Hvad tænker de dog på i SF?

Med den indstilling kan Løkke sgu gennemføre mange slemme reformer under "truslen om et valg" inden han er nødt til at udskrive det og pludselig kan fremstille sig selv blidere end et lam og overhale jer venstre om...

Hvis i ikke på nuværende tidspunkt føler jer stærkt nok rustet til at føre valgkamp mod et bindegalt VKO-projekt i åben og langvarende intern strid, der oven i købet er i politisk modvind i befolkningen (et flertal oplever forværret velfærd og et flertal vil have tropperne hjem og et flertal var faktisk imod pointsystemet!!!!) og som lider af åbenlys metal-træthed - hvis ikke I, i en sådan situation, føler jer i stand til at overbevise befolkningen om at i har en anden og bedre politik end den VKO står for, så synes jeg faktisk at skal forlade scenen og valgmillionerne til nogle andre der har den tro...

Hvis I ikke engang selv kan se at man skal være totalt politisk imbecil for at tabe næste valg (eller tilbøjelig til at lade sig trække rundt i manegen af de andre partiers strateger som I åbenbart er...), og man derfor ikke skal give nogen indrømmelser, men tværtimod trække en valgkampsmæssig streg i sandet, så har I sgu nogen dårlige strateger....(og her snakker jeg ikke om Thor, men om slipse-akademikerne over i S der ikke har leveret nogen som helst antydninger af en geni-streg siden 1998...)

Kammeratligst Lars

PS: Det bitre toneleje skyldes lige dele reel vrede over dit indlæg og en hel del ærgelse over de blå-gules præstation i går :)

Logikken i indlægget gør SF og S afhængigt af noget meget farligt, nemlig hvor langt VKO er villig til at gå for at ryste S-SF af sig, i jeres forsøg på at neutralisere indvandringsdebatten – jeg tror det er meget langt.

Jeg er ikke i tvivl om at I mener det godt, ligesom jeg ikke er i tvivl om, at VKO ikke er færdige i deres forsøg på at finde jeres smertegrænse. Selv efter Villys ubehagelige angreb på Ehl i forbindelse med ghetto-udspillet. mener jeg at man har opført sig meget reelt fra officielt hold i Enhedslisten, og går en vanskelig balancegang:

Det er et indlysende faktum, at forslaget om point-systemet åbenlyst også var ment til at splitte oppositionen. For Enhedslisten er det derfor en svær balancegang, som jeg ser det, fordi man på den ene side ikke for let skal lade sig caste til en splitter-rolle som VKO har udtænkt manuskriptet til, og på den anden side må reagere imod forslagets voldsomme diskrimination.

Jeg synes Johanne S-N i Debatten på DR2 i denne uge var rigtig god til at rette skytset mod regeringen og udspillet i sig selv. På Pia Kjærsgaards splitter-spørgsmål om Enhedslistens samarbejde med S-SF svarede at hun var sikker på at I når det kom til stykket ville ende med at stemme imod point-systemet, og gik ellers tilbage til kritikken af udspillet.

Det ovenstående har kun handlet om strategi, under overfladen lurer det mere konkrete indhold af integrationsdebatten og danskernes holdning til den, samt den kulturelle klassekamp der ligger og spøger i baggrunden, og hvor jeg faktisk har stor sympati for SF’s blik for denne dimension. Jeg tror helt sikkert at vi på venstrefløjen også skal betone indvandreres pligter, fremfor kun deres rettigheder - selvom det undertiden er svært, når VKO stiller så urimelige pligter op, at man tvinges til at kæmpe for rettighederne gang på gang. Men man må jo tage en diskussion af gangen, selvom de overlapper, og skal desuden spise nu :)

Hilsen Emil

Atter en gang udlægger Kasper Bjering fra SF’s Landsledelse teksten for partiets hastigt stigende antal af tvivlere. I sit blogindlæg hævder Bjering således:

”Men faktum er, at SF-toppen ikke havde andre muligheder end at følge trop. Havde man taget den offentlige konfrontation med S, var oppositionen blevet voldsomt destabiliseret og Løkke havde udskrevet et snarligt valg, som han, Pia og Anders havde vundet. Så alvorlig var situationen.”

I disse blot tre sætninger er komprimeret en lang række opsigtsvækkende påstande. Desværre giver Bjering ikke den mindste smule begrundelse for én eneste af disse mange påstande. Vi får derfor hverken at vide, hvorfor uenighed mellem S og SF på dette punkt havde medført, at oppositionen var ”blevet voldsomt destabiliseret”, hvorfra han ved, at ”Løkke havde udskrevet et snarligt valg” eller hvorfor den borgerlige blok per automatik havde vundet dette valg. Da Bjering ikke fremsætter nogen nærmere begrundelse for alt dette, er der tale om rene og skære postulater. Da det som bekendt bør betragtes som et altoverskyggende hensyn at bevare den gode tone mellem oppositionspartierne, vil jeg dog afstå fra at kalde Bjerings postulater for demagogi og skræmmekampagne.

I Bjerings blog-indlæg kan man desuden læse at:

”Oppositionens to tunge partier, S og SF, må og skal gå ind og ud af en kommende valgkamp på et fuldstændigt klart fælles udlændingepolitisk program. Ellers er endnu en VKO-sejr så sikker, som ammen i kirken.”

Der findes med andre ord ikke længere en selvstændig SF-udlændingepolitik. Den er efterhånden blevet pantsat hos Socialdemokraterne, der omvendt har pantsat sin udlændingepolitik hos Dansk Folkeparti. For hvis der opstår større uenigheder, bliver oppositionen ”voldsomt destabiliseret”, Løkke udskriver ”et snarligt valg”, hvorved ”endnu en VKO-sejr [er] så sikker, som ammen i kirken.”

Alt sammen dog kun, hvis Kasper Bjerings ord står til troende (og her bør der være en tyk streg under ”troende”).

Beroligende skriver Bjering om den nuværende regerings udlændingepolitik, at det er et ”faktum”, at:

"... en kommende S-SF-regering ikke vil stramme disse regler yderligere. Tværtimod vil der med meget stor sandsynlighed blive lempet og blødt op på dem. Om det bliver meget eller lidt ved vi i skrivende stund ikke noget om. Forhåbentligt lytter socialdemokraterne til deres kloge borgmestre ude hos os på Vestegnen.”

Desværre fortæller han heller ikke, hvorfra han ved, at det er et ”faktum”, at såvel den socialdemokratiske som folkesocialistiske kvote af udlændingepolitiske stramninger fra dags dato er opbrugt. Desuden vil der i sagens natur altid være en løbende risiko for, at Dansk Folkeparti fremsætter forslag til nye stramninger, der efterfølgende får socialdemokratisk støtte og som SF derfor må acceptere for ikke at ”destabilisere oppositionen”. Ser man på mængden, hyppigheden og karakteren af Socialdemokraternes støtte til udlændingepolitiske stramninger de sidste 10-15 år, er der grund til at tvivle kraftigt på, at denne kvote nu skulle være endegyldigt opbrugt. På samme måde er den kendsgerning, at der ikke i de eksisterende S-SF-udspil er udsigt til yderligere stramninger, ikke ensbetydende med, at de to partier ikke i fremtiden vil kunne enes om nye diskriminerende tiltag. Igen må vi nøjes med blindt at stole på Bjerings løse postulater og fromme ønsker om, at der ”forhåbentligt” vil blive lyttet til ”kloge borgmestre” og strategisk tænkende elevrådsformænd i Ishøj og omegn.

Ud fra det ovenfor skrevne burde det fremgå med al ønskelig tydelighed, præcis hvor stor værdi, man bør tillægge Bjering-udsagn om at have ”et helt isbjerg i maven”, at ”historien vil hylde SF’s ledelse for at have handlet rigtigt”, tynget som denne ledelse var af ”virkelighedens tunge ansvar”.

Bjering fremhæver, at ”SF er et parti der søger politiske resultater”. Findes der noget politisk parti, der ikke ”søger resultater”? Når Bjering har svaret på det, kan han måske forklare den formentlig voksende skare af undrende Modkraft-læsere præcis hvilke resultater, SF har opnået gennem de sidste tre års heftige omklamring af Socialdemokraterne?

