»Og når jeg dør, så dør jeg her, i kampen Her under stjernen, strålende og rød, Mit liv, det tilhører revolutionen, Min klasses krig for frihed og fred.« Thomas Koppel gik pludselig og ganske uventet bort i weekenden, kun 61 år gammel. Lørdag i Puerto Rico stoppede hans hjerte sine slag. Det hjerte, der igennem et alt for kort liv bankede for fred, frihed, retfærdighed. – Vi tror ikke at nogen redder os, Vi må redde os selv, hinanden, og kloden. Der er ingen tid at spilde. I den proces må musikkens hjerteslag være der, så ingen glemmer længslen, der driver det hele, sagde Thomas Koppel i et...