Det danske samfund er under voldsom forvandling. Fra velfærdsstaten, der garanterede en vis social retfærdighed, til et klassedelt konkurrencesamfund, der er gennemsyret af en logik om, at de svageste skal presses helt ud i et eksistensminimum for at igangsætte den fornødne dynamik i Danmark. Den sociale og økonomiske polarisering øges dag for dag, og bliver understøttet af sociallovgivning, der fremmedgør den enkelte på et helt umenneskeligt plan.
De sidste par års sociale ’reformer’ har ramt titusindvis af danskere. Den halverede dagpengeperiode, den gensidige forsørgerpligt, den kraftigt beskårede kontanthjælp for dem under 30, førtidspensionsreformen osv.
Bag de triste tal gemmer sig historier om social deroute, som vi ikke har været vant til i mange år. Familier, som må gå fra hus og hjem, fordi de ikke længere har råd til huslejen. Børn, som må undvære at få ordentligt tøj på kroppen. Par, der bliver splittet op mod deres vilje, fordi de ikke kan leve sammen på en indtægt. Folk på overførselsindkomst, der bliver frataget en masse rettigheder af en ydmygende sagsbehandlingsgang i systemet. Og fremfor alt: en masse mennesker, som ikke længere er en del af samfundet, fordi de simpelthen ikke har ressourcerne til at deltage.
Reaktionerne på denne tragiske udvikling måtte komme, og en masse organisationer og grupper er skudt op i kølvandet på ’reformernes’ konkrete konsekvenser. Mennesker taler på kryds og tværs på de sociale medier, deler erfaringer og prøver at støtte hinanden. Samtidig forsøger forskellige sociale organisationer at dokumentere den stigende fattigdom og sætte den enorme og omfangsrige problematik på den politiske dagsorden.
Men vi skal gå et skridt videre i kampen mod fattigdommen!
Gennemgående er det nuværende billede således, at de forskellige ramte grupper har organiseret sig indenfor hver deres område. De arbejdsløse har deres grupper, mens de ramte af førtidspensionsreformen har deres egen organisation. De udfører hver især et helt fantastisk stykke arbejde. Men måske ville deres individuelle kamp stå endnu stærkere, hvis de alle stod sammen i en fælles kamp. For uanset hvor forskellige de mange grupper og enkeltindividers kamp må synes at være, så grunder de alle i den samme problematik. Nemlig ønsket om et samfund, der er styret af nogle politiske valg, der går ud på at udsulte og marginalisere store befolkningsgrupper. Til fordel for et mikroskopisk mindretal.
Hvis vi skal denne udvikling til livs, så må vi stå sammen. Vi må tale på tværs af alle grupper, forstå hinanden og skabe gensidig solidaritet. For det er netop solidariteten og den fælles kamp, som er vores allerstærkeste våben i kampen mod fattigdom og fattiggørelse.
Bekæmp Fattigdom NU er et initiativ, der arbejder for at få de forskellige grupper og organisationer til at tale sammen på tværs. Det handler om at dele erfaringer, debattere, skabe fremadrettet handling i praksis og opbygge en fælles solidaritet.
Bekæmp Fattigdom NU afholder en Fattigdomskonference i Svendborg, søndag d. 21 september, kl. 11-16, ved Ørkildskolen Øst (Østre Skolevej 2-4).
Der er stadig ledige pladser i busserne fra København og Århus. Transporten er naturligvis gratis, ligesom der er gratis frokost, kaffe osv. Tilmeld dig nu på bekaempfattigdomnu@gmail.com.
Anna Rytter, Østerbro, Bekæmp Fattigdom NU
Stefan Falk Petersen, Albertslund, Bekæmp Fattigdom NU
Mille Stockner, Taastrup, Bekæmp Fattigdom NU
Allan Krautwald, Svendborg, Syg i Svendborg
Filip Stadtler, Vanløse, mediepartisan i Underground News
Helle Nielsen, Skanderborg, formand for Landsforeningen Lediges Vilkår
Flemming Nielsen, Horsens, aktiv i Behandl Os Ordentligt
Steven Johannes Legêne, kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg
Jeanne Toxværd, kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte
Steen Hartmann og resten af Koordineringsgruppen for PODEMOS Danmark
Claus Jansson, Folkets Parlament