Hvilke 'signaler' legitimerer overgreb?

Det republikanske kongresmedlem Todd Akin trutter til endnu et angreb mod abort, denne gang bevæbnet med en medicinsk sensation: Fertiliteten har en naturlig instant-pauseknap, der automatisk aktiveres i tilfælde af voldtægt.

En teori, der i øvrigt har rødder i middelalderovertro.

I en efterhånden stærkt udskældt udtalelse i debatprogrammet The Jaco Report, udtaler han, at kvindekroppen er sådan indrettet, at den 'lukker ned' for barnefrembringelse, såfremt at der er tale om en 'ægte' voldtægt.

Der er med andre ord grund til at at møde gravide kvinder med voldtægtsanmeldelser i hånden med en god portion mistro.

Man kan indvende at rablende udtalelser fra det republikanske abortkrigeriske overdrev - der i øvrigt kort efter blev trukket tilbage i et ikke særlig elegant retræte - ikke burde medføre andet end generel bekymring over den amerikanske højrefløj. Og dens korstog mod seksualoplysning, præventionsuddeling og retten til at bestemme over egen krop.

Men den kedelige tendens til at plante skylden for et seksuelt overgreb, og dens konsekvenser, hos voldtægtsofferet er desværre langt mere udbredt.

Ikke mindst påstanden at ofre sender ikke nærmere definerede 'signaler' om, at overgreb er fjong. At de ved en bestemt adfærd eller påklædning 'driver' folk til at begå forbrydelser mod sig.

Noget tøj har åbenbart vævet fredløshed ind i stoffet, der angiveligt sender en telepatisk og ubevist meddelelse om 'fri bane' til eventuelle tilstedeværende overgrebstyper. Der øjensynligt har en større motivation - og en bedre undskyldning - for at skade medmennesker hvis deres bluser slutter over navlen.

Du bad om det

»Der er ingen tvivl om, at risikoen for at en kvinde bliver udsat for chikane eller voldtægt stiger, hvis hun er klædt ekstremt udfordrende. Derfor er der grund til at opfordre kvinderne til at tænke lidt over, hvilke signaler de sender med deres påklædning«, skrev Århus Stiftidende eksempelvis i forbindelse med byens første slutwalk.

Og demonstrerede dermed på fornemste vis at der stadig er behov for sådanne manifestationer.

Artiklen blev i øvrigt afsluttet i bedste Vestager-stil med at det selvfølgeligt er forståeligt, at det kan forekomme »dybt urimeligt, at de ikke kan tage det tøj på eller optræde, som de har lyst til uden at skulle frygte overfald eller chikane. Men sådan er det desværre«

Og det kan der øjensynlig ikke laves om på, mener avisens lederskribent Jan Schouby.

Det danske retssystem tager i sine afgørelser højde for om offeret 'selv lagde op til det'. Igen giver påklædning, adfærd, promille eller andre 'signaler' som åbenbart om ikke grønt så gult lys for overgreb.

Og senest bakkede seniorforsker Karin Helweg-Larsen hos Statens Institut for Folkesundhed op ved at fastslå, at piger kan undgå voldtægt ved at »lære, at der er forskel på, hvordan man opfører sig overfor folk for forskellige kulturer«

Udover at puste til myten om den arabiske voldtægtskultur blev ofrene dermed endnu en gang gjort medansvarlige for en forbrydelse begået mod dem selv.

Og bevares...

Jeg benægter naturligvis ikke, at der - ligesom når det gælder andre typer forbrydelser - forekommer falske anmeldelser. Ej heller at enkelte ofre ikke udtaler ordet 'nej'.

Men det kan ikke retfærdiggøre at give ofre medansvar for et ofte stærkt traumatiserende overgreb - eller at udskamme dem baseret på personlige holdninger til, hvor kort en nederdel må være, eller hvor øde en vej man må have lov til at gå på.

Lige så lidt som kasseassistenten 'lægger op til' røveri kan man ubevidst opfordre til seksuelt overgreb.

Så tag lige den åndssvage signalsnak af bordet, gider I?