud over den ramme, som kapitalismen sætter for samfundet i dag.

Vi arbejder for en socialistisk og demokratisk revolution

Selvom Enhedslisten hver dag arbejder for at gennemføre selv de mindste forbedringer, så er vi overbevist om, at så længe vi lever i et klassesamfund med kapitalistisk økonomi, vil der være ulighed, fattigdom, ødelæggelse af natur og en enorm magtkoncentration af kapital, som undergraver de folkevalgte organer.

Derfor arbejder vi for en grundlæggende forandring af Danmark, hvor kapitalisme erstattes af et socialistisk demokrati. Det er det, vi kalder for en revolution. Med sådan en omvæltning overtager flertallet af befolkningen den faktiske demokratiske mulighed for at styre samfundet fra den minoritet, som i dag har den økonomiske magt.

Hvordan en sådan omvæltning af det økonomiske system i Danmark konkret vil forme sig, er umuligt at forudsige. Men det er afgørende, at befolkningen tager magten over samfundets økonomiske centre, således at flertallet får demokratisk mulighed for at styre de økonomiske prioriteringer i samfundet.

[Principprogramskrivegruppen kunne ikke opnå konsensus om det følgende afsnit . Derfor skal der tages stilling til, om dette afsnit skal indføjes:]

»Ved en sådan samfundsomvæltning vil Enhedslisten arbejde for, at de ansatte overtager kontrollen med virksomhederne fra de nuværende ejere, og at de ansatte i samarbejde med brugerne demokratiserer de offentlige institutioner. Vi mener, at det aktive befolkningsflertal skal styre processen gennem de bevægelser og organiseringer, der er opstået undervejs.«

Det er helt fundamentalt for Enhedslisten, at kun et overvældende flertal i befolkningen kan gennemføre et brud med kapitalismen, og dette flertal skal manifestere sig ved folkeafstemninger og fuldstændig frie valg til repræsentative forsamlinger. På samme måde er det indlysende, at et flertal i befolkningen gennem demokratiske valg til enhver tid kan ændre samfundet i andre retninger. Men flertallets beslutninger skal også respekteres af den økonomiske elite, som mister den magt og de privilegier som den har i dag.

Enhedslisten står vagt om de personlige frihedsrettigheder og demokratiet. Vor kamp er en kamp for udvidelse af demokratiet for alle borgere. Det betyder, at de grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder er ukrænkelige i alle situationer – både på vej mod et socialistisk samfund og i et socialistisk samfund.

Kampen for socialisme er en proces, som kun kan drives frem af en aktiv og organiseret befolkning. Ud over at et flertal af befolkningen tilkendegiver sin støtte til en socialistisk forandring af samfundet, vil det være en forudsætning for en socialistisk samfundsforandring, at befolkningen organiserer sig, diskuterer og tager aktivt del i udformningen af samfundet i en helt anden grad end i dag. Det kan være i kraft af nye demokratiske fora og ved, at allerede velkendte organer som for eksempel beboerråd, forældrebestyrelser og faglige klubber får langt mere indflydelse end i dag. Udviklingen af et socialistisk samfund vil på den måde være en radikal udvidelse af demokratiet, som kun kan finde sted, hvis befolkningen tager rettigheder og pligter i forhold til at lede et samfund på sig.

Internationalt fællesskab

Enhedslisten arbejder for en fredelig og åben verden, hvor alle mennesker kan leve et liv uden frygt for krig og fattigdom. Kampen for en retfærdig verden og for socialismen er en global kamp, og derfor er internationalt arbejde og opbygning af alliancer på tværs af landegrænser helt afgørende for Enhedslisten. Overalt, hvor det er relevant, sætter vi fokus på det internationale perspektiv.

Arbejderklassen og undertrykte i Danmark har mere til fælles med de samme grupper i Bangladesh, USA eller Sverige end med storaktionærerne i danske banker og koncerner. Derfor bekæmper vi pression og de krigseventyr, der har til formål at styrke kapitalismens magt på kloden. Og derfor opfordrer vi til fælles organisering og aktivitet på tværs af landegrænser og international solidaritet. Internationalt samarbejde mellem forskellige fremtidige socialistiske demokratier vil desuden kunne skabe bedre forudsætninger for at skabe en verden uden fattigdom og krig, og hvor vi sammen passer på vores fælles planet.

Afslutning

I dette program præsenterer vi vores visioner for det samfund vi ønsker og arbejder for. Men vi nøjes ikke med at drømme og ønske. Hver eneste dag arbejder Enhedslistens medlemmer for at styrke fællesskabet og skabe et mere retfærdigt samfund. Uanset om det er i byråd, folketinget, fagbevægelsen, i boligområder eller i skolebestyrelser. For os hænger tingene sammen. Vore visioner giver retning for den daglige kamp.

Enhedslisten er en samling af mennesker der ønsker at gøre verden bedre – og vi er aktive for at nå det mål. Vi er anderledes end de fleste andre partier. Vi tror på at det er medlemmerne der skal bestemme, og vi har et levende partidemokrati med højt til loftet og mange diskussioner. Vi er ikke et parti for karrieremagere og levebrødspolitikere. Alle Enhedslistens ansatte og folketingsmedlemmer tjener det samme som gennemsnittet for en metalarbejder i København, og vi har en rotationsordning, der betyder at vores folkevalgte skal ud og prøve et liv udenfor folketinget og rådhusene.

Det er ikke partiet, Enhedslisten, der kan skabe et mere retfærdigt samfund. Kun sammen med andre aktive mennesker kan vi skabe forandringer. Kun i fællesskab kan vi forandre verden.

Besøg Modkrafts temaside »Strategi: Vejen til socialisme«.