Jo, SF har såmænd udsigt til regeringsdeltagelse. Men prisen har været en endeløse række af indrømmelser. Og hvad har SF fået som modydelse? Bortset fra netop udsigten til regeringsdeltagelsen, er dette vanskeligt, endog meget vanskeligt, at få øje på andre "resultater". Og jo, det er også korrekt, at S har accepteret den såkaldte ”millionærskat”. Men i betragtning af, at dette forslag betyder, at millionærerne slipper billigere end før VK’s skattelettelser, og at personer med indkomster mellem 600.000 og 1.000.000 kr. får lov at beholde deres skattelettelser, må det siges at være et noget magert udbytte til gengæld for efterhånden at have slugt den samlede bestand af politiske kameler.

Naturligvis er der plads til uenighed i oppositionen, også om væsentlige spørgsmål, som nu f.eks. udlændingepolitikken. Det modsatte ville være lig med politikkens ophør. Større interne uenigheder mellem S, SF og Ø medfører på ingen måde, at oppositionen automatisk bliver ”voldsomt destabiliseret”. Ellers kunne der lige så vel blot være ét stort oppositionsparti. Og dette ændrer selvfølgelig på ingen måde ved, at hovedskytset bør rettes mod den fælles fjende i form af VKO og Liberal Alliance. Men uden, at der fra venstre side er kritik af såvel S-SF-R som VKO og Liberal Alliance (og denne kritik bakkes op af massemobiliseringer fra neden), kan de to store oppositionspartier helt uhindret rykke til højre. Og i betragtning af den økonomiske krises dybde og de to partiers seneste udvikling, er der stor risiko for, at en S-SF-regering vil føre en politik, som ikke er kvalitativt forskellig fra det nuværende borgerlige flertals.

Hej LarsHenrik

Tag en dyb indånding, og så - med tidens smarte udtryk - ro på.

Kasper har hverken udlagt SFs landsledelses holdning eller de 10 bud. Han har bare givet sin vurdering af, hvordan verden ser ud. Som med alle andre vurderinger er der netop tale om "vurderinger". Hverken Kasper eller andre kan føre sandhedsbevis for, hvad der ville ske hvis historien så anderledes ud. Det regner jeg heller ikke med at du kan, selvom din retorik tyder på at du besidder den særlige evne.

En endeløs række indrømmelser? Ikke hvor jeg ser det fra. Jeg oplever, at der bliver indgået en række aftaler mellem de to store oppositionspartier. En af de største og mest følsomme er på (overordnet) udlændinge/flygtningeområdet. Det betyder, at man prioriterer at tale med een stemme, fordi man ellers fremstår utroværdige som regeringsalternativ.

Det benytter VKO naturligvis dygtigt til at komme med det ene forslag efter det andet på netop dette område. Det kan handle om udvisninger, familiesammenføring eller antal af flygtninge - SD og SF har en aftale om at stå sammen.

Har SF været dygtige nok til at forhandle med SD? Det ved vi ikke. Vi kan bare konstatere, at et ansvarligt parti lever op til den strategi der er vedtaget OG der naturligvis er et hensyn til både SD som SFs vælgere.

Hvis du skulle prioritere de 5 vigtigste politiske emner i DK og Europa netop nu - hvordan ville din liste så se ud?

Hvad er vigtigst... at jeg selv får det bedre eller at nogle andre får det dårligere?

Personligt synes jeg selvfølgelig at det vigtigste er at jeg får det bedre! og lur mig om det ikke osse gælder resten af dem du prøver at få i tale; de helt almindelige, hårdtarbejdende danske arbejdere.

Hvorfor synes jeg det er vigtigt at få afklaret? Fordi sætningen også kunne se sådan ud: Hvad er vigtigst... at jeg selv får det bedre eller indvandrene får det dårligere?

Med andre ord, hvis S+SFs fælles udmeldinger i højere grad lovede økonomisk omfordeling, et bestilleransvar eller andre ting som gavner arbejderbefolkningen, ville indvandrerpolitikken ikke få lov til at fylde så meget i debatten.

Kære Kasper Jeg ved ikke om det er tilsigtet, men dit mix mellem en karikatur af hvordan der tidligere blev skrevet i Neues Deutschland og så Anders Fogh er fremragende.

Omvendt er dit ”målet helliger midlet” bekymrende. Har SF en underlægger for hvor langt de vil gå? Selve ideen om, at man skal have gjort sig fortjent til, at man kan få sin ægtefælle til landet via et pointsystem, i stedet for at det er en borgerrettighed, vil jeg ikke gå langt ind i. Trine Mach skrev en glimrende blog om emnet. For mig handler sagen ikke om at være hellig, men om at have grundlæggende holdninger til hvordan vores samfund skal indrettes.

Jeg tror også, at SF er blevet presset af S, simpelthen tæsket på plads. Det er beklageligt at SF, i sin til hvor de indgik den tidligere integrationsaftale med S, ikke gjorde det klart, at de ikke var parat til at gå videre på dette punkt. Det der er sket er jo, at S er løbet fra aftalen uden forudgående varsel. Er det et punkt ledelsen i SF tager op med S?

R

At kalde venstrefløjen for "hellige" og tale om "afladsbrev" og "personlig humanistisk branding" er for mig at se cirka lige så seriøst, som det er at kalde det ny SF for fascister; jeg troede egentlig, Kasper Bjering havde mere intellektuelt overskud end som så. Vær venlig at kritisere de politiske holdninger i stedet for at håne menneskerne bag. Tak.

Derudover er der et par ting (udover dem, Lars Henrik har nævnt ovenfor) som Kasper tager for givet i sin argumentation. Selv hvis vi antager, at enhver uenighed mellem S og SF er katastrofal, hvorfor er det så SF, der skal sluge hele kamelen? Kunne enigheden ikke bestå i, at man (som de socialdemokratiske Vestegns-borgmestre) sammen fremførte, at der ikke er noget som helst sagligt grundlag for de foreslåede stramninger, der i øvrigt også er et groft anslag mod almindelige danskeres rettigheder? Dette kunne man vel sagtens sige, og samtidig slå fast, at man har tænkt sig at føre en "fast men fair" og (i modsætning til VKO) saglig udlændingepolitik?

Desuden glemmer Kasper, i sin iver efter at overbevise os "hellige" om, at der er lys for enden af tunnelen, at forholde sig til Ole Sohns tidligere afgivne løfte: "Der sker ingen ændring af dansk udlændingepolitik." Klarere kan det vist ikke siges. Når S/SF her inden valget føler sig presset til at kopiere VKOs udlændingepolitik, hvor skulle dette pres så forsvinde hen efter et eventuelt regeringsskifte?

Hej Kasper Jeg ved godt at SF ikke er blevet onde og fremmedfjendske, men nu er det jo ikke intentioner men praktisk politiske udmeldinger jeg og en masse andre venstreorienterede forholder os til. Og der må man altså sige, at det bare intet har at gøre med hverken humanisme ELLER socialisme at gå ind for det pointsystem. Du skriver at S-SF vil noget andet. Det ved vi godt, fx vil i fjerne starthjælpen og tak for det!! Men S og i særlig grad SF har et ansvar for at formulere en alternativ integrationspolitisk dagsorden, hvorved oppositionen faktisk kan komme i offensiven i stedet for at lade sig koste rundt i manegen af Pia og co. For de kan hele tiden radikalisere og tro mig det har de tænkt sig, bare for at teste jer og hvad i kan holde til.

Og så skriver du "Lige så meget faktum er det, at en kommende S-SF-regering ikke vil stramme disse regler yderligere. Tværtimod vil der med meget stor sandsynlighed blive lempet og blødt op på dem." Næ hov Kasper. Hvis dit parti har lovet vælgerne at man står last og brast med den førte udlændingepolitik ja så tror jeg også folk forventer at man holder hvad man lover. Kald det bare bovlam kontraktpolitik, men hvis i pludeslig begynder at fifle med udlændingepolitikken efter et valg så står i som hamrende utroværdige og så får i smæk. Så jeg vil virkelig appelere til, at S-SF kommer med deres EGET udspil, og når det udspil så kommer, så behøves det altså ikke at være en kopi af de borgerliges politik (jf. ghettoplanen) og man kan i denne henseende eventulet overveje et samarbejde med Enhedslisten som, tro det eller lad være, faktisk også ønsker praktiske forbedringer i samfundet.

