Nu skal vi forældre sgu på banen imod heldagsskolen!

Så er lockouten en realitet... Når min store søn møder i skole efter påskeferien, får han kun lov til at blive der i to timer. Han skal nemlig kun have 6 timer om ugen, da han kun har en lærer, der er tjenestemandsansat. Resten af hans lærere er lockoutede. Vi skal nok møde troligt op til de få timer, han kan få lov til at få undervisning. Og han skal nok også få lov til at komme på fritidshjem om eftermiddagen. De resterende timer, hvor han skulle have siddet i 1. klasse og øvet sig i at læse og skrive bliver et puslespil at få til at hænge sammen. Men vi skal nok klare det... og helt uden brok overfor lærerne. Deres kamp er nemlig også vores kamp!

Min mand og jeg vil ikke være at finde blandt dem, der kræver, at Lærerforeningen skal gå på kompromis med lærernes interesser. Og et regeringsindgreb vil vi under ingen omstændighed bakke op om. Tværtimod vil vi gøre hvad vi kan for at bakke om vores lærere og vores folkeskole, som vi kender den. Vi er nemlig nogle af de forældre, der har foretaget et meget bevidst tilvalg af den lokale folkeskole og dermed også et bevidst fravalg af privatskoler. Jeg forstår udmærket, hvorfor nogle forældre vælger en privatskoler til deres børn. Jeg ved, at man som forældre ønsker det absolut bedste for sine børn, og er man i tvivl om kvaliteten af den lokale folkeskole, kan en privatskole virke som et tillokkelse alternativ. Det var det også for os. Alligevel valgte vi folkeskolen, jeg vil her prøve at fortælle lidt om hvorfor jeg bakker helhjertet op om VORES folkeskole.

Jeg må nemlig skamfuldt bekende, at vores største søn gik i en privat Rudolf Steiner vuggestue og børnehave. På det tidspunkt fravalgte vi det kommunale tilbud, da ventelisten var lang og kvaliteten også meget varierende på de tilbud, vi havde mulighed for at få. Vi kunne ikke vente på en plads, da vi begge skulle starte på arbejde, så det blev en plads i en privat institution. Det var vi rigtig glade for. De fysiske rammer og pædagogikken passede rigtig godt til vores temperament og vores søn elskede at være der. Der var en kæmpe naturlegeplads med bakker og skov. Der var det mest fantastiske og fantasifulde legetøj –alt i naturmaterialer. Varm økologisk mad hver dag, hjemmebagt brød (som børnene var med til at lave), rytmik og musik, kreative udfoldelser og varme, skønne pædagoger.

Vores mindste søn går i en kommunal vuggestue. Som han vel at mærke stod på venteliste til i 1 ½ år. Alternativet var en mega-institution med flere hundrede børn og en asfalteret legeplads eller en plads hos en privat børnepasser. Vi var så heldige at være i en situation, hvor vi kunne passe ham selv, indtil vi kunne få den ønskede plads. Vi vil nemlig ikke gå på kompromis med det gode børneliv. Vores drenge skal møde engagerede og kvalificerede voksne, der har evner og overskud til at understøtte deres udvikling i en positiv retning. Vi vil have institutioner med værdier og med hjerte. Og her fandt vi en kommunal institution med alt det, vi søgte efter.

Derfor har vi også fravalgt en privatskole til den store, men i stedet tilvalgt den lokale folkeskole. Den rummer nogle værdier, der understøtter den opdragelse, vi gerne vi give vores børn. Vi ønsker at vise vores børn rummelighed og engagement i fællesskabet. Vi vil gerne give dem en glæde over at være en del af et samfund, som sørger for at give alle lige muligheder. De skal opleve ligeværd i praksis. De skal mødes af krav, men også af respekt for deres egne evner og faglige niveau. De skal opleve en sammenhængende hverdag, med skolen og fritidshjemmet som omdrejningspunkt. De skal opleve at blive mødt af lærere og pædagoger med høj faglighed og høj grad af frihed til at udøve deres faglighed.

Alt det er vi bange for at miste nu. Hvis heldagsskolen bliver en realitet får vi en folkeskole, som ingen forældre har bedt om. Når man læser undervisningsministeriets oplæg til en folkeskolereformen, får man det indtryk, at de har taget alle de værste ting fra folkeskolen og ganget dem med ti, samtidig med, at de forsøger helt at fjerne alle folkeskolens kvaliteter. Flere tests, mere holddeling, mere kæft-trit-og-retning. Mindre selvbestemmelse for lærerne, korte forberedelsestid og et betydeligt indhug i ungernes fritidsliv.

Der er selvfølgelig også masser af fejl og mangler i den hverdag, vi møder i folkeskolen i dag. Der er altid plads til udvikling og forbedring. Men det skal foregå i et samspil mellem skolelederne, lærerne, pædagogerne, forældrene og børnene. Det er jo slet ikke tilfældet med den her skolereformen. Hvor mange forældre er blevet spurgt? Hvor mange børn er blevet lyttet til? Hvor er alle lærernes gode forslag henne? Og hvorfor bliver pædagogerne tromlet? Jeg synes ærligt talt ikke, at jeg kan finde ret mange gode argumenter for den der heldagsskole...

Jeg frygter, at mange forældre vil fravælge folkeskolen, hvis skolereformen bliver en realitet. Og jeg forstår faktisk godt de forældre, der vil vælge en privatskoler til ders børn. Jeg ville nok selv overveje en ekstra gang, om mine unger virkelig skulle udsættes for heldagsskolen. Men jeg bliver lidt endnu og kæmper... For slaget er jo heldigvis ikke tabt. KLs reform af lærernes arbejdstid er en forudsætning for skolereformen. Får KL ikke deres krav igennem, bliver det svært at lave tvungen heldagsskole i den form, som Antorini har våde drømme om. Derfor er lærenes kamp også vores kamp! Det er kampen om vores folkeskole. Det er kampen om vores børns fremtid.

Derfor opfordrer jeg alle forældre til at deltage i alle de protester, vi kan få stablet på benene. Arranger en fælles tur for børn og forældre til Rådhuset og bed om at tale med de ansvarlige politikere. Lav jeres egne postkasser med postkort til borgmesteren, undervisningsministeren eller KL. Og kom for søren til demonstration foran KLs bygning på onsdag fra kl. 17 - 18. Der vil være musik og taler og vi vil forsøge at vikle bygningen ind i afspæringstape for at advare imod, at KL er giftige for læring og arbejdsforhold.