Annonce

15. marts 2011 - 18:19

Havenisser, 68’erne og Collstrups giftgrunde

JPEG - 50.5 kb
Min egen havenisse

Jeg har en havenisse. Jeg har fået ham som gave og han er ikke særlig køn, men jeg er blevet glad for ham. Og så han er sjælden, for havenisserne er ved at forsvinde fra parcelhus-haverne.*

Nu er det det nok sandsynligt, at du, som læser dette, er flintrende ligeglad med havenisser. Men hør alligevel lige, hvad der står om dem i en bog fra 1992 om billedkunstneren Hundertwasser :

En gud fra urgamle tider

»Ikke alle mennesker har dem, men mange. Hvis man spørger dem om grunden, ved de aldrig, hvad de skal svare. Min teori er, at havenissen er en slags gud, en gud fra urgamle tider, der er forsvundet, måske endda blev ødelagt af vores monoteisme.

Havenissen er blevet menneskets personificerede dårlige samvittighed overfor naturen. Når folk har det indtryk, at de gør naturen uret, opstiller de en havenisse som undskyldning. Han er lille, fordi græs og blomster er små; han er mindre, så han bedre kan tale med sneglene, dyrene og planterne.« **

Forureningens smiley

Sagen om Collstrups giftgrunde 13 forskellige steder i Danmark viser, at de tunge drenge i dansk erhvervsliv aldrig har så meget som overvejet, om der overhovedet findes nogen snegle eller planter, man skal passe på. *** Det var Danske Bank, Unibank , ATP og Chr. Augustinus Fabrikker, som ejede Collstrup. De beklager, men de frasiger sig ansvaret.

Men de og andre forurenere må lære at sige rigtigt UNDSKYLD til naturen - som det første skridt, inden de går i gang med at gøre skaden god igen. Det er her havenisserne kommer ind, for de har jo mange års erfaring med at sige undskyld.

Så havenisserne må frem i lyset igen. De firmaer, som ødelægger miljøet, burde tvinges til at opstille masser af havenisser i deres receptionslokaler, konference-rum og på chefernes skriveborde, som er heldigvis store, så der er plads til temmelig mange havenisser.

Kan I se det for jer? Havenisser overalt i Danske Banks hovedsæde. Og det skulle være strafbart at fjerne dem, før al giften var fjernet. En slags forureningens smiley-ordning. Mon ikke det ville noget nær den værste straf et strømlinet firma kunne blive udsat for? Jeg tror faktisk, det kunne få direktionen til at komme til lommerne.

Hvem er inde i din havenisse?

JPEG - 29.9 kb
Skulptur af Priapus fra det 2. århundrede.
Foto: Epheseus Archaeological Museum

I samme bog om Hundertwasser er der en teori om, at havenisserne er en videreudvikling af frugtbarhedsguden Priapus, som var havernes gud og beskytter. Kristendommen undertrykte denne falliske guddom og reducerede den til en havenisse. Fra en gud som skabte frugtbarhed - til én som undskylder, at det frugtbare er blevet ødelagt.

En sørgelig udvikling, men vi ved jo egentlig godt, at det er den vej, det er gået. Selv tror jeg dog ikke, at tiden er inde til at stille de oprindelige Priapus-skulpturer op rundt omkring i landet. Og da slet ikke nu, hvor DR lige er blevet pålagt at formidle den kristne kulturarv. Det er ikke klogt at starte med at lægge sig ud med DR, hvis man vil gøre noget for miljøet.

Nej, så er det bedre med havenisse-bevægelser, der stiller havenisser op overalt, hvor det behøves. Så kan nisserne selv bestemme, hvornår de vil komme ud af skabet og vise deres sande Priapus-natur. For det sker en skønne dag. Husk på det i Danske Banks direktion.

Stjerner:

*Vi 68’ere har meget på samvittigheden – mest godt, tror jeg. Men for en uges tid siden gik det op for mig i al sin gru: Vi er den generation, som næsten har udryddet havenisserne. Vi har latterliggjort og hånet dem og forvist dem til mørke kælderrum eller fuldstændig destruktion. En af mine venner fortalte forleden med et stort smil, at der hvor hun bor, bruger man dem til at skyde til måls efter.

**Et kraftigt indicium på at denne teori holder stik er, at haverne blev fyldt med dræber-snegle i samme takt, som havenisserne forsvandt. Snegle har åbenbart brug for at blive talt til rette.

***Kan det mon være derfor, man aldrig har set en eneste havenisse ved en liebhaver-villa?

Annonce