Jeg mener ikke, jeg kan udelukke, at Liberal Alliance også forlod Finanslovsforhandlingerne fordi Dansk Folkeparti og Lars Løkke havde pakket hele aftalen ind i nye stramninger på familiesammenførings-reglerne - efter at DF havde rejst krav om en 28 års regel !

Der er lysår mellem LA og DF. LA ønsker i Ole Birk Olesens udlægning (i DR2 Deadline søndag) næsten fri indvandring, men det forudsætter en minimalstat. DF ønsker det stik modsatte. Det eneste der samler dem er, at de begge støtter lille Lars fra Græsted. Derimod støtter hverken DF eller LA - efter mit bedste skøn - en Lene Espersen som vicestatsminister i en evt. ny borgerlig regering. Modsætningerne og uenighederne står i kø. Så der er mere end velkommen, at deres forslag - som vi ikke kender - først og fremmest udstiller (langt mindre) uenigheder i Rød blok.

For sandheden er vel, at det at lave en forsvarlig indvandringspolitik er som at manøvrere mellem de to mytologiske søuhyrer skylla og charybdis. Næsten fri indvandring eller næsten total lukkede grænser er hverken ønskeligt eller fair. Men skylla og charybdis drager vælgerne, med hvert deres sæt at nemme - men forkerte - løsninger.

Hej Kasper,

Jeg må indrømme, at jeg har stor sympati for SFs vilje til at kæmpe om magten. Dette burde være en selvfølge for samtlige socialister, der gerne vil forandre samfundet, men der er noget der tyder på, at det ikke er tilfældet. Således deler jeg din forundring over de dele af venstrefløjen, der virker mere interesseret i at fungere som en ekstern humanistisk position, samfundets moralske stemme, end de er i at skabe forandring i samfundet.

Når det er sagt, så tvivler jeg alvorligt på S-SFs projekt. Og det af en meget simpelt grund: I jeres forsøg på at neutralisere indvandrerdebatten har I mere eller mindre købt VKOs diskurs. Og så er det meget muligt, at I "ikke rigtig mener det" - det er denne diskurs der er grundlaget for vælgerflugten til jeres parti. Så mit spørgsmål er vel: Når nu I har mobiliseret vælgerne gennem en indvandrer- og værdipolitik, der implicit placerer skylden for forværret velfærd hos indvandrerne (muslimerne), hvordan vil I så overbevise vælgerne om, at det faktisk er virksomhedernes pres og de borgerlige politikeres nyliberale reformer, der er skylden? Det vil jeg meget gerne vide.

Anders

Kære alle,

Jeg synes, at det store flertal her glemmer, hvem der har magten i dansk politik (det har VCOK). Derfor er det også dem, der er ved at gennemføre ny udlændingelovgivning. Der bliver skrevet, at man skal måle partier på reelle udmeldinger frem for intentioner - jeg mener, at man skal måle et parti på resultater frem for udmeldinger. Med andre ord: Om S-SF havde sagt ja eller nej gør sådan set ikke den store forskel - når først vi kommer til magten må vi jo forholde os til den gældende lovgivning. Og der er vel ingen, der seriøst mener, at SF skulle bidrage til at genindføre 24-års-regelen, som vi hele tiden har været bitterligt imod? Nej, så er det da langt mere konstruktivt at melde klart ud, at vi vil gennemføre ændringer af pointsystemet, som gør det mere gennemskueligt og fair end whatever VKO nu måtte spille ud med. Og jeg føler mig faktisk ret overbevist om, at de ændringsforslag S-SF kommer med, som vil blive gennemført med os i regering, kommer til at gøre dette system langt mere "humant".

@ Per: Anders Samuelsen er evigt ligeglad med indvandrere, hvis han får sine skattelettelser. Du har jo heller ikke hørt ham være ude og kritisere udlændingepakken, ligesom han har sagt god for Pia i regering - hvis bare han får lov at forgylde de rige.

@ Emil: Tak for god stil - er enig i, at Ø på Borgen (og det gælder også for R) i denne sag har været overvejende gode til at holde tungen lige i munden og skytset rettet mod blå blok. Krydser fingre for, at kamikaze-linjen ikke får overtaget!

Bedste hilsner Pelle

Obama: Change you can believe in!

SF: Change you can’t believe in!

@ Erik: Sjovt at du har mere tiltro til en amerikansk præsident med et erklæret kapitalistisk program og som optrapper krigen i såvel Irak som Afghanistan, end du har til SF. Det burde du næsten skrive en blog om.

@ JKG: SF har da en helt alternativ integrationspolitik. Medierne er godt nok ikke så gode til at omtale den, da det ikke skaber splid i oppositionen på samme måde som Pointsystemer. Men her er den: http://parti.sf.dk/default.aspx?fun...

(med forbehold for at den er opdateret siden) Den afviger en del fra det den nuværende regering ønsker.

@ Anders V M: Det som du efterlyser er lige præcis den proces som er i gang. Både SD og SF har taget ro på, så man kan diskutere udspillet fra regeringen, og finde fællesfodslag. Hverken du eller jeg ved hvordan det ender. Vi kan jo krydse fingre for at der kommer et bedre forslag end den politik den nuværende regering spiller ud med.

@ Rasmus B: Jeg forstår ikke dit svar. Er dine 5 vigtigste politiske emner, at du får det bedre? Du bliver nok nødt til at uddybe det lidt, hvis det er noget jeg skal kunne forholde mig til.

Kommentaren om Kasper Bjerrings indlæg som en pervers kloning af Neues Deuchland og Foghs taler var nok det mest rammende. Med flash back kastes jeg tilbage til 70’er og 80’ernes diskussioner med gamle venner fra DKU/DKP, der hårdnakket talte om Østblokkens velsignelser og altid havde en hel række undskyldninger for hvorfor undertrykkelse og antidemokratiske tiltag var nødvendige. Det skal nævnes at de alle var meget engagerede socialister med hjertet på rette sted - lidt ligesom mange af nutidens SF/SFUere. Sagen er en anden, men troen på Den store sags nødvendighed og tilsidesættelse af ideologi og holdninger for sagen - er den samme.

I dagens udgave af Berlingeren skærer Tidligere socialdemokratisk minister, Torben Lund, direkte til benet: »Arbejdet for at pleje den personlige karriere for Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal og deres ryg­klappere har helt erstattet politiske holdninger og menneske­syn. Partilederne er så rædselsslagne ved tanken om at markere en anden udlændingepolitik end DF, at de ikke tør afvise den seneste udlændinge­pakkes familiesammenføringsregler,«

Hej Kasper

Du skriver: "Derfor har S-SF lagt klart op til, at denne fejl ikke må gentage sig for fjerde gang. Oppositionens to tunge partier, S og SF, må og skal gå ind og ud af en kommende valgkamp på et fuldstændigt klart fælles udlændingepolitisk program. Ellers er endnu en VKO-sejr så sikker, som ammen i kirken."

Jamen betyder det så, at S/SF skal ligge sig fladt ned på maven og aldrig sige fra overfor den menneskefjendske politik fra VKO fordi I er bange for sin egen skygge? Hvis ja er det efter min bedste overbevisning en sandhed med rigtig mange modifikationer.

Kunne det tænkes, at stemningen og befolkningens sindelag kunne ændres ved at føre en reel politisk kamp om holdningerne i forhold til udlændingepolitikken? Vi så at direkte fredelig konfrontation af regeringens asyl-politik i forbindelse med Kirkeasyl var med til at flytte mange danskeres syn på asylpolitikken. Jeg er naturligvis godt klar over at det ikke gav rød blok magten, men det var det første tegn i næsten 10 år på at det faktisk kan lade sig gøre, at flytte nogle holdninger ved at synliggøre regerings og DF’s umenneskelige politik. Det lykkedes faktisk med en dags varsel, at få 10.000 mennesker på gaden til den største protest mod regeringens asyl- og udlændingepolitik nogensinde. Det gav da mig (og helt sikkert mange andre) håb om en bedre politik i fremtiden. Mig bekendt var der mange SF’ere, der støttede op omkring Kirkeasyl, selvom ledelsen var noget halvhjertet i deres opbakning, for nu at udtrykke det diplomatisk. Men det var bare et eksempel på at politisk konfrontation, i stedet for medløberi, kan svare sig og flytte holdningerne i befolkningen.

