Annonce

21. december 2010 - 15:58

Derfor jul!

Den sidste uges tid har jeg tilbragt med en 20 måneder gammel dreng med skoldkopper. Derfor har jeg også set uforholdsmæssigt meget børnefjernsyn. Og bl.a. adskillige gange hørt børn genfortælle og blive bekræftet i den fejlopfattelse, at »vi holder jul fordi vi fejrer Jesu fødsel«.

Som så mange andre socialister, er jeg sekulær ateist af den mere aggressive slags. Og da jeg også selv har abonneret på forestillingen om julen som en kristen fest, har jeg i de sidste 15 år forsøgt at dyrke fænomenet mindst muligt. Andre socialister (og atheister) bryder helt med julen og erklærer at de fejrer vintersolhverv.

Men i virkeligheden er det at lade modstanderen løbe af med det der i grunden er vores. Jul har nemlig ikke det fjerneste med kristendommen og Jesu fødselsdag at gøre. Jul er derimod navnet på en gammel skandinavisk/germansk festlighed, der markerer midvinter.

Ordet jul er formentlig afledt af ordet Jólner, som er det oldnordiske navn for den nordiske overgud Odin. Og festens navn stammer dermed formentlig fra at denne har været en hyldest til Odin. For så vidt er der altså tale om en religiøs ceremoni.

Når kristendommen alligevel har erobret julen, skyldes det et af verdenshistoriens første og største spin. Det starter med det såkaldte juleevangelium, som der vidst er almindelig enighed om blandt sagkundskaben er en sød, men helt sikkert ikke sand historie om en jomfrufødsel i en stald i byen Betlehem for ca. 2000 år siden. Omkring den tid hvor det romerske imperium gjorde kristendom til sin statsreligion, blev Jesu fødsel bekvemt placeret på dagen for den romerske solfest, 25. december.

Den kristne fejring af Jesu fødsel hedder på dansk kristmesse. Det navn har dog trods kirkens fortidige forsøg, aldrig vundet fodfæste i Danmark (jeg husker kun at have hørt det brugt i Martin Jensens anbefalelsesværdige middelalderkrimier om Assens-byfogeden Eske Little).

Dette i modsætning til de engelsktalende lande, hvor man fejrer Christmas, mens det engelske ord for den skandinavisk/germanske julefest, yule, vidst er ret ukendt (jeg husker kun at have hørt det brugt i bogen (og filmen) Harry Potter and the Goblet of Fire hvor der holdes Yule Ball).

Hvorfor fejrer vi så jul?

Men hvis forklaringen på at vi fejrer jul ikke er, at vi markerer fødslen af en betydningsfuld prædikant, hvad er den så? Ja, her må man som materialist gribe til videnskaben.

Planeten Jorden bevæger sig i en bane omkring stjernen Solen. Banen er med god tilnærmelse tæt på at være cirkelformet. Jorden ligger derfor i en fast afstand af ca. 150 mio. km. fra Solen. Solen er et rent energicenter, der konstant frastråler enorme mængder energi og dermed forsyner Jorden med alt den energi dens indbyggere har til rådighed (med undtagelse af en lille smule der kommer fra radioaktive processer). Solen er altså drivkraften bag alt liv, vækst og aktivitet.

Jorden drejer heldigvis også rundt om sig selv. Hver gang Jorden har bevæget sig en hel tur omkring solen, har den drejet 365,25 gange om sin omdrejningsakse. Den flytter sig altså ikke ret meget i forhold til solen, i løbet af en enkelt omdrejning. Derfor fordeles solenergien løbende jævnt på Jorden, frem for kun at falde på en halvdel ad gangen. Jordens krumme overflade gør dog, at der stråler mere solenergi ind pr. overfladeareal på midten end på polerne. Derfor er der varmt i Afrika og koldt på nord- og sydpolen.

Det er nærliggende at forestille sig at Jordens omdrejningsakse står vinkelret på det plan dens bane ligger i. Hvis det var tilfældet ville alle døgn være ens. 12 timer med sol og 12 timer uden. Der ville således heller ikke være årstider. Formentlig ville menneskene i så fald aldrig have opfundet tidsenheden ”et år” [1] og vi ville helt sikkert aldrig have opfundet julen.

Jordens akse hælder imidlertid 23,5º i forhold til vinkelret på dens baneplan. Aksen holder imidlertid altid sin orientering – den drejer så at sige ikke, når Jorden bevæger sig rundt om solen. Det betyder at aksens ene ende (den vi bor tættest på, kaldet nord) altid peger mod stjernen Polaris, også kendt som Nordstjernen. Af samme grund står denne stjerne samme sted på himlen i løbet af et døgn.

Når en fikseret hældende akse drejer omkring et centrum, må denne nogle gange vende ind mod centrum og nogle gange vende væk fra centrum. Dette fremgår af følgende figur. Det tidspunkt hvor Nordpolen peger direkte mod solen, vil man på den nordlige halvkugle opleve som den længste dag, midsommer eller sommersolhverv. Og når den peger direkte væk fra solen, oplever vi det som den korteste dag, midvinter eller vintersolhverv.


To gange om året peger aksen hverken mod eller væk fra solen, dem kalder vi så jævndøgn. Her er dag og nat lige lange. I perioden mellem jævndøgn, hvor nord peger væk fra solen taler vi om vinterhalvåret. Her er solen fremme færre timer pr. døgn og solen rammer mere skævt ind på os. Derfor bliver det køligere og vi får vinter. Samtidigt peger sydenden ind mod solen og derfor har den sydlige halvkugle sommer. Og omvendt.

Da solen er altafgørende for menneskets produktion af mad på marken, har det at følge med i dens opførsel og især at lære mønstrene i disse at kende, været helt nødvendigt til alle tider. Derfor har mennesket også fra de tidligste tider haft tjek på, hvornår det var vinter- hhv. sommersolhverv. Og vi har fejret disse begivenheder, formentlig alle steder på kloden som ligger langt nok fra ækvator, til at årstiderne gør en markant forskel.

Som marxist må man være klar over hvor altafgørende produktionen er for menneskets bevidsthed. Solhvervsfejringerne er ikke bare mytiske skikke begrundet i religiøse tosserier. De er først og fremmest markeringer, som har at gøre med vores aller vigtigste produktivkraft, solen. Det er udtryk for fejring af menneskets produktive omformning af naturen til forbedring og berigelse af sit eget liv. Af samme grund burde man som socialist nok gå mere op i høstfester, end vi gør.

Det er ideologisk altså ikke uden betydning, at man tager kampen op med den religiøse fordrejning af solhvervsfesterne. Sommersolhverv har vi tabt af navn. Sankt Hans aften er formelt set en fejring af Johannes Døberens fødsel. Det er der til gengæld ikke nogen der tænker over. For vintersolhverv har vi vundet navnet jul, til gengæld tror alle at det handler om Jesu fødsel.

Næste gang nogen spørg dig, hvorfor vi fejrer jul, så giv dem det videnskabeligt-materialistiske svar: Fordi Jordens akse hælder 23,5º i forhold til vinkelret på dens baneplan.

I morgen den 22. december er det årets korteste dag. Derfor ønsker jeg alle Modkraft-brugere:

God jul!

Annonce