På et stormøde i Arenaen i Århus onsdag aften besluttede over 4.500 pædagoger og medhjælpere, med blot 20-30 stemmer imod, at fortsætte den i sidste uge igangsatte strejke frem til foreløbig tirsdag den 3. oktober. Og ifølge talsmand for pædagogernes aktionsgruppe, Lars la Cour Belling, var gejsten stor: – Stemningen på mødet var helt i top, og afstemningen sender et klart signal til politikerne om, at vi mener det her alvorligt. Vi vil helst passe børn, som vi er uddannet og ansat til, men vi kræver, at børnene får et ordentligt pasningstilbud, og vi kræver, at pædagoger og medhjælpere får...