At det skulle sikkert som ammen i kirken, at vi taber næsten valg, hvis ikke vi gør som Kasper og SF anbefaler er nok også en undervurdering af befolkningen og den vej de politiske vinde blæser lige for tiden. I hvert fald må man konstatere, at der pr. dags dato er stor uro i VK’s bagland, der mener man er gået for langt, det samme er der i S’s og dit eget bagland Kasper. Men det er jo også bare hellige kynikere, der ikke har fattet en dyt af hvad politik helt går ud på. Måske man skulle genoverveje i både S og SF, om ikke reel politisk konfrontation med VC’et og dens brune bundfald var vejen frem for oppositionen.

Og så lige et link, der viser at det ikke kun er de hellige i Enhedslisten, der mener at udlændingepolitikken er skredet helt ud i grøften.

http://politiken.dk/politik/ECE1110...

Mvh. Lars Hostrup Hansen

@ Ole: Spændende diskussion med afskaffelse af kapitalisme mv. socialisme. Hvad forskellene og hvordan forstår vi begreberne.

En deldiskussion af denne kunne være om du virkelig vil afskaffe kapitalismen forstået som ejendomsretten til produktionsapparatet. Det betyder jo i sidste ende, at det bliver forbudt for mig at eje et værktøjssæt - det kan jo bruges til at producere.

Ovenstående er naturligvis karikeret - præcis som når du fortolker Villys udsagn som en afstandstagen fra socialismen.

Skriv en blog - så kan vi tage diskussionen der.

@ Lars Hostrup Hansen: Kunne det tænktes at folks holdninger kunne ændres ved at bedrive skarp oppositionspolitik på f.eks. udlændinge-spørgsmålet? Nej, det kunne det faktisk ikke. Det har været forsøgt de sidste 20 år i opposition til såvel SD som VKO. Konklusionen kan ikke være så meget anderledes end at den traditionelle tilgang (som du fortsat efterlyser) bare ikke har opbakning i befolkningen, og at vi derfor må overveje om der ikke er nogle objektive forhold som vi ikke har været opmærksomme på. F.eks. at der er utryghed i befolkningen over paralelsamfund, over grupper som taler fremmede sprog, over religionens stigende betydning mv.

Du skulle måske overveje, om du ønsker at lave politik for befolkningen, eller om du ønsker at omvendte befolkningen til lige præcis din egen tankegang?

Mht. Kirkeasyl, så tror jeg personligt ikke at den flyttede nogle holdninger. Til gengæld mobiliserede den helt fantastisk. Og det er jo også et resultat. Naturligvis kan ledelsen i SF ikke støtte op om ulovligheder. Hvis du vil lede et land, så kan du sgu ikke gøre det. Den støtte du kan forvente, er at der ikke bliver taget afstand, og det var præcis det som skete.

Men historien vil hylde SF’s ledelse for at have handlet rigtigt

Om ikke andet, så har landsledelsesmedlemmet selv lige sørget for det ;-) Det er sgu, som Bjarne Thyregod skriver, ligesom at høre nogle af de her frivilligt blinde og døve DKP/U’ere i sin tid.

I øvrigt temmelig sigende, at et medlem af SF’s landsledelses svar på Lars Trier Mogensens leder i Politiken kun kan blive til det her:

Det var dog en ækel kommentar. Jeg tror vidst det er Lars Trier Mogensen der karriere-planlægger her. Flygtninge, indvandrere og andre svage skal skubbes forrest for at sikre hans position som hot-shot hos café-latte-segmentet. Fy for den da. Imens knokler Helle og Villy realpolitisk for faktisk at skabe resultater og ændre kursen. TAK! Det ville selv LTM kunne se, hvis han undersøgte substansen. http://politiken.dk/debat/signatur/...

Hvis dét skulle forestille en slags svar på tiltale, så får I det vist svært, Kasper. Der ER jo ingen anden substans andet end, at SF i Villys optik er nødt til det her, som du selv også erkender i din blog. Spørgsmålet er om andre end pligttro partisoldater og landsledelsesmedlemmer stiller sig tilfreds med det.

Essensen i et pointsystem er institutionaliseret diskrimination. Det drejer sig om et overgreb fra statens side i forhold til hvem herboende borgere må og ikke må gifte og bosætte sig med. Et forsørgerkrav til den herboende mand eller kvinde er én ting, men at skabe en række ufravigelige krav til den udefrakommende mand eller kvinde ud fra et kriterie om ’integrationspotentiale’ er i min opfattelse helt ude af trit med et socialistisk menneskesyn - og med gennemsnitvælgerens, såfremt denne er bekendt med sagens rette sammenhæng. Et point-system kan i sagens natur ikke indrettes ’humant’, ligesåvel som det ikke kan gøres ’humant’ at sortere i flygtninge ud fra et princip om ’integrationspotentiale’.

Nu hvor Henrik Dam brød den indgåede aftale med SF og kastede os ud i denne uønskede situation, så ville det være hensigtsmæssigt for ledelsen i hhv. S og SF hurtigst muligt at tage klar fælles afstand fra dette diskriminerende tiltag, således at vi kan komme tilbage til det egentlige projekt med at vælte regeringen.

Jo længere tid der går med at forsøge at lægge låg på denne nødvendige og uafklarede debat, des længere tid vil uroen ulme og des større vil demotivationen blandt vælgerne og medlemmerne vokse sig.

Kære Kasper - kære opponenter!

Vi befinder os i et Europa, som langsomt (dog hurtigere og hurtigere) glider ind i en fascistisk optur. Dette er et faktum! Vi i Danmark - som var et af de lande, hvor fascisterne først fik indflydelse - har et valg inden for et år. Vi har en AFGØRENDE rolle at spille i udviklingen i Europa i de kommende år. Hvis vi kan stoppe den sorte bølge her, kan andre se en vej! Jeg er langt hen ad vejen fuldstændig enig med Kasper. Det handler ikke om godt eller bedre - eller dårligere eller dårligt. Det handler om magten i staten! De, som vil ligge i hængekøjer og som vil sidde i små, frelste sekter. De kan - med Villys ord - tage ad helvede til! Den "bedste" position - den med de rene hænder - er i denne sammenhæng - den værste. Tro ikke, at Kasper og jeg ikke begræder de nødvendige, taktiske indrømmelser - spindet - men forstå for helvede, at hvis I skyder næste valg ned - så fortsætter Løkke. I har ikke en chance. Tag den! Og Kasper: Jeg færdiggør lige dit citat: "Vorwärts! und nicht vergessen - die Warheit ist konkret! - bei’m Hunger und bei’m Essen - vorwärts und nicht vergessen - die Solidarität! Folkefront!

Med kammeratlig hilsen Mårten (medlem af byrådet i Syddjurs kommune)

Kasper slutter sit forsvar med denne sætning:

”Der kommer ikke store forandringer i første omgang, men kursen mod det dårligere vil blive vendt, så det begynder at gå imod det bedre.”

Jeg har ellers allerede set store forandringer, og det er endda før S-SF har påtaget sig ansvaret for en økonomi i krise. Som jeg husker det begyndte den sidste vækst i SF ellers med sloganet: ”Mere velfærd og nej til krigen i Irak”. Det var en styrke på venstrefløjen at et parti som SF var der og gentog kravene. Men forandringerne er begyndt, og nu høre vi et SF komme ud med en blanding af racisme og krav om at vi skal arbejde mere!

Så kære Kasper forandringen er i gang, og det er et stort tab for arbejderklassen, venstrefløjen og bevægelsen. Når i forlader bolværket imod racismen og kynismen bliver vores side svagere og det tomrum i efterlader, med jeres hastige løb imod det ”ansvarlige” højre, bliver desværre ikke bare fyldt ud af andre.

Så mens magten er i gang med at forandrer jeres parti til noget autoritært og nedskæringsparat, er vi andre der kæmper for at holde håbet om en anden verden i live.

Jesper JM

http://www.ugebreveta4.dk/da/2010/2...

Derfor har politikere et ansvar ud over det taktiske..

Det er netop symptomatisk, hvor frygtelig mange ord, der skal bruges til at forklare dette problem.

Jeg er efterhånden træt af diskussionerne om hvem til ’venstre’ (for Djengis Khan?) der har skyld i hvad, og hvilke taktiske overvejelser der ligger bag.

