Annonce

29. august 2013 - 12:39

Whistleblowerordning: doven,dum eller god løsning?

Privat ledelsesstil hæmmer ytringsfriheden i det offentlige

Øget fokus på konkurrence og branding i de offentlige institutioner gør, at arbejdsgivere i højere grad forsøger at kontrollere, hvad deres ansatte må sige. Det er et demokratisk problem.

Privat ledelsesstil, kaldet New Public Management har sendt de offentligt ansattes ytringsfrihed på retur. Selvom de ansatte har loven på deres side, kritiseres de gang på gang for deres udtalelser.

Alle kommuner har fået deres forvaltninger, skoler og institutioner til at fokusere mere på konkurrenceevne og et ordentligt image. Dermed fristes forvaltningsledelserne til at reagere negativt over for medarbejdere, der kommer frem med kritik og modstand. De har en frygt for, at professionel konstruktiv kritik giver et dårligt billede af kommunen, forvaltningen og den enkelte institution.

Logikken følger den samme som man finder i koncerner som Nike og Mærsk. Hvem ville f.eks. have en medarbejder ansat i Nike, hvis vedkommende fortalte til omverdenen, at Nikes sko gav nedgroende negle og fodsvamp? Og hvem ville have en medarbejder ansat i Mærsk som talte vidt og bredt om Mærsks virksomhedskultur, som grundlæggende udemokratisk og uetisk?

Markedsgørelsen af den offentlige sektor trækker i retning af, at det offentlige i fremtiden bliver endnu mere lukket, og i retning af en endnu mere privat tankegang.

Den (nødvendige) professionelle uenighedskommunikation, har derfor svære vilkår i den offentlige sektor – altså evnen til at høre problemoplevelser uden straks at producere modargumenter. Afvisningen af al modstand og kritik, bruges som et figenblad for udemokratiske ledelses- og styringslogikker i den offentlige sektor.

Når man kalder noget modstand, kan det bruges til at afvise medarbejdernes rimelige bekymringer over en planlagt forandring. Modstandsbegrebet kan misbruges til at skyde skylden for en utilfredsstillende forandring over på andre. Men medarbejdere, fagforeninger, forældre og andre borgere modsætter sig ikke forandring som sådan, men yder modstand mod eksklusion fra en forandringsproces.

Mennesker yder modstand hvis de ikke gives indsigt og indflydelse på forandringsprocesser, der vedrører organisationen og deres daglige arbejde, - så enkelt er det!

 

Whistleblowerordning, dovne og dum løsning

Men hvad er politikernes (og visse fagforbunds?) svar på den problemstilling?  I øjeblikket tegner der sig et billede af en offentlig ledelses-og styringsstrategi, som indbefatter indførelse af en såkaldt sladreordning alias Whistleblowerordning.

I stedet for at tage fat om nældens rod og gøre op med New Public Management som ledelses- og styringslogik, så vælger politikerne den dovne løsning. At Whistleblowerordningen, udstiller den offentlige sektors demokratiske underskud, ser ikke ud til at have strejfet landets politikere (og visse Fagforbund!). De vælger blot at kopier en dårlig ide.

Whistleblowerordningen giver mening i udemokratiske og ugennemsigtige organisationer, hvor det er forbundet med ekstremt store personlige omkostninger at stå frem. Men det holder ikke i den offentlige sektor.

I den offentlige sektor har vi siden 1947 haft rammeaftaler om medindflydelse og medbestemmelse (SU & MED aftaler). Som dels er et indhug i ledelsesretten og giver absolut medbestemmelse på arbejdets organisering og tilrettelæggelse. Medbestemmelse og medindflydelse giver også ytringsfrihed, ytringspligt og ytringsret. 

Ombudsmanden har igen og igen fastslået, at offentlige ansatte har en vidtgående ytringsfrihed, som ikke kan begrænses af arbejdsgiveren! 

Så mangel på ytringsfrihed i den offentlige sektor, siger mere om styrkeforhold mellem ansatte, deres tillidsrepræsentanter, fagforeninger og så de kommunale arbejdsgivere. End noget andet!

Rettighederne og rammerne er til stede for en åben, fordomsfri og demokratisk dialog. Men fagbevægelsens er ikke i stand til at sikre at deres egne aftaler overholdes 24-7 eller sikre at arbejdsgiverne overholder deres del af aftalerne om medbestemmelse, medindflydelse og ytringsfrihed.

Så pilen peger først og fremmeste på fagbevægelsen:  “Don't blame Wall Street, blame yourself”. Man kritiserer jo heller ikke tigeren for at være tiger.

I stedet for at kræver Whistleblowerordninger, skal fagbevægelsen få fingeren ud og kræve at arbejdsgiverne sikre en åben, fordomsfri og demokratisk debat på alle offentlige arbejdspladser, - ellers er der kontant afregning ved kasse 1

I stedet for Whistleblowerordninger, skal fagbevægelsen og deres tillidsfolk bruge de våbentyper og muligheder, som er til rådighed i klassekampen, mere offensivt.

 

Den offentlige sektor som den potentielle demokratiske sektor

Politikere må droppe alle former for New Public Management som ledelses- og styringslogik i den offentlige sektor og give de ansatte ytringsfriheden tilbage. Specielt rød bloks kommunalpolitikere må gøre dette spørgsmål til et centralt emne i den kommunale valgkamp.

Enhver ambition om en tillidsreform, kræver et totalt opgør med alle former for markedstænkning og Corydons konkurrencestat.

Hvis ingen udtaler sig kritisk om deres eget professionelle område i det offentlige, kommer der til at mangle kvalificerede indlæg i den offentlige debat. Det er ikke mindst problematisk, fordi de politiske beslutningstagere ville have gavn af, at ansatte med viden og indsigt kommer frem med konstruktive kritiske bidrag til, hvordan tingene kunne gøres anderledes.

Det glemmes desværre alt for ofte i debatten om den offentlige sektor, at den offentlige sektor skulle være demokratiførende, i forhold til den private sektor. Det er værd at bemærke at den offentlige sektor lige siden sin fødsel har været tænkt som den demokratiske sektor.

I Københavns Børne- og ungdomsforvaltning (18.00 medarbejdere) har fagforeninger og direktionen lige underskrevet en af de mest ambitiøse MED -aftaler, der viser vejen for en revitalisering af demokratiet i den offentlige sektor. Som der står i aftalen op til flere gange: MED-organisationen skal være med til at skabe en forbilledlig samarbejdskultur i hele organisationen. En samarbejdskultur, der er præget af demokrati og høj grad af medindflydelse, medbestemmelse og medansvar hos alle ledere og medarbejdere.  

Og videre: Aftalen om medindflydelse, medbestemmelse og medansvar i Børne- og Ungdomsforvaltningen skal skabe grundlag for forsat udvikling af samarbejder mellem ledelse og medarbejdere i hele organisationen og styrke rammerne for den demokratiske involvering vertikalt såvel som horisontalt på alle niveauer i Børne –og Ungdomsforvaltningen.

I lyset af sådan en aftale behøver man ikke Whistleblowerordninger. Det ville faktisk være kontraproduktivt for udvikling af demokrati, medbestemmelse og medindflydelse.

Det handler kort sagt om vilje, mod og styrkeforhold. Surmuleretten skal afskaffes for fagbevægelsen!

I stedet for brok + brok + brok = afmagt, apati og negativ social kapital, skal fagbevægelse og dens tillidsfolk og medlemmer benytte sig af ligningen: brok + brok + handling = forandring, forvandling og positiv social kapital.

 

 

 

Annonce