Skal man have arbejde for at være en god nabo?

Når man er på efterløn kan man ikke få en lejlighed i et socialt boligbyggeri. Logisk? Næh! Men sådan er det åbenbart.

Jeg har lige fået to breve med tilbud om lejlighed i København. Eller rettere med oplysning om, at der er to lejligheder klar til udlejning, bare ikke for mig. For i dem begge kræves det, at man har fast arbejde på mindst 25 timer om ugen, så jeg er jo dumpet med et brag. Det samme er en masse andre mennesker: Dem på sygedagpenge, pension, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og førtidspension. De syge, de handicappede, de gamle og de arbejdsløse. Fik jeg sagt, at boligselskabet hedder Foreningen Socialt Boligbyggeri, FSB?

Håndplukket udlejning

Det er nu ikke noget FSB har fundet på alene. Faktisk er det en lang række boligselskaber, som har indgået en aftale med Københavns kommune, som de kalder fleksibel udlejning. Aftalen medfører, at man i visse boligområder sløjfer princippet om, at man får tildelt lejlighed efter sit nummer på ventelisten. Og i stedet bruger en model, hvor man får efter éns nummer på den sociale rangstige.

Baggrunden for disse mærkværdigheder kan læses i en pjece fra Københavns kommune: Politik for udsatte byområder. Her skrives der smukt om, at visse udsatte byområder skal løftes til ’københavnerniveau’. Og at beskæftigelsesgraden i disse områder derfor skal op på københavnergennemsnittet. Bl.a. ved hjælp af en række fine sociale initiativer.

At målet så også skal nås ved simpelthen at gøre det meget svært for arbejdsløse og andre at flytte ind i disse områder, står der ikke direkte, og pjecen er altså på 36 sider, så der skulle nok være plads til en lille faktuel bemærkning.

Hvorfor går man mon så stille med dørene? Ja, det er jo svært at vide, men det kunne jo skyldes, at man ikke har lyst til at udstille noget, der ligner diskrimination.

Hellere en studerende end en syg

Hvis man havde udlejningskriterier, hvor man forfordelte bestemte nationaliteter, ville der lyde et ramaskrig – og heldigvis for det. Men jeg har svært ved at forstå, hvorfor det skulle være bedre at udelukke arbejdsløse og sygemeldte end at udelukke f.eks. tyrkere eller svenskere. Det er alt sammen diskrimination.

Det er nogle år siden, jeg første gang stødte på den ‘fleksible’ udlejnings-mur - da en af mine veninders voksne børn var boligsøgende på ca. samme tidspunkt. Hendes datter var studerende og hendes søn var sygemeldt efter en arbejdsulykke. De havde været skrevet op lige lang tid i sociale boligselskaber.

Datteren fik en lejlighed med det samme. I det boligselskab var de nemlig ‘fleksible’ til fordel for studerende. Sønnen derimod fik ingenting, for i alle de boligselskaber, hvor han kunne ha’ fået noget, var der ‘fleksible’ udlejnings-regler, som udstødte folk på overførselsindkomster. Bund-uretfærdigt.

Det sidste man har brug for, når man er syg og i forvejen føler sig sat uden for, er at få et gok i nøden fra det omgivende samfund. Og arbejdsløse har så absolut heller ikke brug for et dobbelt-gok: ” Du kan ikke bruges på arbejdsmarkedet. Og du vil heller ikke være nogen gevinst for dette boligområde.”

Det er heller ikke særlig fedt at få den besked som efterlønner. Jeg står heldigvis ikke i akut bolignød, men det kan jo komme, og så hjælper det åbenbart ikke, at jeg har været skrevet op og betalt kontingent i 15 år.

Kan fattige ikke være rollemodeller?

Det er uden tvivl rigtigt, at der er boligområder, hvor der er mange problemer. Københavns Kommune skriver om disse områder, at de er præget af fysisk nedslidning og en skæv beboersammensætning. »Det
indeholder kimen til manglende forståelse og tolerance mellem mennesker, fattigdomsfælder uden positive rollemodeller og i yderste konsekvens parallelsamfund, hvor der gælder andre normer end i resten af byen.« (fra samme pjece side 10)

Jeg går ud fra, at det er de kriminelle bander, man sigter til med det sidste, og det er da bestemt positivt, at kommunen vil gøre noget for at gøre områderne trygge at bo i og for at forebygge kriminalitet. Men er man automatisk er en god rollemodel, hvis man er i arbejde. Jeg mener nej! Det har jeg gjort op med i en tidligere blog.

Mange arbejdsløse og pensionister kan yde en stor indsats til gavn for alle i et boligområde. De har jo bedre tid til det. Man kan simpelthen ikke vide på forhånd, hvem der kan hvad. Folk kan ikke behandles som en grå masse med ens karaktertræk. Og fattigdom kan ikke løses ved at sprede de fattige og gøre livet endnu mere surt for dem.

Social diskrimination – nej tak

Jeg nægter at tro, at det skaber et mere fredeligt og afbalanceret København at behandle folk sådan. Eller et bedre Helsingør for den sags skyld - for vi har også vores boligafdelinger, hvor man foretrækker folk med fast arbejde. Det er nemlig Folketinget, som helt tilbage i 2001 har gjort det muligt for boligselskaberne at forskelsbehandle. Jeg håber, der er nogen i det nye Folketing og rundt om i kommunerne, der vil prøve at få disse regler ændret.

På papiret er Københavns kommune imod enhver form for diskrimination. Kommunen har f.eks. en meget oplysende hjemmeside om emnet. Her kan du læse, at diskrimination betyder usaglig forskelsbehandling, og at det f.eks. kan finde sted på grund af national/social oprindelse. Om begrebet ‘social oprindelse’ skriver man, at det »henviser til en persons tilhørsforhold til en bestemt social klasse eller gruppe«.

Jamen er det ikke meget præcist det, der er tale om, ved den såkaldte ‘fleksible’ udlejning? At bestemte sociale grupper forfordeles?

Der har været bred opbakning i Københavns Borgerrepræsentation til de uretfærdige udlejnings-principper. Også SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten støtter. Det har jeg meget, meget svært ved at forstå.