Regnen stod sidelæns ind over Christiansborg Slotsplads tirsdag den 13. december ved middagstid, da studerende fra Verden Brænder-linjen på Krogerup Højskole gennemførte en »flashmob«. Deres krav var, at alle asylansøgere skal ud af asylcentrene. – Jeg er positivt overrasket over, at så mange er kommet. Vi var temmelig nedtrykte, da vi kom til København og så, at det blæste og regnede, siger talsperson for aktionen Freja Kirkebæk-Johansson til Modkraft. Under protesten stod godt 35 elever fra højskolen sammen med medlemmer af græsrodsgruppen Bedsteforældre for Asyl stille i to minutter i den...