Irak: Tropperne skal ud

På lørdag skal vi til det ingen. For tredje år i træk vil der verden over blive demonstreret mod krigen i Irak. I København sker det lørdag d. 18. marts kl. 12 fra Den amerikanske Ambassade. Men der er også demonstrationer i Århus, Odense og Ålborg.

Der planlægges demonstrationer i op mod 50 hovedstæder og andre byer i Europa samt et meget stort antal byer i USA og resten af verden – herunder i Basra og Bagdad. I alt vil der blive demonstreret i mere end 200 byer verden over (Se listen over byer, hvor der er demonstrationer nederst i artiklen).

Egentlig er det ufatteligt. Efter at have deltaget i en ulovlig angrebskrig mod Irak har Danmark nu i 3 år deltaget i besættelsen af et andet land. Den danske regering og folketingsflertal har placeret os som en af det reaktionære USA’s ganske få ukritiske allierede.

Det er på ganske få år lykkedes Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti at ændre Danmarks udenrigspolitiske rolle og omdømme fundamentalt. Muhammedtegningerne er kun det seneste element i den sag.

3-års-dagen er en god anledning til at forsøge at gøre status. De seneste måneders jævnlige afsløringer af hemmelige rapporter og andre kilder, der kaster lys over situationen i Irak, gør det muligt at gøre status på et forholdsvis oplyst grundlag.

De civile ofte

Ifølge Iraqi Body Count har antallet af civile ofre været stigende gennem de tre års besættelse.

I det første år efter krigen blev 6.331 civile dræbt, det andet år 11.312 og i det tredje år, hvor tallene endnu er ufuldstændige, har folkene bag Iraqi Body Count registreret 12.617 dræbte.

Med de mange der døde under selve krigen, når de frem til, at krigen og besættelsen indtil videre har kostet 33.000-37.000 civile irakere livet.

Dertil kommer 10.000-vis af sårede og lemlæstede, for slet ikke at tale om det sammenbrud af den sociale og sundhedsmæssige situation i Irak, som krigen har forårsaget – og de store menneskelige lidelser, som dette sammenbrud medfører.

Det er bemærkelsesværdigt at den genopbygning af Irak, der blev talt meget om for blot et år siden, stort set ikke nævnes mere.

Besættelsesstyrkernes tab er nu nået over 2500 dræbte og knap 20.000 sårede. Mindst 4300 irakiske soldater og politifolk er blevet dræbt. Fattige og marginaliserede amerikanere lokkes og presses ind i den amerikanske hær og endnu fattigere unge irakeres lokkes og presses til at melde sig som koalitionens lokale kanonføde.

Disse unges lidelser og tragedier føjer sig til det overvældende antal civile ofte.

Modstanden mod besættelsen

Nej til krig’s holdning til modstanden er, at befolkningen i Irak har ret til at gøre også voldelig modstand mod besættelsen, men at vi ikke accepterer angreb, der rammer uskyldige civile. Vi tager klart afstand fra de reaktionære grupper, der udfører terrorhandlinger mod civile.

CNN citerer i oktober (12/10) amerikanske efterretningskilder for at den irakiske modstand består af 25-30.000 mand under våben. Af disse skønnes det at kun 500-1500 at være fra udlandet, men at det er dem, der udfører de blodigste angreb, selvmordsangreb mv.

I alt skønnes det at op mod 200.000 er direkte involveret i modstanden på den ene eller anden måde.

Disse kilder tegner et helt andet billede af modstanden i Irak end det billede, som USA’s regering godt hjulpet af den almindelige mediedækning giver af modstanden som små grupper af terrorister og religiøse fundamentalister med tilknytning til Al Qaeda.

CNN citerer en amerikansk militærmand for at have sagt:

»Hvis nogen fortalte én, at vi har dræbt 10.000, såret 10.000 og fængslet 32.000, vil man have troet, vi ville have vundet«.

”If someone would have told you that we have killed 10.000, wounded 10.000 and imprisoned 32.000, you would have thought we would have won”.

I stedet er antallet af angreb fra modstanderne af besættelsen steget fra valget i januar gennem hele 2005.

En hemmelig undersøgelse gennemført for det britiske forsvarsministerium viste her i efteråret, at 45 procent af Iraks befolkning, altså også de kurdiske områder i nord, støtter den væbnede modstandskamp, at hele 82 procent er stærkt imod de udenlandske troppers tilstedeværelse, og næsten ingen (kun 1 procent) mener at besættelsestropperne bidrager til en øget sikkerhed.

Ikke-voldelig modstand mod besættelsen

Det er værd at bemærke, at der også er en betydelig ikke-voldelig modstand i Irak.

I Nej til krig er vi i kontakt med oliearbejderne i Basra, der slås for ordentlige levevilkår for oliearbejderne, men også bekæmper de multinationale, der forsøger at få kontrol over Iraks olie.

Oliearbejdernes fagforening er en vigtig del af modstanden mod besættelsen.

Borgerkrig

Argumenterne for krigen og besættelsen har ændret sig meget. Spindoktorerne i Washington, London og København må have oparbejdet en hel del overarbejde i de seneste år.

Først skulle verden sikres mod en gal diktator med masseødelæggelsesvåben. Da det viste sig at disse våben ikke eksisterede, så hed det sig, at krigen blot handlede om den gale diktator. At vi var gået i krig for at befri det plagede irakiske folk for den Saddam Hussein, som vesten ellers tidligere havde været allieret med.

Så skulle der indføres demokrati. Da det ikke mere så ud til at blive til noget – og stadig ikke materialiseres, så tales der ikke så meget om demokrati mere. Senest handler det mest om, at der vil udbryde borgerkrig, hvis tropperne trækkes ud nu – og derfor må de blive, for irakernes egen skyld.

Det kan være vi var uenige om, det var klogt at invadere Irak, men nu er vi der, og så har vi også et ansvar, lyder det. Vi kan ikke bare trække ”os” ud og efterlade irakerne uden beskyttelse.

Problemet for dette sidste argument er at meget tyder på, at besættelsen faktisk er ved at starte en borgerkrig – og at kampe mellem forskellige irakiske grupper sagtens kan finde sted, mens besættelsestropperne er i landet.

Tilbagetrækning, hvornår?

Meningsmålinger (Gallup, Berlingske Tidende 11/12-2005) viser, at der nu er hele 61% af den danske befolkning, der synes, at grundlaget for at indlede krigen mod Irak ikke var i orden.

Tilsvarende er der et solidt flertal imod regeringen og Dansk Folkepartis politik om de danske soldaters fremtid i Irak.

Regeringen nægter som bekendt at sætte en dato for tilbagetrækningen. Heroverfor vil 30% af den danske befolkning trække styrkerne hjem øjeblikkeligt, mens andre 30% mener, at der skal sættes en tidsfrist. Kun lidt mere end 1/3 er enige med regeringen og ønsker, at soldaterne skal blive i Irak indtil det skønnes, at der ikke mere er ”brug for dem”.

Socialdemokraternes og De Radikales nye linie i Irak-sagen, hvor de har meddelt, at de ikke stemmer for en yderligere forlængelse af mandatet efter udløbet af det nuværende i juli, giver måske mulighed for at give det ikke så krigsgale befolkningsflertals synspunkter en stærkere stemme på Christiansborg – og mulighed for at opbygge en bredere fredsbevægelse og et større pres på krigsregeringen.

Og måske ligger en tilbagetrækning af de danske tropper ikke så langt ude i fremtiden, som det af og til kan virke.

Dagbladet Information citerer den 28. januar i år den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste:

»De danske soldater nyder generelt respekt blandt de irakiske sikkerhedsstyrker, som de samarbejder med. Der er dog en tendens til, at koalitionens tilstedeværelse bliver stadig mere upopulær blandt irakere«.

Avisen citerer endvidere en operationschef for at sige:

»Når vi når udgangen af 2006, vil der være sket en markant reduktion. Danmark følger englænderne, og jeg tror, vi vil komme ud inden for et års tid. Det er den eneste mulighed, og der skal irakiske løsninger til… vi er jo en del af problemet… Det er ikke sådan, at volden vil forsvinde, hvis vi rejser – det vil den ikke – men vi opfattes af befolkningen som legale mål. Den store del af befolkningen kan godt se, at vi på et niveau hjælper med at få en demokratisk udvikling i gang, men de ser helst vores ryg, og de accepterer angreb på os«.

Muhammedtegningerne og byrådet i Basra

Den 14. februar i år udsendte byrådet i Basra en utvetydig opfordring om, at de danske styrker skulle forlade Irak, indtil der er kommet en undskyldning for Muhammedtegningerne.

Midt i krisen om Muhammedkarrikaturerne må det være kommet som et alvorligt chok for den danske regering.

I meget lang tid har det det eneste figenblad for en fortsat tilstedeværelse af danske tropper i Irak været, at irakerne skam ønskede at de danske soldater blev i landet.

Per Stig Møller har ligefrem udtalt, at vi kun bliver i Irak så længe irakerne ønsker det:

»Så længe der er behov for det, og det giver mening, og irakerne og FN beder os om det, så synes jeg, at vi har en opgave« (Berlingske Tidende den 4. november 2005).

At vi selv – eller rettere vores amerikanske allierede - har indsat den irakiske regering, taler vi ikke om! Kun en halvhjertet erklæring fra centralregeringen i den grønne zone i Bagdad redede i første omgang situationen for den danske regering.

