Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
7. oktober 2010 - 23:25

VK s forslag til Finanslov 2011: Nulvæksten vingeskudt allerede inden iværksættelsen?

FFL11.

Finanslovsforslaget for 2011, FFL11, er i hovedsagen en implementering af den aftale om genopretning af dansk økonomi, som VK- regeringen indgik med Dansk Folkeparti før sommerferien og af den første udmøntning heraf der er skete med aftalerne med kommunerne henholdsvis regionerne om økonomien i 2011.

Aftalen tilsigter som bekendt at forbedre de offentlige finanser med 24 mia. kr. fra 2011 til 2013.

Der skal på grundlag genopretningsaftalen på finansloven 2011 direkte ske besparelser og omprioriteringer for 4,5 mia. kr, inkl. en udvidet grønthøsterbesparelse i staten (Omprioritering 3,3 mia. kr og udvidet grønthøster besparelser 1,2 mia. kr. ). Heraf bruges dog godt 3 mia. kr til regionernes sundhedsområde.


Regeringen kunne - selvom den havde anstrengt sig for det - næsten ikke finde mere asociale og skæve besparelser. Besparelserne på finansloven i 2011omfatter asociale tiltag som fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010 – niveau, loft over og reduktion i børnefamilieydelse, besparelser på uddannelser for de svage (produktions-skoler, almen voksen uddannelse, efterskoler og folkehøjskoler) samt såkaldt ”effektivisering” af administrationen for videregående uddannelse.

Navnlig besparelserne for svage unge er intet mindre end en katastrofe: Driftstilskuddene reduceres til efterskoler og folkehøjskoler, optag begrænses på produktionsskoler, ydelserne under skolepraktik og produktionsskoleophold reduceres, befordringstilskud bespares og deltagerbetaling under almen voksenuddannelse forhøjes.

De kommunale besparelser.

Indirekte spares imidlertid betydeligt mere på finansloven for 2011 end de nævnte direkte statslige besparelser, idet finansloven udmønter kommune – og regionsaftalerne for 2011. Og på grund af den i kommuneaftalen indarbejdede nulvækst og den i regionsaftalen kun halve realvækst spares der herved over bloktilskuddene samlet min. 4,5 mia. kr, som ellers skulle have været givet i realvækst på grund af flere ældre brugere og stigende behov.

Dette rammer velfærdens kerneydelser i form af dybe nedskæringer på folkeskole, daginstitutioner og ældrepleje og heller ikke sundhedsydelser går ram forbi.



Nulvæksten underminerer sig selv.

Der er genopretningsplanen altså lagt op til et veritabelt blodbad på velfærden. Men virker planen så til gengæld mht. til at genoprette de offentlige finanser?

Svaret er nej! Den tilstræbte reduktion i offentligt forbrug i Danmark vil i sig selv reducere efterspørgslen og dermed øge ledigheden med i størrelsesordenen 20 - 30.000 personer.

Hertil kommer, at EU er ved at spare opsvinget væk. 23 ud af 27 EU lande strammer finanspolitikken allerede fra i år eller fra næste år. Det vil få store konsekvenser for væksten og beskæftigelsen også i Danmark gennem forringede eksportbetingelser og koste op til 30.000 jobs yderligere i Danmark.

Ledigheden vil derfor stige i 2011 og vedblive at ligge højt i de kommende år.


Og det vil i sig selv forværre de offentlige finanser med -5 til -7 mia. kr i 2013.

Også nulvækst i 2010 - selvom det er helt urealistisk.

Hertil kommer, at regeringen selv har lagt en bombe ind under sin nulvækstplan ved at forudsætte nulvækst i det offentlige forbrug 2010 på trods af i øvrigt ekspansiv finanspolitik. Trods en kraftig opbremsning i kommunerne i 2. halvår må det vurderes, at det samlet ender med en samlet realstigning i det offentlige forbrug på omkring 5 - 6 mia. kr svarende til 1 – 1,2 pct. og dermed betydeligt over den også helt urealistiske nulvækst i 2010.

Sammenholdes det med, at også de økonomiske konjunkturer må vurderes at ville underløbe nulvæksten med samlet 5-7 mia. kr. i hele planens periode, tegner der sig et billede, at kun halvdelen af planens mål om besparelser på 24 mia. kr. frem til 2013 vil blive opfyldt.

Bortset fra besparelserne gennemført skæve og asociale karakter synes VKO´s ”Genopretningsaftale” og nulvækstplanen altså vingeskudt inden den er gået i gang.

Den fulde KRITISKE ANALYSE (13 s.) kan læses på www.henrikherloevlund.dk/Art...

Vederlagsfrit abonnement på KRITISKE ANALYSER kan tegnes ved at maile tilherloevlund@mail.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce