Annonce
Et valg om efterlønnen!
Et forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, vil gøre et kommende Folketingsvalg knivskarpt. Valget vil stå mellem dem der vil forringe tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og dem der ikke vil. S-SF-Ø må rette skytset klart mod Venstre og Dansk Folkeparti.
Hvis man skal tro dagspressen, er det nu nærmest helt sikkert at Venstre, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti inden for få dage vil fremlægge et forlig, som vil forringe de nuværende ordninger for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – efterløn og folkepension – med et anseeligt milliardbeløb.
Et sådan forlig kan, på grund af de christiansborgske spilleregler, ikke udmøntes i afstemninger før efter et nyvalg til Folketinget, fordi det vil være et brud på velfærdsforliget fra 2006. Og forlig opsiges kun i forbindelse med nyvalg. Lars Løkke vil derfor med enorm sandsynlighed trykke på valgknappen i starten af næste uge, hvis VKOR indgår forlig.
Situationen vil på mange måder være meget klar. Folketingsvalget må gøres til en folkeafstemning om tilbagetrækningspolitikken, hvor der er to muligheder. Enten får VKOR flertal og så vil de gennemføre deres forlig efter valget. Eller også får vi et arbejderflertal. Dermed vil VKOR’s forlig bortfalde fordi det ikke har flertal og en ny regering kan invitere til forhandlinger om en ny tilbagetrækningsreform (status quo er utænkelig – velfærdsforliget fra 2006 er jo opsagt).
Og så er der også en tredje mulighed, at hverken VKOR eller S-SF-Ø får flertal, fordi Liberal Alliance er en joker. Så er udfaldet højest uforudsigeligt. I det tilfælde vil VKOR enten få tilslutning fra Liberal Alliance eller også vil der skulle laves et nyt forlig ”henover midten”.
Uanset hvad, er det helt klart at arbejderbevægelsen kun har én klar strategi at føre valgkamp efter. Nemlig at sige at der en borgerlig vej hvor tilbagetrækningsordningerne forringes for arbejderklassen og en solidarisk vej, hvor de ikke forringes. Vil man det sidste, må man give sin stemme til et af arbejderpartierne.
Fjenden er Lars og Pia
Mange normalt rolige venstreorienterede er i disse dage vrede udover det sædvanlige over de Radikales samarbejde med VKO i denne sag. Jeg forstår vreden. Men jeg vil opfordre kraftigt til at lade den udfolde sig bag lukkede døre. Slå i en sofapude derhjemme…
Grundlæggende set er det nemlig ret svært at bebrejde de Radikale, at de har fået skabt flertal for en politik, de i 2007 gik til valg på. Nemlig en (delvis) afskaffelse af efterlønnen. Man kan kalde det en ”strategisk brøler”. Men det er at reducere politik til et taktisk spil om magt, frem for en kamp mellem visioner og holdninger.
Lars Løkke vil elske en valgkamp hvor konfliktlinjerne går mellem arbejderpartierne og de Radikale. Det må ikke ske. Vores valgkamp skal fokusere entydigt på at afsløre dem der har svigtet arbejderklassen i denne sag, nemlig Venstre og Dansk Folkeparti, som i 2007 blev valgt på et løfte om ikke at forringe efterlønnen.
Arbejderbevægelsens eneste chance for at vinde det kommende valg er, hvis de arbejdervælgere som de sidste 10 år har stemt på Venstre eller Dansk Folkeparti fordi de følte sig svigtet af os, vender hjem til arbejderpartierne. Der går ingen anden vej.
Derfor bør man også afstå fra at angribe de Radikale for, at Dansk Folkeparti fører parallelle forhandlinger med regeringen om at stramme for udlændinge. Radikale vælgere ved godt at det ikke er eller bliver radikal politik at stramme. Og de kommer ikke til at flygte i hobetal til arbejderpartierne af den grund, så det er spildt krudt.
Sådanne angreb er tilgengæld problematiske i forhold til de vælgere vi skal flytte fra Dansk Folkeparti og Venstre til S-SF-Ø. Hvis de får det indtryk, at vi er mere bekymret for stramningerne på udlændinge, end for forringelsen af efterlønnen, så flytter de ikke.
Det betyder ikke at Dansk Folkepartis stramninger ikke er bekymrende. Det er de. Og med mindre VKO får flertal igen, så vil der ikke efter et valg være flertal for de stramninger. Det har alle fire oppositionspartier gjort helt klart. Derfor er det en falsk og unødvendig konfliktlinje, der kun skader kommunikationen af det for valget væsentligste budskab, nemlig at dem der bekymrer sig om tilbagetrækningsmulighederne, må stemme på S, SF eller Ø.
Situationen kan virke fortvivlende. Fra at det hele så nemt og klart ud, er det nu blevet uoverskueligt, med mange mulige udfald og en hel del åbne uklarheder. Men vi må ikke lade os slå ud af kurs eller begynde at spille modstanderens spil ved at udråbe Radikale til fjenden. Vi må holde hovedet koldt.
Da Nyrups partner gennem 4 år, Centrum-Demokraterne (CD), i begyndelsen af valgkampen i 1998 slog hånden af ham og pegede på Uffe Ellemann, reagerede han ikke ved at lade sig slå ud. I stedet blev han, i en for ham usædvanlig høj grad, klar i spyttet og sagde: »CD har truffet sit valg, nu må vælgerne træffe deres. Det er et valg mellem to menneskesyn«. Han vandt mirakuløst valget! Den klare linjedeling må arbejderpartierne gentage, når Radikale har lavet forlig med VKO.
- Kasper Bjering Søby Jensen's blog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Annonce
Annonce
Top debatter
Kasper Bjering Søby Jensen
Kasper Bjering Søby Jensen, 32 år, cand.scient. i matematik og fysik fra RUC, ph.d.-studerende i matematikkens didaktik samme sted og gymnasielærer.
Var aktiv i SFU og SF fra midten af 90’erne til 2012. I dag medlem af Socialdemokratiet. Har i perioder lagt sine kræfter i elev- og studenterbevægelsen, anti-krigs bevægelsen, Danmarks Sociale Forum, m.v.
Er især optaget af spørgsmålene om, hvordan arbejderbevægelsen genskabes som en folkelige bastioner og hvordan det moderne røde projekt ser ud.
Er født og opvokset i Skovlunde, men bor nu med sin kone og to sønner i Vejleåparken i Ishøj, en af Danmarks største almene boligafdelinger. Uvidende journalister kalder det ofte for ”en ghetto”, men reelt er det et kludetæppe af etniske minoriteter, hvoraf Kasper selv tilhører den største, nemlig "danskerne".
Er passioneret Brøndby-tilhænger, glad for skak og interesseret i arbejderhistorie.
Annonce
Kommentarer
En forudsætning i dit indlæg er at du gerne vil bruge radikales mandater efter et folketingsvalg. Det vil jeg ikke hvis jeg kan blive fri og det bliver vi hvis vi får et rent rødt flertal.
"Hvis de får det indtryk, at vi er mere bekymret for stramningerne på udlændinge, end for forringelsen af efterlønnen"
Hvor mange stramninger af udlændingepolitikken skal der til, før SF bekymrer sig?
@Rasmus B.: Hvordan kommer du til den konklusion, at jeg har en sådan antagelse? Mit indlæg handler netop om at vi skal sige til vælgerne, at deres eneste mulighed for at undgå forringelser er at lave et rent rødt flertal.
@Jan: Sikke en plat kommentar. Hvis du læser videre fra den sætning du citerer får du svaret.
Der er gode strategiske grunde til at slå på R i fuld offentlighed. Dels kommer de til at bærer et ansvar for stramningerne på indvandreområdet, hver gang de strammer kravene i efterlønsforhandlingerne så stiger DFs pris. Men den vigtigste årsag er, at deres vælgere er rødere end partiet. Derfor kan der rystes radikale stemmer over til Ø (SFs værdipolitik tiltaler jo kun frafaldende DF’ere) pga deres asociale økonomiske politik. Det kan være med til at skabe et reelt rødt flertal.
Selvsagt skal der slås endnu mere på DF for løftebrud. Men det er vanskeligt, så længe de ikke har forringet efterlønnen.
@Rasmus W.: Hvorfor kommer radikale til at bære et ansvar for stramninger i udlændingepolitikken? De kommer jo til at stemme imod de stramninger Dansk Folkeparti aftaler med VK. Der er så vidt jeg kan se tale om to selvstændige forlig, som binder DF til efter et valg at støtte begge aftaler, men Radikale kun til at støtte den om efterløn.
Dernæst forstår jeg slet ikke antagelsen om at deres vælgere er meget rødere på den økonomiske politik, ja faktisk så røde at de kan falde fra til Enhedslisten. Hvorfor er de så ikke allerede der? Pointen er at de radikale vælgere jo godt kender det parti de stemmer på, herunder at det vil forringe eller helst afskaffe efterlønnen. Det har partiet arbejdet for i rigtig mange år - det ved deres vælgere. Formentlig belønner vælgerne partiet for faktisk at nå et resultat. Så bare hvor knusende meget ro der er i deres bagland. De bakker 100% op. Der er ingen der snakker om at være gået i seng med Pia Kjærsgaard - og det er ikke fordi Radikale er kendt som et kæft-trit-og-retning-parti. Forhåbentligt har du ret i, at de vil droppe i tilslutning, men specielt logisk er det altså ikke.
Den strategiske brøler Lars Løkke vil have S-SF-Ø til at begå er at kaste sig over de radikale i stedet for over ham. Det vil næppe sende et signal om, at der findes et regeringsdueligt alternativ til ham, tværtimod.
R er den pløk som de borgerlige har brugt til at holde fast i efterlønnen over for DF. Lars Løkke erkendte allerede for flere uger siden, at han ikke kom langt med afskaffelsen af efterlønnen og i stedet måtte nøjes med en reform. Med R ved bordet lægges der nyt pres på DF, der øger prisen i lokalet ved siden af. Samtidig kan R ikke indgå i et troværdigt angrebet på nye stramninger, der er en direkte udløber af deres eget forlig.
De Radikale er et noget sammensat parti, med en stor portion feel-good fornemmelse. De har vundet tilslutning på deres klare værdipolitiske linje blandt flere på venstrefløjen. Jeg har stort set ikke kunne komme til en middag uden der er en eller anden tosse, der stemmer på R ”fordi de tager klar afstand til Dansk Folkeparti”. Partiets fordelingspolitik har ikke været inde på radaren hos mange vælgere. Ud over jeg-har-talt-med faktoren viser vælgeranalyser, at der er en politisk forskel mellem en del af vælgerkorpset og partiet, der som du skriver bakker op. Derfor er det en fejl at være mussestille over for R.
@Rasmus W: Ifølge Altingets analyse af partiernes vælgeres holdning til spørgsmålet, er din udlægning ikke rigtig. Jeg citerer:
"Tilbagetrækningsalder er ligeledes et emne, der vil få indflydelse på de radikale vælgeres stemmeafgivning. 82 procent af R-vælgerne markerer, at området vil få "stor betydning" eller en "vis betydning".
Det fortæller noget om forventningerne til den radikale leder Margrethe Vestager, der vil skuffe store dele af sit vælgerkorps, hvis hun ikke når et resultat, der barberer efterlønnen og forhøjer pensionsalderen."
Tolkningen kan være forkert, men er det næppe. Jeg tror Vestager har enorm opbakning fra sit iøvrigt ret lille vælgerkorps. Der er altså tale om en uhyre marginal gruppe der kan vindes. Den kamp må Enhedslisten gerne kaste sig ud i for min skyld. Men min anbefaling til mit eget parti er, at det er spild af kræfter. Modstanderne skal entydigt være dem der er løbet fra deres politik, Dansk Folkeparti og Venstre.
@Kasper det kan godt være jeg misforstod.
Lige en kommentar til det med om Radikale har ansvar for de stramninger DF får igennem.
Det kan godt være at Radikale stemmer imod i folketinget men hvis Radikale ikke hjalp VK med at komme af med efterlønnen, ville DF ikke komme igennem med disse stramninger.
@Rasmus B:
Hvorfor ikke? Enten er der flertal for stramningerne uden de Radikale eller også bliver de ikke vedtaget. Jeg kan ikke se at de Radikale spiller en afgørende rolle i den sag. De hjælper regeringen med at forringe efterlønnen, men lader regeringen selv om at betale Dansk Folkeparti - en betaling der kun falder, hvis VKO selv har flertal. Og havde VKO selv flertal, behøvede de jo ikke Radikale til at forringe efterlønnen. Så Radikale leverer til deres vælgere på efterløn ved at få den forringet og på udlændinge ved at forhindre VK’s betaling til Dansk Folkeparti. Det er da rimeligt klar musik.
Jeg mener sammenhængen er noget folk som i forvejen er sure/forargede over at de forhandler efterløn med regeringen ser, fordi man i den slags situationer har tendens til at finde alt frem der kan forarge en selv. Men jeg mener altså ikke at der substantielt er noget hold i at den sammenhæng findes.
Mit grundsynspunkt er, at vi skal koncentrere os om at diskutere tilbagetrækningspolitik med Venstre og Dansk Folkeparti, frem for udlændinge med de Radikale. Hvis nogen vil diskutere efterløn med de Radikale så værsgo, jeg tror det er spild af tid.
Kasper du skriver:
"Vores valgkamp skal fokusere entydigt på at afsløre dem der har svigtet arbejderklassen i denne sag, nemlig Venstre og Dansk Folkeparti, som i 2007 blev valgt på et løfte om ikke at forringe efterlønnen."
I mine øjne har de Radikale (og Konservative) svigtet arbejderklassen lige så meget. En forringelse af efterlønnen bliver ikke bedre af, at man har oplyst om den på forhånd. Og da der kommer til at være valg inden forslaget vedtages kan demokrati-argumenter heller ikke bringes i spil.
Jeg er enig med dig i, at det ville være en fejl for S+SF+Ø at rette al skyts mod de Radikale. Men de Radikale er også fjenden. Selvfølgelig er det muligt at vinde Radikale vælgere, som af meningsdannere, eksperter og ikke mindst økonomer er blevet overbevist om at det er nødvendigt at fjerne efterlønnen. Det samme gælder VOK (og LA for den sags skyld). Ellers var et rødt flertal jo slet ikke muligt! (udover hvis ens taktik er at gøre borgerlige vælgere til sofavælgere...)
Jeg synes ikke, at Thorning skal lade de Radikale pege på sig som statsminister, hvis ikke de vil støtte op om kampen for efterlønnen. De Radikale fører sig frem med falsk varebetegnelse. De indeholder farlige borgerlige kemikalier, men er pakket ind i rød emballage. Det må siges fuldstændig klart, at en stemme på alt andet end S+SF+Ø er en stemme for Løkke, som person eller hans politik. Er du enig i det?
Hej Kasper Er grundlæggende uenig i din analyse:
1) Kan slet ikke forstå hvorfor du giver R ret i, at de ikke bliver ansvarlige for udlændingestramninger. Det er da komplet ligegyldigt om forhandlingerne er formelt opdelt. Bunedlinjen er, at uden indrømmelser til DF, har de radikale intet flertal. De accepterer en beskidt byttehandel, i stedet for at konkludere, at der ikke findes et flertal for en efterlønsaftale uden stramninger for udlændinge. Den skal de ikke have lov at løbe fra.
2) Jeg tror det er en stor fejl at bide i puden og ikke kritisere de radikale Up front, hvis de indgår en aftale. Det er da en central opgave at gøre potentielle radiakle vælgere opmærksom på at en stemmepå R, meget let kan ende med at blive en stemme på fire år mere med VOK, med alle de konsekvenser det vil have for udlændingepolitk, socialpolitik, miljøpolitik og alle de andre områder som også er hjerteblod for de radikale vælgere. Faktum er jo, at R vil blive et kæmpe problem ifht. en kommende regerings stabilitet, ogh allerede nu har sagt at de er parat til at bringe den i mindretal på efterlæønsspørgsmålet. Og det skal de radikale vælgere da gøres opmærksomme på. (PS. Det er da lidt sjovt at du for et års tid siden mente, at det var en vigtig opgave at advare vælgerne om at EL ville blive en løkke om halsen på Helle, men at de radikales åbenlyse trussel skal mødes med pudebidderi)
Kammeratligt
Pelle Dragsted
http://www.youtube.com/watch?v=KNf0... Blame it on the weatherman
Hej Pelle
Du må for min skyld gerne bruge al din tid på at kritisere de radikale, men spørgsmålet er om du får mere end 0,3 pct. vælgere ud af det? Som et andet indlæg højere oppe skriver så vil langt størstedelen af deres vælgere juble over efterlønsforligget - så mon ikke mere det bunder i generel irritation end rationelle konklusioner når du tror at du kan hoste bunker af vælgere den vej. Spørgsmålet er jo ikke om de radikale vil blive besværlige under en ny regering - spørgsmålet er hvor let kan skaffer et arbejderflertal som kan arbejde uden om dem! Og der er Kaspers pointe - som jeg er meget enig i - at der vil mere meget mere at hente fra højrefløjen (der har brudt løfter om efterlønnen) end fra de radikale som har gjort det de hele tiden har sagt.
Dertil kommer at jeg er enig i Kaspers ræsonnement omkring koblingen mod udlændinge forligene. Man skal sq være politisk nørd for at fange den, langt de fleste vil være fuldstændig ligeglade.
@Pelle
Ad. 1) Dig og Enhedslisten vil bringe en S-SF-regering til magten, som har sagt den vil forhandle med arbejdsmarkedets parter om at hæve den ugentlige arbejdstid en time. Peger Ø ikke på en S-SF-regering, ville den forhandling formentlig aldrig finde sted. I har magten til at stoppe den. Hvis Radikale står til ansvar for sidekonsekvenser i andre forhandlingslokaler, så gør I også. Om du vælger den ene eller anden tolkning er op til dig - men du må anvende den konsekvent. Jeg mener ikke Enhedslisten vil kunne drages til ansvar for en sådan trepartsaftale og jeg mener ikke Radikale kan stilles til ansvar for hvad VKO aftaler. Her diskuterer vi hvad vi mener er et faktisk ansvar. Noget andet er at du jo kan vælge at anklage de Radikale for en beskidt handel fordi det er smart for dig/os og så håbe at du ikke får en tilsvarende anklage imod dig. Så skal du bare anerkende at du tænker i ren strategi og ikke i faktisk politik.
Ad. 2) Det er klart at i forsvaret for efterlønnen, vil man kritisere de Radikale for den efterlønspolitik de står for. Og målet med den politiske diskussion vil være at skabe flertal i Folketinget efter et kommende valg, imod det forlig VKOR indgår nu. Men der er ingen grund til at bruge kræfter på at diskutere om de Radikale har svigtet, for det har de ikke. De har gjort hvad de hele vejen i gennem har sagt de ville gøre. Når det ikke har givet sig udslag af denne art tidligere, skyldes det jo at Venstre først skiftede holdning ved nytårstid, samt at DF først for nyeligt har villet realitetsforhandle om det. Men det er Venstre og Dansk Folkeparti som har potentielt skuffede vælgere som kan vindes på denne sag. Radikale vælgere har fået, hvad de var blevet lovet.
I forhold til mit blogindlæg fra oktober om Enhedslisten, så havde det jo nøjagtigt som dette, karakter af et indspark i en politisk og strategisk debat for folk der er aktive på venstrefløjen. Det mener jeg er formålet med at blogge på Modkraft. Det er ret uinteressant at advare Modkrafts læsere mod at stemme på de Radikale. Hvis du opfatter Modkraft som et sted man kommunikerer til vælgerne, så har du naturligvis ret. Men så er det det vi er uenige om.
En ting må jeg dog indrømme var het forkert i indlægget fra oktober. Radikale havde ikke tænkt sig at spille fornærmede indtil de sad i ministerkontorerne, hvor de ville være glade nok for det. Det må man medgive dem - der snød de mig.
@Jeppe:
Jeg ved ikke hvad du lægger i ordet "svigt". Men i min betydning af ordet er det meningsløst at tale om at Radikale, Konservative og Liberal Alliance svigter arbejderklassen, for de har ikke lovet den noget. Hvis vi nu slår hånden endegyldigt af Radikale, så tyder alt på der ikke bliver et regeringsskifte. Den chance kan man naturligvis godt tage, men det ønsker jeg ikke, selvom jeg principielt set gerne var fri for at have dem som fast legekammerat i en regering.
Kære Kasper, lad os prøve at opstille to forskellige scenarier for forhandlingsforløbet omkring de Radikale og se på de politiske konsekvenser af dem:
A De radikale får reel indflydelse i forhandlinger og forringer efterlønnen mere end Regeringen ville kunne presse DF til.
