Familiesammenføring – tre linjer tegnes op!

De seneste dages udmeldinger omkring reglerne for familiesammenføring af en ægtefælle (i det følgende blot kaldet familiesammenføring), har trukket tre klare politiske linjer op, som de danske vælgere må vælge mellem ved næste valg.

• VKO’s princip om, at familiesammenføring forudsætter en samfundsmæssig nyttevirkning af en vis størrelse.
• S-SF’s princip om, at familiesammenføring forudsætter vilje til at opfylde basale krav om integration.
• RØ-LA’s princip om, at staten ikke må stille aktive krav til personer, der vil familiesammenføres.

Der synes i hele centrum-venstre, det meste af Socialdemokratiet indbefattet, at være bred enighed om at afvise VKO’s princip. Retten til at kunne bo i sit land med den man elsker, skal ikke afhænge af et nyttemaksimerende pointsystem. Jeg finder ingen grund til at diskutere dette synspunkt yderligere her.

Set fra et socialistisk synspunkt mener jeg at S-SF’s princip er det rigtige. Grundkernen i socialisme er demokratiske fællesskaber. Og demokratiske fællesskaber forudsætter medlemmerne af fællesskabets aktive deltagelse. Forudsætningen for tilslutning til et samfundsfællesskab, må derfor være at man udviser en mindste vilje til at deltage i dette. Det væsentligste kriterium er efter min mening, at man lærer at beherske det fælles sprog på et basalt niveau, så man kan kommunikere med det øvrige fællesskab.

RØ-LA’s princip passer fint sammen med den liberalisme som præger R og LA. Begge partier har meldt klart ud, at hvis bare folk kan betale selv, så må fællesskabet ikke stille yderligere krav til dem. Det er med andre ord markedet der skal regulere, ikke fællesskabet. Fair nok – jeg er bare uenig.

Men hvad er egentlig Enhedslistens idé om at tilslutte sig princippet? Ikke markedsvejen, det slår partiet fast ved at erklære at »det er usympatisk at lukke kasserne for børn og voksne, som bliver familiesammenført til Danmark«. Hvad betyder det?

Jeg har svært ved ikke at høre det som om, at på den ene side skal alle krav fjernes, på den anden side skal samfundsfællesskabet stå klar med check-hæftet. Hvor langt vil Enhedslisten i grunden gå med at afvikle krav? 24 års-regel, tilknytningskrav og pointsystemer. Okay. Skal boligkravet og forsørgelseskravet også afvikles? Det er jo en ganske effektiv økonomisk barriere for fattige danskere for at få familiesammenføring. Skal fællesskabet stå parat med check-hæftet fra dag 1 for alle, for at sikre at der absolut ingen barrierer eksisterer for ægteskaber? Skal staten om nødvendigt betale flybilletten?

Hvad er principperne egentlig her? Og hvordan harmonerer de med et socialistisk syn på individers forpligtigelse overfor fællesskabet? Det er sgu uklart for mig, når jeg vil dybere end de overfladiske paroler om ”fri kærlighed”. Forhåbentligt kan nogen opklare – en søgning på partiets hjemmeside hjalp mig desværre ikke.

Politik i virkeligheden

Jeg tilslutter mig S-SF’s princip. Ikke som et råddent kompromis, men fordi jeg mener at det er rigtigt at stille basale krav om integration, for at få lov at bo i Danmark. Også for ægtefæller. Jeg er altså politisk enig i S-SF’s pointsystem (som i øvrigt ikke er noget pointsystem, men en liste på 5 simple krav, hvoraf 2 skal opfyldes). Folk der ikke udviser den mindste vilje til hverken at lære sprog eller have tilknytning til arbejde/uddannelse, må efter min mening blive hjemme.

Jamen det er jo en stramning! Ja, ud fra en meget teknisk betragtning, så ja. Men det er det jo kun fordi vi har så mange andre tossede regler, som rammer skævt, diskriminerende og uretfærdigt. S-SF’s pointsystem stiller rimelige og retfærdige krav. Det diskriminerende og uretfærdige ligger fortsat i det såkaldte tilknytningskrav.

Når en så uretfærdig regel har kunnet vinde bred opbakning i den danske befolkning, så er det efter min vurdering fordi netop integrationen i 80’erne og 90’erne slog fejl. Familiesammenføringer førte tusindevis af mennesker til Danmark, som af forskellige årsager aldrig blev integreret. Og deres børn førte nye integrationsudfordringer med sig, når de senere i overvejende grad hentede deres ægtefæller i forældrenes oprindelsesland. Den trafik dæmpede tilknytningskravet meget effektivt!

Skal vi af med denne sadistiske regel, så er vi nødt til at have en effektiv integrationspolitik at sætte i stedet. Det kræver først og fremmest at der laves bedre tilbud om integration, med sprogkurser og tilbud om uddannelse og arbejde. Men det kræver også at vi stiller krav om deltagelse i denne integration, som en aktiv forudsætning for at bosætte sig i Danmark. Det gode ved sådanne krav er, at alle kan imødekomme det, hvis de vil (de der ikke kan pga. handikap, traumer, alder og lignende skal naturligvis have alternative muligheder).

Min vision er, at en kommende S-SF-regering skal udvikle sit ”pointsystem” til en integrationssucces. Hvis vi består den opgave at lave et system, der både motiverer og forpligter sammenførte ægtefæller til at aktivt gennemføre basal integration, så er det realistisk at få afskaffet tilknytningskravet og dermed få fjernet den virkeligt alvorlige sten i skoen. Men det kræver at man stiller aktive krav som forudsætning for at kunne få permanent ophold i Danmark. Ikke krav om at man skal spise frikadeller og gå i kirke, men krav om at lære sproget og have kurs mod uddannelse og/eller arbejdsmarkedet.

Så kan man diskutere hvordan kravene skal udformes konkret. Det håber jeg faktisk R og Ø vil deltage aktivt i! Jeg synes f.eks. at kravene om at ”bestå en sprogprøve” kan gøres bredere. At bestå en prøve skal være den hurtige opfyldelse. Men man kan også forestille sig at særligt svage ægtefæller deltager i længere forløb om dansk sprog og samfundsliv, hvor det er deltagelsen snarer end at bestå en prøve, som tæller.

Til gengæld er jeg uenig med dem jeg i debatten har hørt sige, at det kun at acceptere sprogene dansk og engelsk er fjollet. Kinesisk kan jo også være meget nyttigt! Ja, nyttigt. Men det er netop ikke princippet. Princippet er integration. Og kinesisk er ikke meget værd nede i borgerservice eller til forældremøde i vuggestuen. Engelsk vil være mere besværligt, men ikke umuligt. Derfor kan det accepteres. Tysk, fransk og spansk er ikke meget mere bevendt end kinesisk. Det er altså en konsekvens af at sige ”integration” frem for ”nytte”.

Indlægget står helt for egen regning!