Som ufattelig mange andre, på begge ’sider’ savner jeg POLITIK, og

at ’nogen’ stiller sig op og siger ’fandeme nej, det svineri vil vi ikke være med til!’, uanset hvilke strategiske konsekvenser dette måtte få.

At der er ’nogen’ der holder op med at fortrænge, at det er rigtig levende mennesker, med sjæl og det hele, der igen bliver ofre for hetz-politikken.

At ’nogen’ genindfører moralske og menneskelige værdier i dansk politik.

At ’nogen’ rent faktisk sætter deres politiske karriere i spil for deres holdninger, og ikke omvendt.

Om opposition I mit tidligere indlæg angav jeg nødvendigheden af at erobre magten i staten - i en antifascistisk, europæisk kontekst. Jeg vil her opponere mod alle jer, der opponerer: "At stille sig i kritikerens rolle - er en defensiv position. Den kræver, at andre er produktive - i dette tilfælde politisk. Jer, der kritiserer SF har - først og fremmest ikke noget at have det i! Målet på jeres argumenters vægt - er den vægt, de har blandt den danske befolkning. Intet andet! Jeg vil ikke argumentere mod, at den nuværende dagsorden vedr. indvandrere og integration er skæv, fascistisk m.m. - men den er blevet det, fordi et flertal af danskerne - forført eller ej - har valgt en regering, som har skævvredet den. Med hjælp fra et voksende, fascistisk parti. NÅR I der kritiserer - kan mobilisere - så er jeg en af dem, som vil komme jeres front i møde. SKAF 10 procent af stemmerne for jeres position - og jeg vil elske, at diskutere dagsordener med jer! MAGTEN erobres ovenfra - og nedenfra. Det, vores ledere i SF med brug af al deres tid, prøver på at skaffe - er en regering, hvor udviklingen kan vendes. HVIS der samtidig sker en organisering nedefra, som kræver resultater i toppen - ja, så står vi i en win-win situation. Kritikere af SF: Gå ud og organisér! Skaf Ø 5% næste valg - 10%! Så kan vi snakke om sagerne. ANTIKOMMUNISTERNE, der her på siden har prøvet at skænde verdenskommunismens lig - herunder vores indsats i DK - er, som de var dengang - i klassefjendens sold. I har ret - det vi arbejdede med i kommunist-bevægelsen var - MAGTEN I STATEN - vi var ikke studiekredse, ikke legende middelklassebørn, der holdt deres politiske mødom intakt, samtidig med, at de svinede os til, der havde et realistisk sexualliv med underklassen. FØJ! I véd ikke endnu hvad kommunismens sammenbrud kostede verden! - Dét, der er ved at ske i hele Østeuropa og også i vesten - hvor underklassen organiseres hos fascisterne - det er en del af prisen! DISKUSSIONEN her svarer til mange andre diskussioner i arbejderbevægelsen igennem tiden. Lad os bare sige, at vi her på siden er Pariserkommunens råd. Hvad skal vi gøre nu, kammerater? Hvad vil I gøre? Denne diskussion er én af grundene til, at kommunen endte hér: "Prisen for på denne måde at udfordre borgerskabet blev høj. Versaillestropperne dræbte efterfølgende 30-40.000 børn, kvinder og mænd. 36.000 blev arresteret. Heraf 819 kvinder og 538 børn. 10.000 blev dømt, 23 henrettet og 4.600 deporteret til straffearbejde i Ny Caledonien. De der nåede at flygte måtte vente ti år i eksil på amnesti. Fransk arbejderbevægelse behøvede næsten ti år for atter at rejse sig, og Første Internationale der blev gjort ansvarlig for kommunardopstanden fik sig et definitivt knæk."
- Hvad sker der, hvis vi taber næste valg - i al dansk fredsommelighed? Kammeratlig hilsen Joe Hill

@ Claus:

Du skriver: "Kunne det tænktes at folks holdninger kunne ændres ved at bedrive skarp oppositionspolitik på f.eks. udlændinge-spørgsmålet? Nej, det kunne det faktisk ikke...."

Ok så kan det da ikke siges meget tydeligere. Claus konklusion syntes at være; Fordi vi ikke har umiddelbar opbakning så kan vi lige så godt opgive og stoppe den politiske kamp for det ændre jo ikke noget alligevel. Jo tak, hvis det er holdningen nu om dage i SF, hvilket jeg kan forstå det er i hvert fald blandt ledende kammerater, ja så kan jeg da ikke begribe hvorfor man ikke straks tager et grundlæggende opgør med ens "urealistiske" program, som blandt andet indeholder ordet socialismen, og melder sig kollektivt ind i Socialdemokratiet. De har jo f.eks. forlængst åbent opgivet håbet om socialismen, og da politisk kamp for at ændre noget, alligevel er totalt ligegyldigt i dit/SF’s verdensbillede kan man vel lige så godt tage konsekvensen og slå sig sammen det rigtige Socialdemokrati. Jeg kan ikke tolke din holdning på anden måde end, at nu må vi venstreorienterede tage os sammen og ligge alt det der med en bedre verden og de socialistiske synspunkter på hylden for det hele nytter jo ingenting. Det er jo en ærlig holdning, men det er svært at forstå, at man skal høre den slags fra en der er medlem af Socialistisk Folkeparti.

Jeg laver politik ud fra min overbevisning og min moral. Med det som redskab forsøger jeg så, at overbevise og flytte så mange holdninger som muligt. Lykkedes det ikke, betyder det jo ikke at jeg så hopper med på DF’s vogn fordi det tilsyneladende er det flertallet i befolkningen vil. Nej så må jeg jo prøve endnu hårdere og ikke ligge mig fladt ned og blive kørt over af DF damptromlen. Det er en skammelig og opportunistisk fælde som jeg håber jeg aldrig falder i. At SF er faldet i den fælde, for efterhånden længe siden, syntes jeg oprigtigt er en skam for venstrefløjen og i særdeleshed for SF, for hvordan skal i komme op af den igen? Jeg nærer absolut ingen illusion om at alle mennesker skal tænke som jeg, det ville da være kedeligt og trist, men politik handler da om at have holdninger (ideologier hed det vidst i gamle dage) og forsøge at overbevise andre om ens geniale tanker. Det betyder jo ikke at alle tænker ens, men hvis ikke politik handlede om at overbevise og flytte styrkeforholdene osv .i samfundet, ja så ved jeg sgu ikke hvad det handler om? Spin og strategi måske, for mig er der stadig andet tilbage.

"Naturligvis kan ledelsen i SF ikke støtte op om ulovligheder. Hvis du vil lede et land, så kan du sgu ikke gøre det. Den støtte du kan forvente, er at der ikke bliver taget afstand, og det var præcis det som skete."

Du kan være helt rolig Claus, jeg forventer efterhånden ikke rigtigt så meget progressivt fra SF længere. Efter man mere eller mindre har accepteret at inddele mennesker i pointsystemer, hvor de rige og "kloge" har flere rettigheder end den gemene pøbel kan man næsten kun frygte det værste og det næste.

Kære Lars H. Hansen: Fint. Du er desillusioneret. Det kan man kun blive - hvis man havde illusioner. Godt så! - Hvad vil du gøre nu? Det er det spørgsmål, som gør så forbandet ondt... "En kritiker er en mand uden arme, der prøver at lære et hold at spille håndbold!" God kamp. Holder med dig - hvis du rykker! Mårten

@ Lars H Hansen: Hvis du forsøger at forstår mig, i stedet for at misforstå mig, så ville det være lettere at tage dig seriøst.

Jeg skriver direkte til dig, at din strategi har været forsøgt i 20, og jeg kan da godt tilføje at den har tabt de sidste 3 valg for os.

Jeg tror, at du er et meget godt eksempel på de "kynikere" som Villy omtalte i sin berømte udtalelse. Du vil hellere kunne vaske hænder og undgå ubehagelige beslutninger, SELVOM prisen er økonomisk og moralsk undertrykkelse af de svageste i vores samfund. Knægtelse af ytringsfriheden, overgreb mod naturen og meget mere. Det eneste du tænker på, er at kunne mene det reneste rene.

@Claus og Mårten: De folk, der bliver ramt af SF’s populistiske medløb, er vist ligeglade med om hånden, der gennemfører slaget, er beskidt eller ej. De noterer, hvem der slår.

