Når det bliver rigtigt dyrt at inddrive gæld

Finanskrise, asociale reformer og negativ social arv er allesammen massive forhindringer for et mere lige samfund. Men få ting skaber så meget ulighed som gæld. Og det er måske en af de nemmere ting for os at ændre på.

"Han fortalte mig, at han var incestoffer lang  tid før han indrømmede, at han var kommet i RKI".

Sådan indledte Line Barfod fra advokaterne Foldschack & Forchhammer sit oplæg i slutningen af oktober, da hun som en af hovedforfatterne skulle fremlægge Rådet For Socialt Udsattes rapport om gæld som ulighedskabende faktor.

Og det udsagn beskriver sådan set meget godt det tabu, som gæld må siges at være i vores samfund. For mange er det omgærdet af stor skam - Skam over ikke at have styr på sin tilværelse og skam over at ligge andre til last - og det er ofte noget, som man står helt alene med.

Skyldfølelse, manglende rådgivning og trusler fra inddrivere betyder derfor også tit at gælden vokser hen over hovederne på særligt de socialt udsatte. At nye quicklån til ågerrenter skal dække afdragende fra de første, at fagforeningen, tandlægen og den varierede kost droppes for at kunne betale skattegælden samt at bunkerne med de uåbnede rudekuverter tager mere og mere plads op under sengen. 

Og her tages der ikke meget hensyn til om det overhovedet er muligt for den gældsramte at betale. Selvom en kontanthjælp, en ungeydelse eller en pension i dagens Danmark i forvejen ikke rækker langt, er det i dag praksis for på forhånd at trække op til 400 kroner til gældsinddrivelse om måneden. Og landets almene boligsektor oplever i stigende grad, at bankerne - stik imod regler og god bankskik - fastholder opkrævning hos mennesker, der ikke længere kan betale husleje - Og som dermed risiskerer at ende på gaden.

For fattig til gældsanering

Samtidig er reglerne i dag så absurd skruet sammen, at det faktisk godt kan lade sig gøre at for fattig til at få offentlig gældsanering. For at kunne komme i betragtning er det et krav, at man har stabil indtægt og et månedligt rådighedsbeløb på 5.850 kroner.

Det er der mange, som ikke kan leve op til. Det betyder at to tredjedele (Omkring 4000 mennesker årligt), der søger gældssanering, får afslag - og dermed overlades til at synke længere ned i dybet af renter, trusler og håbløshed.

Til sammenligning får mellem 60 og 80 procent bevilliget gældsanering i Finland og Sverige.    

»Det er mennesker, som står i en håbløs situation uden udsigt til bare et lysglimt for enden af tunnelen. De er i forvejen i en dyb krise, og mange af dem er selvmordstruede. Det siger sig selv, at et afslag på den gældssanering, der kunne få dem i gang igen, er et kæmpe nederlag. Det gør situationen om muligt endnu mere håbløs. De har ikke andet valg end at leve med gælden, og de bliver skubbet længere ud i retning af afgrunden«, har Annette Mathiasen, projektleder for gældsrådgivning i Forbrugerrådet, udtalt til Politiken.

Og det er ikke tomme trusler, det er en stor sammenhæng mellem social deroute, isolation, depression og selvmord og en håbløs og uoverskuelig økonomisk situation 

Vi har med andre ord skabt et samfund, hvis rammer og love medvirker til at fastholde socialt udsatte mennesker i gæld og ulighed. Og som dermed umuliggør opstigning.

Det er et kæmpe problem, som et stykke af vejen kan løses gennem justeringer af de nuværende rammer.

 
 Rapporten anbefaler:

- Et væsentligt løft af gældsrådgivningen. Herunder fast finansiering, kvalitetskrav, uddannelse i gældsrådgivning. En hjemmeside med overblik over regler, rådgivningsmuligheder m.m.

- En særlig lov om gæld, herunder gældsrådgivningen.

- En nemmere adgang til at få gældssanering, når man står midt i kaos, således at særligt socialt udsatte kan få hjælp, imens de er socialt udsatte og ikke først i det øjeblik, hvor de er kommet ud af såvel deres gældsproblemer som deres øvrige problemer, har fået fast arbejde, bolig m.v.

- En mulighed for at få eftergivet/gældssaneret gæld fra en strafbar handling, hvis man har afsonet sin straf og er blevet/er i gang med en resocialisering. Regeringens Udvalg om Forebyggelse og Resocialisering er netop kommet med anbefalinger om, at det skal være muligt at få eftergivet sagsomkostninger. Det vil være et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men man er nødt til også at se på den øvrige gæld, som er opstået som følge af den strafbare handling, herunder bødekrav, erstatningskrav m.v.

- En fjernelse af muligheden for at foretage lønindeholdelse på 400 kr. månedligt hos hjemløse og andre socialt udsatte, da det er mange penge, hvis man ikke har nok at leve for.

- Et øget fokus på retssikkerheden for de borgere, der har gæld til det offentlige. Herunder klare regler, tilgængelig vejledning og årlig årsopgørelse fra SKAT.

- En strammere regulering af den finansielle sektor, så det kan blive sværere at komme ud i de store gældsproblemer, som mange rammes af i dag. Herunder bør der indføres et loft over ÅOP (renter og gebyrer), så man ikke kan tage for eksempel sms-lån med renter på mange hundrede procent om året. Desuden bør indføres en straf for banker, der overtræder reglerne og trækker fra folks lønkonto, så de for eksempel ikke har råd til at betale deres husleje.

- En lovfæstet ret til at oprette en budgetkonto (uden kredit), således at man kan sikre, at de faste udgifter bliver betalt til tiden hver måned.

- En oplysningskampagne til borgere omkring gæld, herunder om hvordan man bør håndtere situationen, når man har gæld. Ordningen skal ikke bare rettes mod personer, som har gældsproblemer, men bør også have et forebyggende element

...Og jeg håber at et politisk flertal vil lytte. Staten burde ikke være til for at skabe og fastholde ulighed, men derimod for at arbejde for det modsatte!  

Hele rapporten om gæld blandt socialt udsatte kan læses her