Annonce

27. juli 2009 - 12:56

Per eller Hermann – Klub eller hold… tanker om Brøndby

Dette er en gæsteblog fra Kasper Bjering Jensen - kærligheden til klubben fra Vestegnen står udelukkende for forfatterens egen regning.

Brøndbyernes Idrætsforening er i dag Danmarks største fodboldklub med cirka 1.500 medlemmer og en stor ungdomsafdeling.

Sådan lyder det på hjemmesiden brondby.com om amatørafdelingen bag selskabet Brøndbyernes IF Fodbold A/S, der driver superligaholdet Brøndby IF. Blandt tilhængerne taler man om ”klubben” – men hvad mener man egentlig når man siger ”klubben”?

Ifølge Wikipedia betyder ordet ”klub”: Sammenslutning af personer, undertiden tilhørende samme samfundslag eller sociale interessegruppe, med det formål at dyrke fælles selskabelige, politiske, idrætslige, kunstneriske eller andre interesser.

Klubben er altså foreningen med 1500 medlemmer. Foreningen består af en myade af hold. Pige-junior, drenge-mikroput, old-boys, osv. I blandt dem er det mest kendte herre-senior-førsteholdet, som siden 1982 har ligget i den bedste række – oprindeligt 1.division, siden 1991 superligaen.

Herre-senior-førsteholdet – eller superligaholdet – er fuldtidsprofessionelt og drives som et aktieselskab. Aktierne er delt i såkaldte A- og B-aktier. A-aktierne er dem der bestemmer, B-aktierne er dem der forrenter en investering.

En stor del af A-aktierne ejes af den såkaldte Brøndbyernes IF Fodbold Fond, hvis formål det er at sikre amatørafdelingen – dvs. klubben – kontrollen med selskabet. Fonden og klubben sidder tilsammen på ca. 40% af stemmerne, hvilket giver reel kontrol over selskabet.

Når der er sammenhæng mellem at holde med de blå-gult-klædte ved superligakampe på Brøndby Stadion og det at holde med ”klubben”, så skyldes det først og fremmest de tætte bånd mellem klub og hold. Superligaholdet er virkeligt klubbens hold – de forreste blandt ligemænd (sådan da…).

Der er dog andre forretningsmodeller i dansk fodbold. Populært er det, med FCK som forbillede, at adskille superligahold fra deres placering som et blandt mange hold i en fodboldklub.

Da Peter Schmeichel ønskede at købe Brøndby for 250 mio. kr., var det den model han havde i tankerne. Og forretningsmæssigt set er det helt sikkert klogt. Et kommercielt selskab kan aldrig nogen sinde have gavn af at slæbe rundt på en tung amatør-organisation – en ”klub”.

Selskabet ”PARKEN Sport & Entertainment A/S” (PSE), hvis ene af 8 binavne er ”Football Club København A/S”, har taget konsekvensen af dette. Dygtigt har man brandet sig som ”byens hold” – ikke ”byens klub” – og udvidet forretningen med ejendomme, vandland, osv. Forretninger der har givet mulighed for at opbygge fodboldholdet som et stærkere mærke og en større sportslig succes.

Hvordan skal man som fodbold-tilhænger forholde sig til dette? Jo, først og fremmest må man tage stilling til om man holder med en klub eller et hold. Er det komplekset af 1500 medlemmer fordelt på mange hold, eller er det første-herre-senior-holdet alene man støtter.

I det sidste tilfælde forstår jeg godt at man vil udskifte Per Bjerregaard med Peter Schmeichel. Hvis man er kunde i en oplevelses-butik, ønsker man naturligvis først og fremmest at købe sig gode oplevelser. Det har kunderne i PSE’s afdeling for fodbold fået i rigelige mængder de seneste 10 år.

Er man derimod tilhænger af en klub, går klub-fællesskabet forud for den gode oplevelse. Man kan ikke være en kunde der shopper rundt. Man må tage pakken i med- og modgang. Og det sidste har tilhængerne af Brøndby måttet leve med rigelige mængder af de sidste 3 år. Så meget, at dem der egentlig kom som oplevelseskunder, nu højlydt kræver klub-modellen afløst af et PSE-lignende forretningskoncept.

Selv holder jeg med klubben. Naturligvis følger jeg, som så mange andre, stort set kun med i superligaholdets kampe, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville følge klubben ned i 1. division eller for den sags skyld gennem en konkurs ned i Danmarksserien, hvis det skulle være.

Naturligvis kommer jeg også for at få gode oplevelser og bliver rasende og grædefærdig, når holdet spiller, som de gjorde i sæsonerne 2007 og 2008. Men den største frustration er de ”fans”, der på tribunerne opfører sig, som om de havde fået serveret et dårligt måltid mad på en restaurant. De angriber spillere, trænere og ledere i et væk. Køb dog jeres oplevelser et andet sted!

Og netop denne konflikt mellem at være superligahold i en hæderkronet klub eller at være en kommercielt dygtig konkurrent på oplevelsesmarkedet, er formentlig hovedindholdet i konflikten mellem Per Bjerregaard og Hermann Haraldson, som sidstnævnte heldigvis tabte.

Det er muligt – jeg ved det ikke – at Per Bjerregaard ikke er den optimale leder af den model, der kombinerer klub og professionel fodbold, herunder at hans søn er en inkompetent sportschef. Men som sagen er lige nu, er Per Bjerregaard det stærkeste forsvar mod at gøre Brøndby til endnu en FCK-model.

Supra Societatem Nemo – Ingen over klubben!

Annonce