Carina er en rød succeshistorie

Overser du ikke netop essensen af forargelsen?

Du beskriver den faktisk selv, i dit ellers udmærkede indlæg:

"De danskere der hver dag står op, passer et arbejde der for de flestes vedkommende ikke just er selvrealisering og derpå betaler en enorm andel af deres indtægt i skat (primært via moms, afgifter, mv.) og dermed finansierer Carina."

"Lavtlønnede er muligvis ikke velhavende og måske endda dårligere stillet end Carina"

Hvis jeg havde et job, "der ikke just var "selvrealisering", og ud af den løn skulle finansiere Carina, kunne det godt være, at der var noget, der kom til at skygge for stoltheden over systemet.

Hele den her sag om Özlem minder mig på en eller anden måde om en fremragende scene fra "Thank you for smoking", hvor Senator Finistirre irettesætter sin assistent; "(opgivende)... When you’re looking for a cancer kid, he should be hopeless. He should have a wheelchair. He should have trouble talking. He should have a little pet goldfish, he carries around in a ziplock bag. Hopeless!"

@Kasper Man skal passe på med at dømme, hvad der er selvrealisering og hvad der ikke er. Jeg synes det er et underligt begreb at bringe ind i et i øvrigt udmærket indlæg, og jeg tror i øvrigt ikke på, at "selvrealisering" er det væsentlige ved at have et arbejde, for det store flertals vedkommende.

@Sune Som jeg ser det er det ikke problemet, at jeg og andre som mig skal finansiere ydelser til dem, som ikke selv kan klare sig, og dermed reelt har behov for hjælp. Det der i høj grad skaber mistillid til systemet er de mange penge vi betaler til folk som ikke har behov for hjælp.

Kan det for eksempel passe, at det i dag nærmest er en folkeidræt at spekulere i, at presse SU’en til det yderste - herunder at sætte størstedelen af lønnen fra sit fritidsjob til side til pension, at få udbetalt løn i naturalier, og i yderste konsekvens arbejde sort - for at hive så mange gratis penge ud af statskassen som muligt?

Kan det passe, at staten skal finansiere håbløse jobsøgningskurser for arbejdsløse, som helt grundlæggende bare er ramt af, at der ikke er jobs til alle? Kan det passe, at staten finansierer hele eller store dele af lønnen til arbejdsløse i virksomhedspraktik (i måneder eller år), fordi arbejdsgiverne ikke selv vil betale lønnen?

Kan det passe, at man - på trods af hverken at eje tv eller radio, og i øvrigt synes DR er kedeligt og ligegyldigt - skal betale tusindvis af kroner i licens, fordi man jo "har adgang til muligvis at besøge" DR’s hjemmeside?

Kan det passe at de høje herrer og damer i forskellige offentlige eller semiprivate bestyrelser belønnes med mange hundrede tusinde kroner årligt, og i øvrigt beder om ekstra bonus, når de beklageligvis forventes at møde op til mere end seks møder for at retfærdiggøre honoraret?

Kan det passe at vi skal betale ekstra for smøger, fedt og sukker, når vi ikke tilsvarende kompenseres ved at skulle betale mindre for grønsager, mælk og rugbrød?

Mange har - med rette - for lav tillid til, at staten forvalter vores penge ordentligt. Desværre har den nye regering ikke gjort noget nævneværdigt for at genvinde denne tillid, men det må man jo håbe at den på et tidspunkt kommer i gang med.

Jeg har altså meget svært ved at se Carina, der har været på kontanthjælp i 20 af sine 36 år, som en »rød succes«. Snarere forekommer hun mig at være del af den bagside af velfærdssamfundet, som vi meget sjældent snakker om på venstrefløjen. Hvis Carina er uhelbredeligt psykisk syg (det kunne noget jo tyde på, når hun i 20 år har været uden for uddannelse og arbejdsmarked), skulle hun forlængst have været tilkendt førtidspension og sikret en tryg økonomi fremover. Hvis ikke Carina er uhelbredeligt syg (det er der åbenbart ingen, der har ment i de forgangne 20 år - og man må jo forvente at hun har været igennem en del afklarings- og behandlingstilbud i den tid) er det nærmest utilgiveligt, at »systemet« ikke har formået at hjælpe hende ud af den tilstand af permanent offentlig forsørgelse. Ligegyldigt, hvad der er gået galt, synes jeg at det er helt umuligt at se på eksemplet Carina som en succes.

Tværtimod burde eksemplet bruges til selvransagelse og refleksion. En indbygget fare ved velfærdssamfundet er, som de borgerlige tit påpeger, at det risikerer at passificere samfundets svageste. Det borgerlige svar på den problematik er lavere ydelser og noget om ansvar og selvforskyldt ledighed. Jeg efterlyser et solidarisk, venstreorienteret svar, der ikke blot er en ren fornægtelse af problematikken.

@ Kasper Jeg tror, at folk er stolte af, at kunne tilbyde en anstændig levestandart til en enlig mor, der (af hvad end årsag) ikke kan få arbejde.

Jeg synes dog også, at det er fair at blive forarget, når dem der skal finansiere denne "anstændige tilværelse", kan have en mindre anstændig tilværelse. Kontanthjælpen, boligydelse osv. skal jo hive hende op på et "anstændigt niveau", men dem der finansierer det, må jo så leve på et "uanstændigt niveau" hvis de ender med mindre i kassen end Carina.

Kontanthjælp er den sidste holdeplads.

Man kan så vælge at argumentere for at kontanthjælpen er for høj, eller at lønningerne er for lave, men det du (og alle andre) har skitseret i denne sag, er som minimum et udtryk for en uligevægt, hvis man ved at gå fra arbejde til offentlig forsørgelse, kan forøge sin nettoindkomst.

@Henrik Det jeg prøver at sige, er, at enten er der folk, der får en løn, der ikke slår til ift. behovet, ellers er der nogen, der får mere hjælp end de behøver. Hvis det første er tilfældet, har vi så et system, der tilsiger folk at opsige deres job, og overgå til offentlig forsørgelse, for at komme op på et anstændigt indkomstniveau?

@Kasper: Den køber jeg ikke. 20 års langtidsledighed (og tilsyneladende ingen som helst arbejds- eller uddannelseserfaring) i en alder af 36 år er ikke en succes for velfærdsstaten (og ikke engang for Carina) anstændighed eller ej. Det er en katastrofe og tyder på »utilsigtede systemfejl«. Det bør tages meget alvorligt, når velfærdssamfundet, som noget tyder på, i virkeligheden er til stor skade for nogle af dem, det forsøger at hjælpe. Når tiltag, der har til formål at inkludere, i længden virker ved at ekskludere.

Du skriver, at »successen« blot bliver endnu større, når vi sikrer Carina et job, men den sørgerlige sandhed er jo netop, at det gør vi ikke. Det er ikke lykkedes i 20 år(!) og med støt stigende arbejdsløshed og mangel på ufaglærte jobs - også til kvalificerede folk med mange år på arbejdsmarkedet - er Carinas chancer for nogensinde at komme i arbejde meget ringe. Jeg synes det kalder på reflektion og helt nye ideer til, hvordan et solidarisk arbejdsmarked og bistandssystem kan skrues sammen, så forsøg på at inkludere og hjælpe faktisk virker efter hensigten.

Forudsætningen for et solidarisk samfund er blandt andet, at det er synligt for alle, at alle yder deres bedste og at der er hjælp at hente fra det fælles, når man har brug for det.

Historier som den om Carina er i den grad ødelæggende for et solidarisk samfund. Uanset hvad der måtte være sandt eller falsk, sælges den som historien om, at man kan få i pose og sæk uden at yde noget. Og så kan jeg godt forstå, at det kan provokere nogle af dem, som med socialministerens ord står op hver morgen og passer deres ting.

Det er helt utroligt, at en fuldstændig uerfaren politiker som Joachim B Olsen kan gå lige ind fra gaden og "kaste" sådan en vinder.

Venstrefløjen har den bedste sag i verden. Men sælgerne.

Jeg må nok sige at drejning af den her sag til at være en ’rød succes’ er genialt! Sådan kan man også præsentere den slags urimeligheder. Jeg har kun to ting at sige til vores kære politikere: Drop Reality Show og kom igang med at arbejde konstruktivt for DK!!

@Caroline:

Nu har jeg jo ikke forholdt mig til Carinas sag i sin helhed, som jeg ikke kender. Det er klart at det ikke er nogen succes at folk går på kontanthjælp i 20 år. Men i forhold til diskussionen om fattigdom er det da en succes, at folk der normalt ville være ludfattige, rent faktisk ikke er det, er altså isoleret set en succes for venstrefløjen.

Men derudover er jeg jo enig med dig i, at folk skal arbejde og ikke sidde der hjemme og være passive. Det handlede mig blog-indlæg også om og jeg håber din kommentar skyldes at du var for utålmodig til at læse færdig (ellers formulerer jeg mig meget kluntet). Og jeg synes endda oven i købet jeg præsenterede et ganske radikalt forslag til hvordan det kunne organiseres anderledes (det kan du så være uenig i - jeg modtager gerne kommentarer). Så at sige at jeg ignorerer den del, er altså uden dækning i mit indlæg.

@Morten:

Jeg er enig og mener sådan set at dit synspunkt kommer til udtryk i mit indlæg.

@Kasper: Du rammer nogle vigtige pointer. Men hvad med Carina’s opfattelse af egen situation? Hun har jo udtalt og fastholdt, at hun vitterlig ser sig selv som fattig, på trods af at hun har over 15.000 kr. efter skat og 5000 kr. efter faste udgifter(som åbenbart inkluderer smøger og hundemad!). Den røde succes, som du snakker om, synes jeg nok misfarves af, at nogle har en mentalitet som Carina. Ikke at det som sådan er hendes skyld, men mener du ikke, det er trist, at Carina ser sig selv som fattig?

@Adam: Den røde succes skal alene forstås i forhold til, at Özlem jo ville gå til kamp mod fattigdom. Hun fandt så et eksempel på en hun mente måtte være fattig, men som viste sig ikke at være det, netop på grund af den politik venstrefløjen har ført gennem tiden. Det burde hun jo have jublet over. Men jo, jeg mener faktisk du har ret i at vi har et problem. Men det bunder jo i at den type fattigdom der rammer typer som Carina ikke så meget handler om økonomi, som en total afmagt over for eget liv. Og jeg mener sådan set at mit indlæg netop bygger på at der skal gøres op med den slags - i hvert fald hvis man læser det til ende.

@ Kapser : Det værste er, at du slet ikke forstår at det er holdninger som dine der smadrer et socialt system som det danske. Om får år er der ikke længere råd til at betale understøttelse, dagpenge osv., fordi der simpelthen ikke er flere penge. Bare se på det land man ikke må tale om på Modkraft nemlig Sovjetunionen, hvor alle havde lige meget (på nær toppen selvfølgelig). Til slut viste det sig, at alle fik lige lidt og ligesom Land & Folk gik landet konkurs. Sådan kommer det også til at gå i Danmark, når det ikke kan betale sig at lave noget.

Der er ikke arbejde til alle. Hvis man er arbejdsduelig, skal man virke for samfundet, og det skal kunne betale sig at lave noget. Fint! Her er en hurtig skitse, som sikkert har huller - men det vil fungere i mit eget lille personlige tilfælde:

Find ud af, hvilke frivillige organisationer, der kan godkendes som ’samfundstjeneste-firmaer’; giv os lov til at arbejde dér for vores kontanthjælp - omregn den bistand man får til X antal timer á 100,- (kassedame-timeløn i Netto). Personligt ville det være 24 timer ugentligt.

Arbejder man her, skal man så have guleroden: Mulighed for at tjene op til en samlet bruttoløn på kassedame-niveau uden at blive trukket i bistand.

Så er der både sikkerhedsnet og incitament til at arbejde. Man er i sving for sin ’leven-af-andres-arbejde’, som det så smukt bliver kaldt, og tjener stadig ikke mere end det ordinært arbejdende folk. Det burde være nok til at lukke munden på selv Joachim Olsen.

(Skulle det helt vanvittige ske at man fik anvist ordinært arbejde, er betingelserne naturligvis som i dag: Tag det eller mist bistanden.)

Gør det samtidig lettere (og billigere!) at uddanne sig - så kan man selv bestemme, om man vil bruge de sidste to dage i ugen på at lønarbejde (som det så vil kunne betale sig at tage->skatteindtægter hvor der ikke var nogen før, juhu!), uddanne sig eller skrive ansøgninger.

Nå ja, og fjern loftet for fradrag for medlemsskab af fagforening, så det bliver lettere at organisere sig i ordinært arbejde og kræve en mere fornuftig fordeling af virksomhedens overskud.

@ Nikolaj Lykke Nielsen : Er bange for, at du tilsyneladende heller ikke har forstået hvad det handler om. Skaffedyrene gider ikke mere, efterhånden som det er gået op for dem at de er blevet udbyttet og udnyttet af folk der ikke vil arbejde. Danskerne har altid gerne villet hjælpe dem der havde brug for det, men på et tidspunkt siger de fra overfor dem der ikke laver andet end at brokke sig og leve af andres penge. Venstrefløjen skal bare være glad for, at over halvdelen af den danske befolkning forsøges af det arbejdende folk. I dag stemmer man sig bare til andre menneskers værdier på valgdagen, og regner med at de bliver ved med at tjene penge til "fællesskabet". Den dag folk holder op, går det i Danmark lige som i Sovjetunionen. Dengang krævede det en revolution at smide socialisterne ud, men så voldsomt kommer det nok ikke til at gå denne gang. Der flytter virksomhederne bare ud, og tager de dygtigste medarbejdere med sig. De eneste der bliver tilbage, er dem der regnede med at blive forsøget af andre. Eneste mulighed for at holde dem tilbage er at bygge en ny Berlinmur, hvilket der vel ikke er nogle kommunister der i dag i modsætning til tidligere vil forsvare.

Jeg unders inderligt. Carina og hendes søn har 5000 kr. om måneden til mad, tøj, medicin, uforudsete udgifter etc. - Mener I virkelig ikke, at hun er fattig? Tænk lige over at det her er et indkomstniveau, som Carina har levet på i mange mange år. Jeg tænker på, hvordan Carina får råd til et nyt køleskab, når det gamle går i stykker? Har et menneske som Carina ret til et tv? De går nemlig også i stykker! Et stereoanlæg? - Jeg synes, at diskussionen er fuldstændigt forfejlet, og jeg bliver ærlig talt lidt rystet over at se kommentarerne her på Modkraft af alle steder.
- Måske handler det her ikke om, at det ikke vil kunne betale sig for Carina at arbejde! Måske handler det her ikke om, at der er mennesker i arbejde, som har et lavere rådighedsbeløb end Carina. Måske handler det her om, at de mennesker som er i arbejde OG har et lavere rådighedsbeløb end Carina, bliver udbyttet!!! At de ganske enkelt får en alt for lav løn. Måske handler det om, at nogle mennesker i danmark tjener mange penge, og mange andre mennesker tjener en urimeligt lav løn fx kassedamen i Netto, som ovenikøbet har et kedeligt job med ringe mulighed for selvrealisering! Mens der er andre mennesker i danmark, som virkelig tjener mange mange penge. Måske handler det her om en helt urimelig fordeling af goderne, sådan at der findes en gruppe fattige, både på overførselsindkomster og i lavtlønsjobs. Samtidig med at der er en gruppe mennesker, som er alt andet end fattige på de fattiges bekostning!

Jeg kan umuligt ha ondt i røven over, at Carina har 5000 kr. til mad, tøj, medicin, uforudsete udgifter, fornøjelser (må man ikke gå i biografen, når man er på overførselsindkomst - må man ikke ryge hjemmerullede smøger - må man ikke ha en discount hund ?????). - På samme vis er det uanstændigt, at der også findes arbejdende mennesker, som kun har 5000 kr i rådighedsbeløb. For der er også en masse mennesker i danmark, som har råd til at købe strømpebukser til 800 kr. Ergo må der findes en del mennesker, som har et væsentligt højere rådighedsbeløb en kontanthjælpsmodtageren og kassedamen.....er det ikke snarere det, som er problematisk? - Det undrer mig såre, at ingen bemærker Carina’s udtalelse om, hvor ydmygende det er at bede familie om økonomisk hjælp til sko til sønnen. Jeg håber, at Carina har et tv og et køleskab, som har en levetid på minimum 40 år......men hvad, et tv er jo dybest set ikke nødvendigt, og ej heller et køleskab; hun kan jo bare hænge maden uden for vinduet i en plastikpose.

Özlem valgte selv eksemplet - og jeg tror egentligt at mange af os håbede på, at nu skulle spradebassen fra Liberal Alliance sættes på plads. Før dette eksempel fremstod Özlem som den indsigtsfulde venstrefløjser og Joachim som den virkelighedsfjerne tosse. Og samtalerne i skurvognen havde nok dette udgangspunkt før de skulle på selve besøget; historien var pitchet i pressen som en oplagt mulighed for at tage stikket hjem og vinde debatten over frokosten...... og så fik vi en kniv i ryggen.

Et eksempel, hvor vi alle ved, at den såkaldt problematiske indkomst er en del større end vores egen, når vi er på dagpenge. Og hvor dem af os, der har kærester, kan se, at deres løn ofte er mindre end Carinas.

Hvordan satan det kan blive en succeshistorie er for mig at se noget uforståeligt nonsens. Det svarer til de der socialdemokrater, der prøvede at fremstille Nyrups efterlønsreform som en genial sikring af efterlønnen. Dybt utroværdigt.

"Og så skal vi hylde arbejdet og de arbejdende før noget andet."

Og det mener du man gør bedst ved at konfiskere penge fra dem der arbejder og give dem til de der ikke gør?

Javel så.

@Jens C - Det handler om en sort/hvid opdeling af danskerne i skaffedyr og nassere, som bare ikke holder i sidste ende.

Et af dine ’skaffedyr’ er fx konsulent for Deloitte, og tjener sin løn ved at gå ministerier efter i sømmene. Et andet eksempel er en freelance-info-medarbejder, der tager 1500,-/t for sine opgaver hos en selvejende institution - hvis indtægter kommer 100% fra det offentlige.

Selvom de involverede skaffedyr her alle står i Danmarks Statistik under den private sektor, så kommer pengene i sidste ende alligevel fra det samme sted som min bistand. Som jeg altså gerne vil arbejde for. Og til langt under de 1500,-/t.

Jeg kan virkelig ikke se forskellen. Så længe man gør en indsats, der gavner os alle, hvad kan du så forlange mere?

Jeg ville virkelig ønske, at dit skræmmebillede blev virkelighed - at flere folk holdt op med at arbejde. Så kunne jeg blive skaffedyr i stedet for dem - og måske endda få så mange penge ud af det, at jeg fik mulighed for at betale topskat.

Den store utopi er naturligvis, at flere virksomheder tog et socialt ansvar og satte deres medarbejdere ned i tid, så vi kunne deles om det arbejde, der er.

@Nikolaj: Lad os så sige, at virksomhederne virkeliggjorde utopien og satte deres medarbejdere ned i tid, så alle kunne deles om det arbejde, der er, skal medarbejderne så have det samme i løn som tidligere, eller skal lønnen tilsvarende sættes ned? Princippet må vel være, at hvis du arbejder færre timer, får du også mindre udbetalt i løn? Hvordan stiller det folk økonomisk?

@ Nikolaj Lykke Nielsen : "Jeg ville virkelig ønske, at dit skræmmebillede blev virkelighed - at flere folk holdt op med at arbejde". Skræmmebilledet er ikke en teori, men virkelighed. Problemet er bare, at virksomhederne der tidligere ansatte medarbejdere enten lukker pga. stigende udgifter, eller flytter til lande hvor de rent faktisk er velkomne. Det er der det virkelige problem ligger : At Danmark ikke er under udvikling men afvikling. Men du kan jo stille dig selv det helt logiske spørgsmål : Hvorfor skulle virksomheder vælge at investere i Danmark, når mange andre lande er både billigere og bedre? Er desværre bange for, at du stadig ikke forstår hvor problemet ligger men bare tror, at arbejdspladser og dermed indtægter og produktion er noget der kommer helt af sig selv eller noget man kan planlægge årtier ud i fremtiden .........

Jeg har længe tænkt på hvor mon Özlem fik regnestykket fra? Har hun selv fundet casen eller er hun blevet "hjulpet" ud i problemer.

I alle fald var det heldigt at den nye SF skatteminister 2 dage efter kunne vise et alternativ til Özlems åh-hvor-er-det-synd-for-dem-der-ikke-arbejder da han slog fast at det skulle kunne betale sig at arbejde.

Det var et held.

"Jeg har længe tænkt på hvor mon Özlem fik regnestykket fra? Har hun selv fundet casen eller er hun blevet "hjulpet" ud i problemer."

Det sørgeligste her er at SF pt er i en sådan forfatning at man kan få de tanker. Kredsen af "fornyere" også kendt som højrefløjen kunne sagtens tænkes at bruge den slags kneb. De er ved at køre partiet fuldstændigt i sænk

@Adam - Ned i løn samtidig. De, der har 37 timers arbejde i dag, ville blive ringere stillet økonomisk, og omvendt med de, der ikke har. @Jens C - Synes det er nobelt af dig, at du vil sænke din egen løn til samme niveau som i de billigere dele af Slovakiet, ca. 2.000,-/mnd..

@Kasper (let forsinket) Det er rigtigt at jeg sprang dit forslag om at kontanthjælpsmodtagere skulle tilbydes/afkræves arbejde på en statslig servicevirksomhed over. Jeg ved ikke lige om det konkrete forslag vil fungere i praksis, men jeg er enig i grundtanken - nemlig at kontanthjælpsmodtagere, der ikke har andre problemer end ledighed, udmærket kan levere arbejde til gengæld for ydelsen, så længe det ikke tager arbejdet fra andre og foregår på overenskomstmæssige vilkår. (Altså ikke 37 timers tvungen skruebrækkeri uden ferie og pension).

Min pointe var blot en lidt anden, nemlig den at jeg helt alvorligt mener, at velfærdssystemet (altså muligheden for kontanthjælp) har den kedelige bagside at det også virker pacificerende og marginaliserende. Hvis man tidligt i livet, som ’Carina’, kommer langvarigt på kontanthjælp er der en overhængende risiko for at man aldrig igen kommer derfra og aldrig får mulighed for at skaffe sig en bedre økonomi og slippe ud af ’systemets’ kontrol og formynderi og fx få ret til ferie. Og problemet står pt. til at vokse pga den stigende ungdomsarbejdsløshed. Udstødelsen fra arbejdsmarkedet og kontanthjælpssystemet kommer så at sige til at indgå i en uheldig symbiose. Og her er jeg altså bange for at en statslig servicevirksomhed ikke for alvor kan danne springbræt til det ’rigtige’ arbejdsmarked - men snarere kommer til at fungere som en form for meningsfuld aktivering.(Ku dog håbe at tage fejl).

Jeg ved ikke, hvad løsningen så er - men jeg har en klar fornemmelse af at problemet ikke kan løses af ’systemet’ selv alene, men i lige så høj grad er en sag for arbejdsmarkedet og fagforeningerne. Men det kræver diskussion og opmærksomhed. Derfor ærgrer det mig at diskussionen i stedet handler om, hvorvidt kontanthjælpsmodtagere skal 500kr mere eller mindre om måneden.

@Caroline

Hvad mener du egentlig med: "...udmærket kan levere arbejde til gengæld for ydelsen, så længe det ikke tager arbejdet fra andre og foregår på overenskomstmæssige vilkår. (Altså ikke 37 timers tvungen skruebrækkeri uden ferie og pension)". Hvis man udmærket kan levere arbejde, hvorfor pokker kan hun så ikke få det - ikke til gengæld for "ydelsen", men til gengæld for en regulær løn?

Hvad er arbejde for ydelsen, hvis det ikke er rigtigt arbejde? Er det ikke bare et nyt hold af sekunda-arbejdere, i stedet for det eksisterende hold af aktiverede, du prøver at skabe? Er den eneste forskel på dit forslag og de gældende forhold ikke bare lidt ferie og pension? Løntilskudsarbejde skal foregå på overenskomstmæssige vilkår allerede.

I min optik er opturen fra fattigdom ikke et spørgsmål om lidt ferie og lidt pension. Eller lidt "arbejde til gengæld for ydelsen". Den ledige, der leverer arbejde til gengæld for ydelsen, vil jo stadig befinde sig i en rettighedsmæssig og identitetsmæssig gråzone, hvor hun ikke hører til på arbejdspladsen som "rigtig" kollega og i realiteten aldrig har fri alligevel, fordi hun for eksempel ikke må lave aktivist arbejde i sin fritid, som det passer hende. Der er alle mulige regler for, hvad en ledig må lave i det hele taget, hvis hun fortsat vil gøre sig fortjent til sin ydelse. Hvis man er ledig, må man eksempelvis ikke lave håndværksarbejde for sin forening som frivilligt arbejde. Det gælder også viceværtarbejde. Skifte lyspærer eller vaske trappen i klubhuset. Til trods for at netop det frivillige arbejde, i modsætning til det arbejde, som hun skal udføre for sin offentlige ydelse, måske er det eneste arbejde, hun har mulighed for at få, hvor hun har en reel mulighed for på demokratisk vis at have reel indflydelse på sine arbejdsvilkår.

Og hun skal fortsat søge jobs og lade afslagene på alle de regulære stillinger regne ned over sig uge efter uge. Det er statsautoriseret mobning.

Optur at være i aktivering, nu med ret til pension og fem ugers ferie? Det synes jeg ikke...

Jeg har personligt haft jobs på det danske arbejdsmarked, der var så lortede, at mine kollegaer uden uddannelse drømte om bare at blive arbejdsfri, så de i det mindste havde overskud til at være forældre for deres børn. De kunne ikke, fordi de ikke havde råd til at miste de 1000 eller 2000 kroner om måneden, det ville koste dem. Og de havde ingen chancer for at finde noget bedre. Det er fattigdom, når man hverken kan bære sit arbejde psykisk og fysisk - eller kan bære ledigheden økonomisk.

Det er som om nogle her - på gammeldags socialdemokratisk og/eller kommunistisk vis - tror, at arbejde og dermed også aktivering er vejen til lykken, bare der er en overenskomst, lidt ferie og lidt pension med i gavepakken. Det er arbejde/aktivering ikke for de dårligst stillede.

@ævle bævle Jeg mener, at det er okay at afkræve kontanthjælpsmodtagere, der ikke har andre problemer end ledighed, arbejde i et timetal, der svarer til overenskomstmæssig løn. Det kan man i og for sig godt kalde ’regulært’ arbejde i nedsat timetal. Det vil formentlig mindske stigmatisering, ævl og kævl om ydelsernes størrelse og diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Derudover får samfundet noget til gengæld for de penge vi bruger på kontanthjælpsydelser, mens ingen længere kan have et incitament til at »gemme sig« på kontanthjælp.

Det store hovedbrud gælder selvfølgelig, hvordan man sikrer, at kontanthjælpsarbejdernes indtog ikke blot betyder, at andre må stille op i ledighedskøen. Så samfundet får noget mere for pengene - og ikke bare det samme billigere (hvis det overhovedet er det?). Og det kan da godt vise sig at være langt sværere, end det umiddelbart lyder, det indrømmer jeg. Der skal naturligvis hverken arbejdes for boligsikringen eller børnepengene - selvom førstnævnte i mine øjne er en absurd mærkelig måde at subsidiere udlejere og boligforeniger på, der holder priserne på lejemarkedet kunstigt oppe. Hvis offentlige ydelser og mindstelønninger reelt er for lave til at betale en alm. husleje af, må de enten sættes op eller huslejerne må sætttes ned. (Det var et sidespring.)

Din passage om »opturen fra fattigdom« synes jeg er lidt patetisk, hvis det stadig er eksemplet Carina (hvis konkrete historie vi i øvrigt slet ikke kender) vi taler ud fra. Hvis »fattigdom« er tæt på 16.000kr udbetalt hver måned til mor og barn, så er jeg altså stået af - også selvom jeg stadig synes at det er noget »svineri«, at satspuljen nu i årevis har udhulet overførselsindkomsterne. Min pointe er stadig, at Carina’er, der er for syge eller belastede til at arbejde, ikke skal være 20 år på kontanthjælp (med alt hvad det indebærer), men istedet pensioneres. Mens Carina’er, der ikke har andre problemer end ledighed, ikke skal fastholdes - eller fastholde sig selv - uden for arbejdsmarkedet i årevis eller hele livet.

@Caroline

Men hvorfor så ikke bare give dem et regulært job, i stedet for mellemregningen med "i og for sig at kalde det regulært arbejde"? Det er jo mellemregningen, der stigmatiserer. De er sekunda-arbejdere. De er ikke engang flexjobbere. De "rigtige" arbejdere ser ned på dem. Og samtidig er mange af dem gennemført usolidariske med den der afart, der i og for sig er i et eller andet udefineret, der "i og for sig kan kaldes et regulært arbejde". For de kommer jo snart og stjæler vores rigtige vaskeægte arbejde, ikke? Og de er jo heller ikke gode nok til noget som helst, så de kan få et ordentlig og rigtigt arbejde som os andre, vel?

De "rigtige arbejdere" skal endelig ikke begynder at overveje, om årsagen til at der overhovedet findes en særlig afart af menneskeheden, der kaldes kontanthjælpsmodtagere, slet ikke er kontanthjælpsmodtagerne selv som mennesker og deres talenter eller mangel på samme, deres individuelle personlighed og indstilling til tilværelsen, men benhårde markedsvilkår, samfundsøkonomi og politiske beslutninger.

Dit købmandsregnskab, hvor de dårligst stillede skal yde en indsats uden de samme rettigheder, den samme værdighed og den samme frihed som resten af befolkningen, for som modydelse at få et beløb fra det offentlige, skaber ikke et bedre samfund eller et bedre liv for de fattige, men giver blot en følelse af en højere (selv)retfærdighed hos den velstillede del af befolkningen. Så kan de lære det, de røvhuller, der jo i virkeligheden bare er på kontanthjælp fordi de "går og gemmer sig". Men vi er flinke. De må gerne få lov at holde lidt ferie en gang imellem...

Vi taler mine personlige erfaringer fra det danske arbejdsmarked og den del af det, som skaber kontanthjælpsmodtagere uden reelt valg. Få dig et dårligt betalt lortejob, som ødelægger dig. Eller få dig ikke engang et lortejob, men en spand kold vand i hovedet, fordi du i en periode af dit liv, har været i uføre og derfor har et uskønt CV. Eller få et stempel i nakken som nasserøv på kontanthjælp. Vi taler fattigdom. Så kan du kalde det nok så patetisk.

