Fredsaftalen i Colombia er nu godkendt af kongressen efter en del kompromiser og hensyn til modstanderne. Alligevel er den venstreorienterede organisation MaPa fuld af forhåbning: »Essentielt er det en mulighed for at stoppe den konflikt, der har skabt så mange ofre i landet og for at bryde med den relation, der er mellem politik og våben - traditionen med at udrydde anderledes tænkende«
Selvom de colombianske vælgere har sagt nej til regeringens fredsaftale med FARC, erklærer både oprørsgruppen og præsidenten, at de ikke giver op. »Frygteligt skuffende,« lyder det fra Enhedslistens Ulrik Kohl, der har fulgt forhandlingerne tæt.
BERETNING: »Hvad hvis der nu skete noget her? Er der styr på sikkerheden? Hvem var manden på taget af bygningen bag scenen? Man kunne ikke se noget på himlen, og jeg har ikke så meget erfaring med krig, men den der lyd var helt præcist sådan, som jeg forestillede mig at et par kampfly eller en bastion tanks lyder.«
En lang række multinationale selskaber forventes at blive tiltalt for at støtte en højreorienteret paramilitær gruppe og hyret lejemordere til at få ram på fagforeningsfolk i Colombia. Fredsaftalen i landet betyder, at et nyoprettet og uafhængigt colombiansk retssystem skal tage stilling til anklagerne.
I dag bliver der indgået våbenhvile mellem FARC og den colombianske regering, der skal sikre »bekæmpelse af organisationer, der er ansvarlige for drab og massakrer, men det sikrer ikke freden, så længe andre paramilitære grupper og befrielsesbevægelsen ELN, fortsætter deres aktiviteter.
