Retning og retorik i retspolitikken

Det har skabt et vidst postyr, at ungdomsorganisationen til det parti jeg betaler kontingent til, på sit landsmøde i påsken forsøgte at slagte hvad de opfattede som et par hellige køer indenfor socialistisk retspolitisk. Jeg mener at den diskussion er vigtig og vil bidrage lidt til den her.

Det er min udokumenterede opfattelse, at danskerne bredt set opfatter venstrefløjen som dem der i retspolitikken først og fremmest bekymrer sig om, hvordan forbryderen sluses tilbage i samfundet, mens det har været højrefløjen der mente, at ofret havde krav på at opleve ”retfærdigheden ske fyldest”, ved at forbryderen modtog en passende straf. Oversat til folkeligt dansk, betyder ovenstående at ”venstrefløjen bekymrer sig mere om gerningsmanden end ofret”.

Det er jo en åben diskussion om oversættelsen er rimelig. I venstrefløjens egen optik, er den bedste gave til offeret vel, at gerningsmanden kureres for sine asociale tilbøjeligheder, mens det er mindre vigtigt, at systemet ”slår igen” på den krænkedes vegne. Jeg tror dog generelt set, at det er de færreste ofrer for indbrud, trusler, vold, voldtægt, osv. der deler opfattelsen.

Venstrefløjens aktører bør derfor træffe bevidste valg om, hvor vidt ovenstående opfattelse af os skal holdes i live. SFU har øjensynligt truffet det valg, at de ønsker at imødegå den. Og det gør man faktisk bedst ved at gå i flæsket på det synspunkt, man er blevet beskyldt for at have.

En del venstreorienterede føler sig ramt når man gør dette, fordi de synes at man udlægger det de mener og har ment forkert. Det er for så vidt en rimelig anke. Men dels tror jeg en del venstreorienterede har tendens til at ”pynte” på hvad de har ment (jeg mener at huske et retspolitisk kursus i SFU i 1996, hvor Ebba Strange lærte os, at 90% af fængselspladserne burde nedlægges). Og dels kunne man jo for sagens skyld godt bide lidt af denne krænkelse i sig.

Andre venstreorienterede er uenige i, at man skal ændre opfattelsen hos befolkningen. Det er de, fordi de ikke mener at den nuværende udbredte opfattelse af venstrefløjens retspolitik er forkert. Og de er i øvrigt enige i denne politik. Det er helt rimeligt – jeg er bare uenig.

Ny retorik

For mig at se er det vigtigste ikke at venstrefløjen begynder at udmelde ønsker om ”hårdere straffe” på nogle mere eller mindre tilfældigt valgte områder. Straffe er noget der skal fastsættes omhyggeligt. Derimod mener jeg at det mest afgørende er, at vi ændrer retorik på tre punkter:

1. Vi skal sige, at gerningsmænd som udgangspunkt træffer et valg om at gøre noget, som de udmærket er klar over krænker andre (naturligvis findes der undtagelser – eksempelvis psykisk syge). Derfor skal socialister holde op med at nævne 38 forskellige sociale og strukturelle grunde til at konkrete gerningsmænd valgte at overtræde loven. Ligesom vi heller ikke skal adoptere kulturelle, genetiske, racistiske eller lignende typer af forklaringer. Som hovedforklaring må vi fremhæve, at den enkelte i det konkrete tilfælde traf et valg, som kunne være truffet anderledes.

2. Vi skal holde op med at sige at ”straf virker ikke”. Ikke fordi vi skal adoptere Peter Skaarups logik om, at man uproblematisk kan være uenig med videnskaben. Men fordi udsagnet bygger på et underliggende rationale om, at straf har det formål at få gerningsmanden til at afstå fra ny kriminalitet. I stedet skal vi erkende åbent, at straf handler om at staten tager hævn på ofrets og samfundets vegne. Og i den henseende virker straf faktisk fint.

3. Vi skal holde op med altid at henvise til forebyggelse. Mennesker gider ikke vente på at vi har haft magten i 15-20 år, før deres problemer bliver løst. Socialister skal også kunne levere hurtigtvirkende løsninger ”nu og her”. Og de kan oftest kun leveres med en effektiv politiindsats og muligheden for at spærre gerningsmænd inde.

Dette betyder ikke, at socialister skal holde op med at kæde kriminalitet og sociale vilkår sammen i vores konkrete politik. Nogle vilkår øger helt tydeligt sandsynligheden for, at den enkelte træffer asociale valg. Det er bare vigtigt at understrege, at selv blandt de dårligst stillede, vælger flertallet altså stadigvæk at respektere andre mennesker.

Det betyder heller ikke at venstrefløjen kun skal tale om den personrettede kriminalitet. Vi burde f.eks. være langt mere i offensiven overfor de forbrydere der befinder sig trygt i overklassen, bag hærskarer af advokater. I fængsel med dem!

Men det betyder at venstrefløjen må reagere mere åbent overfor kortsigtede hårde løsninger på opstået alvorlig kriminalitet. Når skyderier breder sig i københavnske gader, kan det altså være fint nok at man ind imellem opretter visitationszoner, ligesom det måske ikke er så dumt at sende et klart signal via straflængder overfor folk der vader rundt med ladte skydevåben.