THERESIENSTAD SYNDROMET OG SANDHEDENS TIME

Margrethe Vestager beskrev i Debatten på DR2 glimrende det brune DF-åg, som hviler over dansk politik i almindelighed og enhver form for udlændinge-, integrations- og familiesammenføringspolitik i særdeleshed, nemlig derved at den danske værdidebat var klædt af til skindet, at der ikke var mere, og at Pia Kjærsgaard derfor reelt burde være ankommet nøgen til TV-studiet. Margrethe Vestager har også efterfølgende beskrevet, hvordan situationen er, når der aldrig findes en værste tilstand, en endelig grænse, men kun et stadigt værre, en nedtur i det brune DF-dyb uden ende.

Pia Kjærsgaard vil uvægerligt kræve nye stramninger i retspolitikken og i udlændingepolitikken, som en parasit, der lever på et andet livsvæsen, kan Dansk Folkeparti kun eksistere og vokse i kraft af flere og flere såkaldte stramninger. Der vil altid kunne strammes mere. Og mere. Der er ingen grænse længere, det kan kun blive værre. Og værre. Indtil DF-åget kastes af, ikke ved følgagtighed, men ved konfrontation og demaskering.

Theresienstad var den ghettoby, hvortil europæiske jøder under Det Tredie Rige blev "tilbudt" tvangsophold og "beskyttelse" forud for iværksættelsen af den nazistiske Endlösung. Grænsen for blot et minimum af humanitet eller anstændighed i behandlingen af andre mennesker er for længst overskredet efter 9 ½ år under Pia Kjærsgaards taktstok. Det kræves der ingen doktorgrad for at opdage. Med den seneste udvikling af udlændingedebatten, oplæg til sindelagskontrol, brud på politiske modparters ytringsfrihed med forslag om mundkurv og pointtildelingssystem har Dansk Folkeparti endegyldigt afsløret sig selv, og ingen, der stadig formår at tænke ikke-konformt og selvstændigt, bør længere være i tvivl om, hvorfor dette parti befinder sig såre fint sammen med Jörg Haiders Frihedspartiet fra Østrig, Le Pens Front Nationale, Sverigesdemokraterne og andre fascistoide højrepopulistiske partier. Theresienstad Syndromet er den tilstand, hvor stigmatiseringen, forfølgelsen, nedgørelsen og undertrykkelsen omsættes til endegyldig diskrimination, udskillelse og deklassering af medmennesket. Venstre er efterhånden dybt inficeret med den brune pest, der i al sin kyniske og småtskårne inhumanitet vedvarende udgår fra toppen af Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti, der engang har rummet sådanne humanister og socialkonservative som Christmas Møller og Poul Møller, trækkes nu gennem det brune søle af en svag, eftergivende og uformående partiledelse. Derfor er VKO-politkken tilklistret og kapslet ind under DF-åget. Men havde en meget stor del af befolkningen forventet, at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kunne andet og mere end taktik og glansbilledoptræden, må der i disse dage være tale om en brat opvågnen. Hvor det for ethvert intelligent menneske, der samtidig opretholder den aktive humanisme med konsekvens og klarhed, er det mere end ynkeligt at se, hvordan Henrik Dam og Astrig Krag vikler S-SF alliancen mere og mere ind under det brune DF-åg, mens Helle og Villy åbenbart ikke kan finde ud af det, der turde være indlysende, nemlig at der aldrig må gives køb til uretten, at grænsen for længst er overskredet, og at der kun står én ting tilbage, nemlig at indgrænse og bekæmpe den brune pest. Dansk Folkeparti rablende rabiate retorik og renlivede apartheidpolitik burde for længst være slået tilbage. Men det kan ikke ske, når S-SF alliancen ikke ledes af samvittighed og sandhed, men tilsyneladende kun af gustne overlæg, spin og en håbløs apeasementkurs overfor truslen fra Pia Kjærsgaard. Hver gang, hun fodres med endnu en luns, bliver DF stærkere, tilsyneladende legitimerede (eller "stuerene"), og DF-skyggen, DF-åget over det danske samfund tager til. Der forefindes ikke et værste fald, men kun et stadigt "værre". I disse dage har Helle Thorning og Villy Søvndal helt selvforskyldt tabt anseelse og troværdighed i et omfang, de næppe selv er klar over. Men jeg skal gerne i disse spalter gentage advarslen: Det varer ikke længe, førend alle aktive humanister i Danmark bliver nødt til at vende S-SF alliancen ryggen. Og i det omfang, Enhedslisten og Det Radikale Venstre ikke formår at samle alle de desillusionerede og skuffede op, så disse i stedet bliver hjemme på sofaen eller lader sig lokke helt over til det eneste højreborgerlige parti, der ikke er fedtet helt ind under det brune DF-åg, Liberal Alliance, forestår et nyt valgnederlag for oppositionen. Copycat og apeasement er vejen til undergang og katastrofe, det måtte Chamberlain - i en anden historisk kontekst - sande i sin tid. Fejlen kan endnu nå at blive rettet op. Men det haster. Theresienstad Syndromet er blevet synligt, og humanisternes oprørte folkelige modstand stilner ikke af. Budstikken går ud over landet, nu står kampen for et anstændigt Danmark. Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen markerer meget stærkt og rigtigt i offentligheden, at pilen skal rettes massivt mod VKO-blokken og Dansk Folkeparti i denne kamp. Ansvaret skal placeres korrekt. Men S-SF alliancen bliver nødt til at fatte alvoren. Nok er nok. Og det har længe været nok. Mere end rigeligt. Den brune besmittelse er herefter ikke længere kun på tålt ophold, jeg tilstræber bevidst et nederlag for denne tendens og skal opfordre andre til det samme, også når den brune besmittelse har vundet indpas, hvor den bestemt ikke var ventet. Vi står ved begyndelsen, kun ved begyndelsen, af den oprørte folkelige modstand mod social apartheid, diskrimination og racisme. Man bestemmer selv, om man vil være på brunt eller rødt hold. Men man kan godt glemme at klynke eller beskylde andre for kynisme. For det her er ramme alvor!

@Neo: Jer med de rene hænder bruger den lille magt i har - til at slå os andre det eneste våben af hånden, vi har indenfor rækkevidde! Fat dog, at hvis de sorte fortsætter - så bliver det 100 gange værre, end man i værste fald kunne forestille sig, vi ville gøre det. Og hvis vi kommer til magten - har vi den! - Så kan vi gøre meget - inklusive høre på folk som jer. Hører den nuværende regering på jer? MAGT - er nøgleordet. I laller rundt i idealismens drømmeland - og er i vejen for - den eneste mulige løsning lige nu! Organisér jer! Skaf jer magt! - I laller rundt i vores sigtefelt og fordærver et beskidt spil - med udsigt til et nederlag - for alle gode kræfter.... FAT DET! Mårten

@ Baltser Andersen: Tak for langt, klogt indlæg. Jeg er enig i vurderingen af situationens alvor. Og jeg ville ønske, at fronten kunne sættes længere inde hos højrefløjen. SF’s ledelses vurdering er, at det kan den ikke! Dit Chamberlain-billede er godt nok - men ikke dækkende. Den her diskussion refererer meget mere til KPD’s parole om "Socialfascismen" - som kostede den tyske venstrefløj livet! Jeg er enig i, at der ikke er nogen grænse til højre. Hvis de sorte vinder næste valg, vil måske en stærk mand opstå. Måske vil der blive gadekampe. Måske vil der blive lejre. Mit barns fremtid vil blive - i bedste fald - som politisk flygtning. Situationen vipper - og faldet bliver dybt - til den side, det falder! Vi kan herfra starte en offensiv i Europa - for at organisere flest mulige arbejdere på vores side. Det kræver, at de tror på os - og vil give dem andet end en håbløs kamp! Hvis vi taber her - vil nye generationer arbejdere påtage sig det fascistiske menneskesyn. Forbandet! Folkefront! - Fascismen er fjenden! Mårten

@ Claus: Du kan da ikke i ramme alvor kalde Kirkeasyl for "ulovligheder"?

Claus Pedersen skriver (til Lars Hostrup Hansen): "Jeg tror, at du er et meget godt eksempel på de "kynikere" som Villy omtalte i sin berømte udtalelse. Du vil hellere kunne vaske hænder og undgå ubehagelige beslutninger, SELVOM prisen er økonomisk og moralsk undertrykkelse af de svageste i vores samfund."