@Caroline: Jeg tror vi er helt enige om grundprincipperne. Jeg skal beklage hvis det ikke var klart ud fra mit blogindlæg.

Jeres debat er irrelevant, al den stund i ikke har fundet plads i jeres kalender til at sætte jer ind i den vigtigste begivenhed i verdenshistorien siden 2. Verdenskrig, nemlig finanskrisen. Selve forudsætningerme for at den her debat overhovedet giver mening er bliver hastigt eroderet væk til ugenkendelighed, even as we speak. Det tragiske er at venstrefløjen har mistet viljen til at forstå verdens sociale sammenhænge. Sorry to say. men om 4 år har vi ikke råd til Carina mere, hvis vi skal undgå totalt sammenbrud, og det går jeg ud fra selv venstrefløjen er interesseret i? Hvis staten krakker bliver det sådan at offentligt´ansatte og folk på overførselsindkomst får et rundt NUL udbetalt i flere år - lige som Rusland i 90erne.

Det er besyndeligt at sidde på en venstreorienteret portal og se, at absolut ingen beskæftiger sig med den ulighed, som er i det danske samfund. Alle synes at stoppe tankerækken der, hvor de konkluderer, at Carina har en anstændig tilværelse. - Fattigdom er nødvendigvis et relativt begreb. Carina’er og arbejdstagere med en lavere indkomst end hende, er ikke fattige ift. u-lands befolkning, men de er fattige ift. en stor del af den danske befolkning, og ikke mindst den del af den danske befolkning, som har en betydeligt højere indtægt. I 1998 havde 1.600 familier i Danmark en formue på over 20 millioner! (ifølge Danmarks Statestik). Hvordan kan alle I, som er venstreorienterede, have glemt at det handler om ulighed? Hvordan kan I falde for det nyliberalistiske trick, som får lavindkomst-familierne til at skændes indbyrdes om, hvem der har 300 kr. mere eller mindre om måneden? - Og jo, min indkomst er væsentligt lavere end Carina’s, men derfor kan jeg godt se, at det ikke er Carina, som jeg skal "bliver forarget over", selvom jeg "er med til at financiere hende", men derimod dem som har en indtægt i en helt anden størrelsesorden. Vel at mærke ikke nødvendigvis en indtægt, som er resultat af mange timers "samfundsnyttigt" arbejde, men i høj grad af finansielle spekulationer. Men jo, jeg forstår kassedamen og rengøringsassistentens forargelse....det må så bare være venstrefløjens projekt at blive ved med at gøre opmærksom på, at det ikke er kontanthjælpsmodtagerene, som "stjæler" lavindkomstarbejdernes skattekroner, men derimod skatteundragerne, som tjener formuer på finansspekulationer.

@ Caroline: Det er stort set umuligt at blive tilkendt en førtidspension. Og uagtet at Carina’s arbejdsevne formentlig er meget ringe eller ikke eksisterende, vil hun aldrig få tilkendt en pension pga. depression og angst. Hun er absolut ikke den eneste. Der er mange mange kontanthjælpsmodtagere, som er ude af stand til at arbejde, som er "parkeret" på kontanthjælp i den såkaldte matchgruppe 3 (dem, som jobkonsulenter og sagsbehandlere kan se, umuligt kan passe et arbejde). Der kan de så gå rundt og "hygge sig" - dvs.: møde frem til en samtale hos jobkonsulenten maksimalt hver 3 måneder, hvor der sker absolut ingenting - uden at der bliver iværksat nogle tilbud, som kunne hjælpe med fx invaliderende depressive og angst-tilstande.

Een af de ting som falder folk for brystet, er Carina’s ekstravagante udgifter til en hund! De færreste synes at have bemærket, at Carina har anskaffet hunden for at tvinge sig selv til at arbejde med den angstproblematik, som øjensynligt invaliderer hendes evne til at gå udenfor. Al ære og respekt herfra for Carina’s forsøg på at få det bedre.

منتديات توب عرب لكل العرب منتديات ترفهيه وعامه للنقاش توب عرب افلام

Stakkels Carina og alle de mennesker, der er "på nakken" af hende.

- Men hvad med folkepensionister og førtidspensionister ? hvad har de af penge når alt er betalt?

Jeg har, som folkepensionist, ca 6.200,00 efter skat + en ubetydelighed i ATP pr. måned, jeg har ikke noget til overs, når alle udgifter + lidt mad er betalt !