Annonce

Kommentar
23. juni 2016 - 13:28

»Fredsaftale i Colombia sikrer ikke freden«

I dag bliver der indgået våbenhvile mellem FARC og den colombianske regering, der skal sikre »bekæmpelse af organisationer, der er ansvarlige for drab og massakrer, men det sikrer ikke freden, så længe andre paramilitære grupper og befrielsesbevægelsen ELN, fortsætter deres aktiviteter.

Efter 52 års kamphandlinger underskriver den marxistiske oprørsbevægelse FARC (Fuerzas Armadas Revolutionarios de Colombia, Colombias revolutionære, væbnede styrker) og den colombianske regering i dag kl. 12 lokal tid en våbenhvileaftale, som skal bane vej for en endelig fredsaftale.

Aftalen underskrives i Havanna, Cuba af kommandant Timoleón Jiménez alias Timochenko fra FARC og Colombias præsident Juan Manuel Santos under overværelse af FN´s generalsekretær Ban Ki- Moon og præsidenterne fra Cuba, Chile, Venezuela, Den Dominikanske Republik, El Salvador og den norske udenrigsminister Børge Brende.

Vil bekæmpe kriminelle organisationer

Fredsdelegationerne udsendte onsdag den 22. juni et fælles kommuniké med nedenstående ordlyd:

» Delegationerne fra den nationale regering og FARC-EP informerer offentligheden om, at vi med succes har indgået en aftale om en bilateral og endelig våbenhvile og indstilling af fjendtlighederne; nedlæggelse af våben; sikkerhedsgarantier og bekæmpelse af kriminelle organisationer, der er ansvarlige for drab og massakrer eller angriber menneskeretsforkæmpere, sociale og politiske bevægelser, herunder de kriminelle organisationer der er opstået af paramilitære grupper og deres støttenetværk.«

Læs »Joint Communique #75« hos FARC

Seks punkter forhandlet siden 2012

Fredsforhandlingerne i Cuba startede den 19. november 2012 med Norge og Cuba som garanter og Chile og Venezuela som sponsorer.

Forhandlingerne har været opdelt i fem faser, hvor der undervejs er opnået enighed om en  jordreform, der skal give land til jordløse landarbejdere, inddragelse af FARC i det politiske civile liv, retfærdighed for ofrene, bekæmpelse af cocafremstilling og narkosmugling, afslutning af konflikten og endelig implementering af aftalen.

Colombias regering og FARC anmodede i januar FN om at stille fredsobservatører til rådighed, når der er indgået en varig fredsaftale. Præsident Juan Santos har bebudet, at han vil udskrive en folkeafstemning om fredsaftalen, når den er endeligt på plads.

Læs artiklen »Efter 51 års væbnet konflikt: Fredsaftale ved at være på plads i Colombia« hos Modkraft

Freden er ikke sikret

Colombias anden oprørsbevægelse ELN (Ejercito Liberation national- Den Nationale Befrielsesbevægelse) har endnu ikke tilsluttet sig våbenhvileaftalen og har i foråret haft flere sammenstød med den colombianske hær.

Præsident Santos afbrød tidligere på året fredsforhandlingerne med organisationen med henvisning til, at ELN ikke har frigivet en række gidsler. ELN henter sin ideologi i befrielsesteologien.

På højre side af det politiske spektrum står den paramilitære gruppe Los Urabeños, som har befæstet sig i områder, der tidligere var kontrolleret af FARC, og som styrer kriminaliteten i de større byer.

Los Urabeños er opstået som en gren af højremilitsen AUC, der i sin tid blev oprettet af oligarker og USA-firmaer og støttet af tidligere præsident Àlvaro Uribe. Officielt for at beskytte deres økonomiske interesser mod venstreguerillaerne, men i realiteten for at bekæmpe ethvert tilløb til organisering for forbedrede rettigheder for arbejderne.

AUC blev officielt demobiliseret i årene 2003-2006. FN offentliggjorde  i marts 2015 en rapport, der udpeger de paramilitære grupper som den største trussel mod menneskerettighederne i Colombia og mod sikkerheden for landets mere end 48 millioner indbyggere.

Læs artiklen »As FARC prepares to demobilize, neo-paramilitaries settle in rebel territory« hos Colombia Reports

Læs artiklen »Neo-paramilitary groups pose biggest threat to security and human rights in Colombia: UN« hos Colombia Reports

Amerikas længst varende væbnede konflikt har kostet mindst 230.000 mennesker livet og mere end 7 millioner er drevet i intern eller ekstern eksil.

Dermed er Colombia det land i verden med flest flygtninge.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce