Økonomer: Ulighed er et problem for væksten

I dag sidder 10 procent af verdens befolkning på 86 procent af klodens samlede rigdomme og næsten halvdelen af disse rigdomme er i hænderne på den rigeste ene procent.

Og både i Danmark og resten af verden øges forskellen mellem fattige og rige fortsat.

Denne udvikling er til fare for ikke bare den sociale stabilitet i stadig flere samfund, men også for muligheden for at skabe økonomisk vækst.

Sådan lyder det overraskende budskab fra World Economic Forum og økonomer fra Den Internationale Valutafond (IMF).

De nye toner har er endnu ikke resulteret i mindre skrappe krav til liberaliseringer og besparelser i forbindelse med valutafondens lån og hjælpepakker til økonomisk trængte lande.

Alligevel kan der meget vel være tale om et paradigmeskifte, mener økonomiprofessor Jesper Jespersen, fra Roskilde Universitetscenter (RUC).

En trussel mod global sikkerhed

Koncentrationen af værdier på stadig færre hænder er nået så vidt, at flere af verdens mest indflydelsesrige erhvervsledere, politiske ledere og intellektuelle er begyndt at reagere.

Det skete senest på World Economic Forum, der fandt sted i Davos i januar, hvor den enorme forskel mellem fattig og rig blev omtalt, som et af verdens alvorligste problemer.

»Ulighed påvirker social stabilitet i de enkelte lande og truer den globale sikkerhed,« hedder det blandt andet i rapporten fra Davos-mødet.

Videre konkluderer rapporten, at økonomisk ulighed hindrer vedvarende og bæredygtig vækst, og at det er et problem, som kalder på politiske og sociale løsninger.

Læs rapporten fra World Economic Forum.

Ulighed er ikke en naturlov

Allerede et par måneder inden Davos-mødet havde World Economic Forum offentliggjort en liste over de ti største udfordringer, verden står overfor.

Blandt de øverste på listen er de enorme forskelle mellem rig og fattig, fordi det også forplanter sig til ulighed i uddannelse, sundhed og social mobilitet.

Se »Top 10 trends of 2014« hos World Economic Forum.

Den erkendelse førte til, at 17 NGO’er, samlet i organisationen Oxfam, opfordrede lederne i World Economic Forum om at tage »de nødvendige skridt for at imødegå den voksende bølge af ulighed«.

I rapporten »Working for the few« påviser Oxfam, at ekstrem ulighed kan undgås og fremfører eksempler på politikker fra hele verden, som har reduceret ulighed til fordel for alle, både rige og fattige.

Læs også Oxfam-rapporten »Left behind by G20«.

Kan bremse økonomisk vækst

Udmeldingen fra World Economic Forum kan opfattes som et opgør med den neoliberalistiske lasseiz-faire-politik, der har været fremherskende siden 80’erne.

Dengang var ulighed en motor i økonomien og man mente, at det ville motivere folk til at give »den en ekstra skalle« for at komme ud af fattigdom.

Men nu er også FN-organisationen IMF, der har stor indflydelse på verdensøkonomien igennem sin långivning og dertilhørende krav omkring »struktur-tilpasning«, bekymret over den stigende ulighed. 

IMF stiller selv strenge krav om nedskærringer i velfærd som betingelse for at opnå lån, men hvis uligheden bliver for stor, kan det føre til, at de økonomiske hjul går i stå, advarer tre af valutafondens fremtrædende økonomer nu i den nye rapport »Redistribution, Inequality and Growth«.

På baggrund af historiske erfaringer konkluderer de tre økonomer, at der er en klar sammenhæng mellem lavere ulighed og højere vækst, og at omfordeling af goderne ikke skader økonomien.

Og derfor kan statslig indgriben være et nyttigt redskab til at skabe vækst, mener økonomerne.

Læs rapporten her (pdf).

IMF-chef undskylder

I januar 2013 var IMF’s cheføkonom, Olivier Blanchard, ude med et lignende budskab og beklagede i en artikel, at fondens anbefalinger om voldsomme besparelser og stram finanspolitik havde været med til at forværre den økonomiske situation i kriseramte lande som Grækenland.

Læs artiklen »IMF’s cheføkonom undskylder for nedskæringspolitik« hos Modkraft.

Dengang som nu bliver det understreget, at økonomernes budskab ikke er udtryk for IMF’s officielle politik.

Verden har endnu til gode at se de nye erkendelser udmøntet i valutafondens udlånspolitik og hjælpepakker til økonomisk trængte lande.

Men bevidstheden om ulighedens negative konsekvenser for vores samfund er generelt ved at sprede sig.

Senest har det amerikanske rumfartsagentur Nasa i et nyt videnskabeligt studie peget på, at uligheden kan få katastrofale følger på vores civililation på sigt.

Læs »Nasa-studie: Industrisamfundet er på vej mod kollaps« hos Ingenøren.

Paradigmeskifte på vej?

Økonomiprofessor Jesper Jespersen, RUC, glæder sig over de nye signaler fra IMF-økonomerne og World Economic Forum.

Han ser dem som tegn på, at et opgør med de seneste 30 års herskende økonomiske tænkning og politik kan være på vej.

– Hidtil har det nærmest været betragtet som en naturlov, at mere lighed koster på væksten. Det er der stigende usikkerhed omkring blandt økonomer. Blot det, at debatten er kommet op i de to organisationer, er nye toner. Nu er der fokus på, hvad ulighed fører med sig, og omfordeling er ikke mere et tabuemne, siger Jesper Jespersen til Modkraft.

Han henviser desuden til den nobelpris-vindende amerikanske økonom Joseph Stiglitz, som i 2012 udgav bogen »The Price of Inequality«.

Bogen bygger på en gennemgribende analyse af den politik, som førte til finanskrisen i USA og retter en skarp kritik af den økonomiske kurs i USA og Europa under tysk lederskab, fordi den fastholder en alt for høj arbejdsløshed.

I bogen rejser Stieglitz desuden afgørende spørgsmål om de store pengeinteressers alt for store politiske indflydelse.

– Måske er det ønsketænkning, men udmeldingerne fra så fremtrædende økonomer kan være starten på et paradigmeskifte. Et opgør med den blinde tro på, at jo mindre staten blander, jo bedre går det med økonomien, siger Jesper Jespersen.

Læs Mogens Lykketoft’s kronik i Politiken »Prisen for ulighed er enorm«.

Læs artiklen »Ny analyse: Lave lønninger skaber ikke flere ufaglærte jobs« hos Modkraft.