En klar sejr. Det kalder Henrik Bay Clausen, formand for 3F Kastrup, en arbejdsretsdom, der anerkender dansk fagbevægelses ret til at iværksætte blokade mod flyselskabet Ryanair. Et nyt konfliktvarsel skal dog afsendes.
Efter 21 ugers konflikt mod gartneriet Rosa, får 14 litauiske kvinder nu støtte fra ikke kun 3F Aarhus Rymarken, men hele LO familien efter en sympatikonflikt er trådt i kraft mandag den 26. maj 2014.
De 14 kvinder har siden februar måned aktioneret med demonstrationer foran gartneriet, hvis ejer, Harley Eskelund, har nægtet at indgå overenskomst.
Kvinderne var ansat i vikarbureauet E-Work, og de skulle ifølge deres kontrakter arbejde i 42 timer om ugen til en timeløn på 65 kroner. I februar blev de sat fra arbejdet, efter de havde klaget over arbejds- og boligforhold.