Afslutningsvis: Tiden har ikke gjort det muligt at berøre en række andre vigtige temaer i forhold til debatten om og situationen i Irak.

Vi har ikke været inde på løgnene om masseødelæggelsesvåben, påstandene om indførelse af demokrati, om den systematiske og udbredte tortur, der finder sted i Irak, om styrkelsen af det iranske præstestyre og andre religiøst fundamentalistiske kræfter i Mellemøsten, eller om A.P. Møllers og andre multinationales aktive deltagelse i krigen og besættelsen.

Selv den mest forhærdede krigstilhænger kan påstå, at situationen i Irak er blevet bedre i løbet af de sidste tre år – eller at verden er blevet bedre og fredeligere siden da.

Den eneste rimelige status, der kan gøres, finder sted på gaden på lørdag.

I København på Dag Hammerskjölds Alle 24, ved Den amerikanske Ambassade kl. 12.

Helge Bo Jensen er medlem af koordinationsgruppen i Nej til krig.

Demonstrationer tilmeldt på www.march-in-march.org i anledning af årsdagen for krigen mod Irak:

Aalborg, Aarhus, Adana, Adelaide (20/3), Albuquerque, Alicante, Amsterdam, Ankara, Ann Arbor (19/3), Armidale, Asheville (19/3), Athens, Atlanta, Baghdad, Bangkok, Bangor, ME, Barcelona, Basra, Battle Creek (19/3), Bemidji, Berkley (20/3), Berlin, [2], Binghampton (19/3), Bloomfield, Boise (19/3), Bonn, Boston, Bremen, Brisbane, Bronx, NY, Brookline (17/3), Bruxelles (19/3), Budapest, Buffalo, Burlington, Calgary, Camden, ME (19/3), Caracas, Carbondale (19/3), Chattanooga, Chicago, Chico, Colorado Springs, Columbia (19/3), Columbus, Comox, Concord, Copenhagen, Covington, Dallas (19/3), Davenport, Denver (19/3), Detroit, Dublin, Duisburg, Duluth, East Setauket, Eau Claire, Edmonton, El Centro, Elmira (19/3), Evergreen, Fayetteville, Fort Collins, Frederick (15/3), Fresno, Gaborone (17/3), Gainesville (19/3), Galveston, Garden City, Genève, Gijón, Grand Forks, Grand Rapids, Göteborg, Hackettstown (19/3), Halifax, Hartford (19/3), Helsinki, Hibbing (19/3), Highland Park, Honolulu, Hawaii, Houston, Indianapolis, Irvine (19/3), Istanbul, Jakarta, Janesville, Johannesburg, Jönköping, Kalamazoo, Kansas City (19/3), Karachi, Kent, Ohio (19/3), Kuala Lumpur (19/3), Lake Helen (19/3), Lansing (19/3), Las Cruces, Las Palmas de Gran Canaria, Las Vegas, Lisboa, Little Rock, Ljubljana, London, Long Island, Los Angeles, [2] (20/3), Louisville, Madison, Madrid, [2] (19/3), Malmö, Managua, [2], Manila, Melbourne (17/3), Melbourne, Florida, Memphis, Mercury, Midland, Milwaukee, Minneapolis, Missoula, Mobile, Mobile - New Orleans (14/3), Mocksville, Montreal, Morristown (19/3), Moss Point (14/3), Mountain View (19/3), Naples (19/3), New Bedford, New Haven, New London (21/3), New Paltz, New York City, Newton (19/3), Nicosia, Northville, [2], Ocean Springs (15/3), Odense, Oklahoma, Omdurman, Orange, Oslo, Ossining, Ottawa, Palo Alto, Paris, Phoenix, Pittsburgh, Prague, Quebec City, Redding, Reno, Reykjavik, Riverside (17/3), Rochester, Roma, Rotterdam, [2] (20/3), Roxbury, Saint Louis (19/3), Saint Paul, Salisbury, MD (19/3), Salt Lake City, San Diego, San Francisco, San Juan, San Sebastián-Donostia, Santa Barbara (16/3), Santa Cruz de Tenerife, Santa Fe, Santiago de Chile (17/3), São Paulo, Sarasota, Seattle, Seoul (19/3), South Portland (19/3), Southold (19/3), Springfield (20/3), Stevens Point, Stockholm, Sydney, Tallahassee (19/3), Tarragona, Teaneck (15/3), Tijuana - San Francisco (12/3), Tokyo, Toronto, Trabzon, Trenton, Tucson, Tulsa, Turku, Uppsala, Vancouver, Victoria, Walnut Creek, Warsaw (19/3), Washington DC, Waynesville (16/3), Wellington, West Bend, Wien (Vienna), Wilmington, Windsor, Winnipeg, Wolfville, NS, Woodstown (17/3).

Tjek Modkraft.dk’s kalender for demonstationer mod Irak-krigen.