B De Radikale får ikke reel indflydelse og tilbagetrækningsaftalen lander på det kompromis som VKO alligevel ville være noget frem til.
Hvis det er model A vil prisen for DFs indrømmelser i form af symbolpolitik og stramninger stige. Selvom de Radikale kun sætter sig i det lokale hvor økonomien forhandles, betales regningen alligevel i lokalet ved siden af og det ville klæde de Radikale hvis de vedstod dette (det er vist meget rammende kaldt politisk hæleri).
Model B betyder blot, at de Radikale alvorligt svækker troværdigheden i oppositionen. Det er mig en gåde at du føler et behov for at forsvare dem i denne situation.
I dit svar til Pelle om Enhedslistens ansvar for Fair løsnings 12 minutter, anlægger du en helt ny tilgang til parlamentarisme. Den ugennemtænkte konsekvens af det du skriver er, at partierne ikke længere kan pege på en statsministerkandidat uden at stå til ansvar for alle reformer, som den nye regering vil gennemføre og som er kendt på forhånd.
R
@Rasmus W:
Læs lige igen hvad jeg skrev til Pelle. Det er den logiske konskevens af dit og hans synspunkt. Mit synspunkt er jo det modsatte, nemlig at man ikke står til regnskab overfor hvad andre forhandler sig frem til.
Derudover forsvarer jeg ikke de Radikale. Jeg analyserer på hvordan vi vinder kampen om efterlønnen. Og hvis det lykkes Enhedslisten med venner at gøre det til hovedfortællingen at oppositionens største problem er at Radikale i vores optik er skyld i en ekstra indsats overfor bander fra Østeuropa der laver hjemmerøverier (en fortælling Lars Løkke vil gøre alt for at støtte), frem for at det største problem er at efterlønnen bliver forringet af partier der tidligere sagde den ikke skulle forringes, så flytter de vælgere der er at flytte ikke. Radikale kommer efter min bedste overbevisning til at gå frem på det her, uanset hvor ihærdigt du forsøger at overbevise deres vælgere om at de har ansvar for noget VK har aftalt med Dansk Folkeparti. Af den simple grund, at den kobling er noget meget kunstigt.
@ Kasper, det er ingenlunde det den logiske konsekvens af hvad Pelle og jeg skriver, af den simple årsag at det parlamentariske praksis er anderledes. De enkelte partier peger på en statsministerkandidat, eller kongelig undersøger om du vil for, og bortset fra Fælleskurs en gang for mange år siden pegede på deres egen formand, er det praksis at pege på den person som partierne har størst tiltro til og enige med – og som har en realistisk chance for at blive statsminister. Derfor peger Enhedslisten naturligvis på Socialdemokraternes formand.
Dansk Folkeparti skal selvsagt holdes ansvarlige for forringelserne af efterlønnen, det har blot været svært indtil starten af denne uge, fordi de forhandlede ”for at forsvare efterlønnen”. Når aftalen ligger og de har forringet den går det løs i den retning.
@Rasmus W:
Tak, det er jeg klar over. Og Radikale går ind for forringelser eller afskaffelse af efterlønnen, og derfor indgår de naturligvis i et forlig med de partier der vil bidrage til dette, uanset hvad andre så forhandler i et andet lokale. Det er vel også parlamentarisk praksis. Jeg forstår ikke hvor du vil hen med det du skriver. (Og hermed er jeg færdig i denne del af diskussionen, hvis der ikke kommer banebrydende nye synspunkter eller pointer frem).
Jeg er glad for at vi er enige om at nu skal Pia K. ristes :-)
Kære Kasper, jeg gik også ud fra at du kender spillet omkring dronningerunden, derfor er dit argument over for Pelle D. jo også noget tyndt, for nu at sige det pænt.
Jeg kender også grundloven. Hvis et flertal i Folketinget afviser en statsminister, så bliver vedkommende ikke statsminister. Enhedslisten kan jo bare stoppe Helle ved døren. Så får de ikke moralsk medansvar for alle de punkter i S-SF’s politik, de ikke kan lide. Jeg mener sammenligningen holder fuldt ud.