Annonce

17. januar 2016 - 11:29

Hovsa: Hvordan fik Mellemøsten pludselig ansvaret for Köln?

Nu synes jeg, at den muslimske, mellemøstlige kultur blevet omtalt negativt så godt og grundigt, at det må række for hele 2016, med mindre det er tvingende nødvendigt. Det er vist på tide, at der bliver sagt noget pænt om denne ældgamle kultur, som vi skylder så meget.

Jeg har et fromt ønske om, at venstrefløjspolitikere i det mindste, næste gang man beskylder dem for at være berøringsangste over for fejlene ved islam eller kulturen, vil svare, at nu er den blevet endevendt og bagtalt i årevis, så nu er det tid til at gå til andre punkter på dagsordenen. At det ikke er, fordi de er berøringsangste, men fordi de er helt igennem berøringsmodvillige, og ikke har lyst til at forsømme de mange andre spørgsmål, der er langt vigtigere.

Og at de vil gøre det klart, at der ikke er en enkel forklaring på, hvorfor nogle mænd gramser, chikanerer og voldtager ,og at de vil gøre en indsats for at klarlægge dette hæslige, tværkulturelle fænomen, og finde ud af hvad vi kan gør herhjemme, for at kvinder kan færdes frit og sikkert.

Desuden vil jeg ønske, at man ikke vil gøre sig kloge på gerningsmændenes motiver  og kulturelle ballast før man overhovedet ved, hvem der er gerningsmænd, og før man ved, hvad der har styret deres handlinger.

Sådan må politikere handle i et retssamfund, og jeg har svært ved at forstå, at partier helt ud til Enhedslisten, mit parti, har været villige til at stille op og bruge den mellemøstlige kultur som en forklaring på sexchikane og voldtægt i Köln. Det er lige lovlig hurtigt, skulle jeg mene.

Hvad er så forklaringen på den tiltagende sexchikane og vold mod kvinder i den danske kristne kultur? Eller i den ateistiske? Vold som mange gange ender i drab, ofte jalousidrab - den pæredanske udgave af æresdrab. Begge dele er grusomme og dødelige.

Jeg vil opfordre alle, som i den ophedede stemning omkring Köln ytrede sig negativt om mellemøstlige eller muslimske kulturer, til at tænke sig grundigt om, og overveje, hvordan det kan være blevet modtaget af andre mennesker. For politikernes vedkommende, at tænke over, hvordan deres udtalelser  i TV og radio har virket. Kan det have øget mistænksomheden overfor folk fra Mellemøsten og muslimer i almindelighed og asylansøgere i særdeleshed?

Og hvis de kommer frem til, at de kan have været med til at nære et had til en kultur og til uskyldige mennesker, også selv om det ikke var tiltænkt, så håber jeg, at de i den kommende tid  vil bruge rigtig mange kræfter på at gøre det godt igen, bl.a. ved at  fodre medierne med positive fortællinger om den kultur og religion, der nu er blevet underkendt og mistænkeliggjort.

Annonce