Altså, for det første håber jeg, selv SF’ere kan se, hvor absurd det var af Søvndal at bruge ordet "kynikere" om sine kritikere. Kynikerne er vel netop dem, der siger "tja, så må vi skylle nogle af grundholdningerne ud med badevandet og ofre indvandrerne indtil videre - det er prisen for at vinde magten". Om det er det taktisk rigtige at gøre, er en anden snak, men der er forhåbentlig ingen tvivl om, at det er kynisk - ellers taler vi i hvert fald helt forskellige sprog.

Og så prikken over i’et: "Det eneste du tænker på, er at kunne mene det reneste rene."

Det kunne jo også være, at Lars, undertegnede og andre - i modsætning til visse folkevalgte - ikke betragter holdninger/meninger som noget, man kan vælge til eller fra. Man kan vel ikke pludselig vælge at være for eller imod noget, hvis man egentlig ikke er det. Men jeg spekulerer da tit over, hvad det mon er for en psykologisk proces, der foregår oppe i hovedet på en politiker, der føler sig tvunget til at mene noget bestemt. Accepterer man, at den påtagede holdning er ren forstillelse, eller forsøger man faktisk at tvinge sig selv ind i nogle andre tankebaner? I begge tilfælde må det være hårdt for en Villy Søvndal; og i sidstnævnte tilfælde har vi nok al mulig grund til at frygte, at den nyfundne fremmedskepsis ikke fordufter efter valget, som flere her på bloggen eller synes at have tillid til.

@Mårten: Jeg er bange for at det er dig, der ikke har fattet alvoren: SF er ved at forvandle sig fra reformator til konservator. Jeg slår gerne SF’s hånd til side, når den slår ud efter magtesløse i stedet for magtfulde

"HVIS ER DE ORD, DU BRUGER?"

Kasper Bjerring har et meget selvafslørende forsvar for det SF, der mere og mere underlægger sig det brune åg fra Dansk Folkeparti. Et citat: "SF er et parti der søger politiske resultater. Søger man et parti, hvor medlemskab kan være en del af en personlig humanistisk branding, så kan man for min skyld gå ad Jelved til eller gemme sig på en øde Ø. Partibog i SF er ikke et afladsbrev der fritager en fra verdens ondskab. Det er derimod en aktie i et handlingsfællesskab, der gennem velovervejede strategier søger at nå socialistiske og humanistiske mål. Også hvis det på kort sigt koster på anseelsen i mere hellige kredse."

Havde Kasper Bjerring haft blot en smule dialektisk forståelse, ville han måske være klar over, at der er en nøje sammenhæng mellem mål og midler. Man kan ikke nå et godt mål ved at vandre med onde og formørkede midler. Ved at nikke ja til mere og mere fascistiske tiltag, der kaldes "stramninger", ved at medvirke til stigmatisering af anderledestænkende, ved at godtage den brune pest også i ordvalget, er SF allerede kommet langt, langt ud i det brune hængedyng, i den sump, der udgår fra Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Ikke, at man tilstræber det, men det sker sådan, skridt for skridt. Astrid Krag føler sig ilde berørt over, at enhver, der kender til pogromer, etnisk udrensning og nazismens opblomstring under Weimarrepublikken markerer den tankeassociation, at det nu efter Pia Kjærsgaards taktstok er blevet "god" tone at omtale udsatte boligområder med det nedværdigende stempel "ghetto". I modsætning til Astrid Krag finder jeg - og mange andre - det langt mere ilde, at Socialdemokraterne og SF tilsyneladende ikke kan finde ud af at frigøre sig selv og dermed dansk politik for det åg, den brune pest, som vedblivende udgår fra Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken. Retorikken har jo også en grovkornet karakter, der minder om et debatniveau fra en anden tidsalder, såsom opfordringen om at rejse "ad helvede til", hvor "helvede" underforstået var Mellemøsten, nu i Kasper Bjerrings nye variant om at "gå ad Jelved til" eller "gemme sig på en øde Ø". Det er jo en retorisk form, der passer fint med det niveau, man kunne finde i et hedengangent tidsskrift, der hed "Der Stürmer". Således som SF agerer i udlændingepolitik og retorik i disse uger er der i sagens natur ingen vej til hverken internationalisme, ligeværd og socialisme, for slet ikke at tale om humanisme. Under DF-åget er der kun én mulig form for "socialisme" og det er "national-socialisme".

Vi har nået grænsen, det uoverstigelige skel. Margrethe Vestager har jo rammende ret, når hun fastslår, at der, hvor der ikke sættes en endelig grænse, en streg i sandet, dér kan det kun blive værre. Og værre. Den kurs, som S-SF alliancen har valgt overfor truslen fra Dansk Folkeparti, er håbløs og dømt til at tabe. Det er taktisk efterligning, delvis efterfølgelse og apeasement. Chamberlain begik - i en helt anden kontekst - den samme fejl, og tabte på det: Fascismens væsen lader sig kun stoppe gennem konfrontation, konsekvens, klarhed og demaskering. VK-partierne er allerede fedtet grundigt ind i og tilsølet af den brune pest. Dette er mere end noget andet grunden til, at Anders Samuelsen kan stjæle deres vælgere. Nu er det på tide, een gang for alle, og på en måde, så selv politisk tonedøve kan forstå det, at forklare Socialdemokraterne og SF, at nok er nok. Vi vil have et ordentligt andet flertal, ikke en brun kopivare af den blå-brune bloks sorte inhumanitet. Derfor skal der herfra lyde en opfordring til alle anstændige humanister overalt i Danmark om at rejse kampen mod Dansk Folkeparti og VKO-blokkens sociale apartheid og usle, inhumane politik. Lad budstiikken gå, på mail, i brev, i tale og demo’er. Det er nu, ikke i morgen eller i overmorgen. Lad en oprørt folkelig modstand vise den nødvendige vej, der hvor andre svigter og længe har svigtet. Bak op om Poul Nyrup, Torben Lund, Margrethe Vestager, Bent Melchior, Thøger Seidenfaden og Johanne Schmidt-Nielsen. Lad stemmekoret vokse. For sandt er det: Nok er nok!

LIDT OM "HELLIGHED"

Kasper Bjerring har helt ret i, at man ikke kan få afladsbreve ved at være inde under det brune åg fra Dansk Folkeparti. Det bedste aktuelle eksempel er en ynkelig Kristendemokrat, der stemmer imod den kristne næstekærlighed og imod Kristendemokraternes egen politik ved at stemme for den udlændingepolitik, som partiet er notorisk imod. På papiret. Det er jo en underlæggelse under Pia Kjærsgaards åg, der er til at tage og føle på. Den generelle historiske dom over Chamberlain og apeasementpolitikken kender vi alle. Når Kasper Bjerring overhovedet anvender begrebet "afladsbreve" er det nok, fordi både han og resten af partiledelsen i SF er fuldt ud klar over, at S-SF alliancen står foran et "syndefald" i form af en endelig indlemmelse under DF-åget i disse dage. Det sørgelige er, at S-SF alliancens tilslutning til VKO pointtildelingssystemet og dets hele apartheidtankegang kun tjener to formål, nemlig (1) svækkelse af egen opbakning/troværdighed og (2) styrkelse af Pia Kjærsgaards magt og legitimitet. Derefter kan grænsen rykkes endnu mere, apartheid- og pariatilstande yderligere forstærkes. I det gamle folkeeventyr "Rumleskaft" bestod udfrielsen i at kende troldens rette navn. Det er på tide, at dette navn for den brune pest, der udspringer fra Pia Kjærsgaard råbes højt fra alle hustage. At fascismen endelig kendes og udfordres dér, hvor mennesker dagligt stigmatiseres, nedgøres, marginaliseres, forfølges og undertrykkes. Kasper Bjerring behøver ikke belære Enhedslisten om "hellighed", for til forskel fra SF-toppen ved vi, at mål og midler er intimt forbundne. Socialisme handler om varme, om fællesskab, om søsterligt broderskab, om ligeværd og respekt. Jeg vil ikke beskyldes for at være "hellig", fordi jeg tager den aktive humanisme alvorlig. Socialdemokraten Oluf Palme nærede ikke den samme frygt og tilbageholdenhed som nutidens S-SF’ere. Han fastslog, at politik er at ville, og modigt talte han imod USAs folkedrab i Vietnam, for fred og nedrustning og mod den åndsformørkelse, som udgår fra fascistiske og militaristiske kræfter. Der var ingen frygt, kun mod og konsekvens hos ham. Hvem gider tale om aflad, når det handler om at turde slå fodbremsen i? Også derfor må budstikken ud over land og by i dette land. Nok er nemlig nok!

Kære venner! I snakker! 1. Når SF gør det så elendigt - hvorfor enes I så ikke - og gør det bedre? Altså vinder befolkningens tillid? 2. Når det står klart for mange her på siden, at vi er blevet tvunget - fra en progressiv diskurs - til en antifascistisk - hvorfor forholder I jer så ikke til det? 3. Jeg har nævnt KPD’s socialfascisme-politik. Det er DET der sker på denne side. 4. Det minder mig - og jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde - om dette: http://www.youtube.com/watch?v=Yawa... KH Mårten

Kære Mårten!

Jeg er ikke ude på andet resultat, end at S-SF alliancen (som er en nødvendig og god alliance) skal finde ud af, der turde være enkelt, nemlig at afvise den seneste udlændingepolitik med pointtildelingssystem og konfrontere VKO konsekvent. Pia Kjærsgaard er kammet helt over og har definitivt afsløret DFs fascistiske og fascistoide karakter, så det ikke er til at tage fejl af.

Det samme mener jo nu også erfarne socialdemokrater som Poul Nyrup, Kjeld Olesen, Vestborgmestrene og mange, mange flere i det socialdemokratiske bagland. Thøger Seidenfaden og den konservative Viggo Fischer kan jo heller ikke være med længere. For de politiske veteraner er der ingen tvivl. Det burde der heller ikke være for Helle Thorning og Henrik Dam.

Den tiltagende uro og erkendelse af alvoren i det her, gør det alt andet lige lettere for S-SF alliancens ledere at lade det brune åg i denne sag hvile alene på VK og den ene ynkelige Kristendemokrat.

Oppositionen står til valgsejr, men den kommer ikke gratis, og den kan aldrig opnås med copycat og apeasement overfor den brune pest. Det er den forståelse Helle og Villy bliver nødt til at finde frem til. Ellers har vi tabt, i egen afmagt overfor DF-åget.

Kære Baltzer Jeg håber - så inderligt - at du får ret. At det lykkes at adressere den uro, som nu er i baglandet bag Helle og Villy - til et folkeligt krav og en antifascistisk, folkelig bevægelse. Det er en farlig vej. Valgsejren er ikke givet. Et nederlag ville være - mildest talt - ubærligt! Om det lykkes - bl.a. dig - at sætte noget i gang nedenfra. Det er afgørende. Med den begrænsede ytringsfrihed, som det borgerlige pressemonopol indebærer, er det svært. Men ryk det, du kan! Sov godt... Mårten

Jeg nøjes med at konstatere at det er psykologisk interessant, at Kasper seks gange i sit korte indlæg føler trang til at understrege, at SF er et ’socialistisk og humanistisk’ parti. Hvem er det han så gerne vil overbevise? Sig selv?

@Claus:

Jamen Claus ingen tvinger dig til at tage mig seriøst.

Jeg vil egentlig også hellere tages seriøst af de mennesker som dette nye sindssyge pointsystem rammer. Det være sig blandt andet danske statsborgere, som berøves retten til at forelske sig i hvem de vil. Det skal pludselig bindes op på, hvor mange penge man har og hvor "klog" man er. Ikke alene berøves danske borgere retten til ar forelske sig hvem de vil, mange tvinges endvidere, såfremt de vil bo med den de elsker, til at flygte ud af landet og bosætte sig i andre lande, hvor man ikke har "den strammeste udlændingepolitik" i hele Europa eller var det endda i verden. Så længe de mennesker, som nu ofres på SF’s ikke kyniske alter, kan tage mig seriøst og ved, at de kan regne med mig og mit parti i at sige fra overfor vanviddet, ja så sover jeg nok fint om natten.

Jeg køber heller ikke din præmis om, at den eneste årsag til at venstrefløjen har tabt de seneste valg udelukkende skyldes udlændingepolitikken. Jeg medgiver gerne, at det har spillet en rolle, men der har også været andre såkaldte objektive årsager, men det er en helt anden diskussion. Uanset hvad, mener jeg ikke, at man bare skal ligge sig fladt ned og så acceptere hvad som helst fordi det måske giver magten. Jeg har endnu ikke hørt en SF’er fortælle mig hvor den nedre grænse for galskaben går. Et tænkt eksempel, hvad gør SF når folkestemningen og DF forlanger, at muslimer skal gå med armbind med halvmåne på, så vi kan se hvem, der stjæler saftevand og kage på sygehusene eller se hjernevaskende tv? siger man så; "nu må vi lige se hvad det ender med", eller "stem på os for så bliver det ikke værre, men trække det tilbage vil vi nok ikke", kun fantasien sætter vel grænser for hvad spin-maskinen kan finde på. Er der ingen nedre grænse for dig Claus?

"Det eneste du tænker på, er at kunne mene det reneste rene." Ja jeg vil i hvert gerne kunne se mig selv i spejlet når jeg står op om morgenen.

Men hvis det eneste jeg tænker på er det reneste af af det rene så må det eneste du tænker på jo være det beskidteste af det beskidte, og så ved jeg da godt hvad jeg foretrækker. Men alvorligt talt, så er det ikke rigtigt, at jeg eller mit parti er det "reneste rene". Enhedslisten og jeg har da ikke noget imod at få beskidte fingre. Vi foretrækker i modsætning til dig Claus nok bare at få beskidte fingre ved at stikke hånden ned i den kokasse, hvor de magtfulde og ressourcestærke har deres gang og rode lidt rundt i den. Vi ofre i hvert fald ikke danske borgers basale rettigheder i forhold til kærligheden i kampen mod de fremmede hedninge.

Lad mig slutte med at slå fast, at jeg sådan set er enig i at mange ting formentlig bliver markant bedre med S/SF ved magten, starthjælp, arbejdsmarkedspolitik osv, der er klart håb forude, men når man smider basale borgerrettigheder ud af vinduet i frygten for DF, så er det på tide at sige fra. Det burde SF også gøre og tage kampen, det samme mener rigtig mange SF’ere i øvrigt også, se f.eks. SF væg på Facebook eller lyt til Trine Mach og så vil du måske kunne se at det ikke kun er mig der er det reneste af det rene.

Jeg vil overordnet set give Kasper Bjering ret i hvad han opremser, men der er i hvert fald ét (muligvis større) problem jeg ser her.

Påstanden om, at S-SF vil blive komplet destabiliseret, er i mine øjne lidt tvivlsom. Jeg vil kun give Kasper delvist ret her. At to partier, der samarbejder, tager en offentlig konfrontation eller blot udviser en uenighed offentligt, behøver da ikke være så skadeligt og altødelæggende som der lægges op til, når K og DF jo ofte har flået hovederne hinanden i pressen UDEN det kostede dem regeringensmagten..??

En sådan uenighed er ofte set hos det blå kabinet, men deres store problemer ligger og har altid ligget i politikken, div. personsager og de samf.mæssige udfordringer. Hvorfor så mane til så meget alarm ved uenighed i oppositionen??? Slf. har det en betydning, men det her er dæleme for overdrevet.

Oppositionens problem, og årsagen til de tabte valg, ligger langt mere i den fejlslagne politik, berøringsangst, og elitære foragt mod folket som den udviste tidligere.

I øvrigt - grundpræmissen her er jo, at den konflikt skal vi istedet tage internt. Men med den seneste udvikling indenfor SF, halter den præmis jo fuldstændig. For det interne demokrati der skulle bruges til formålet, er blevet meget minimaliseret, for istedet at lade eksperter og analytikere udenfor partiet få indflydelse på vores politik.

Fokusgrupper er blevet visket ud, forslag fra medlemmer bliver afvist af hovedbestyrelse istedet for at lade medlemmerne træffe den demokratiske afgørelse, og landsmøder bruges efterhånden blot til at fastslå, hvor sammentømrede vi er!