Rejseberetning fra Ende Gelände: Sådan blokerede vi en kulmine

Over 3500 aktivister fra hele Europa samledes i weekenden d. 13. - 15. maj i Brandenburg i Tyskland for at besætte Europas største brunkulsmine i Lausitz.

Det lykkedes os at komme ned i minen, at blokere togskinnerne mellem minen og kraftværket og sågar at trænge ind i det kæmpe kulkraftværk.

Dette resulterede i, at den ene halvdel af kraftværket lukkede ned, mens den anden måtte køre på nødenergi. Det var en historisk civil ulydighedsaktion.

Læs også »Her vil danske aktivister lukke en kulmine«

Aktionen hed »Ende Gelände« og var en del af Break Free 2016, der er en verdensomspændende civil ulydighedsmobilisering mod fossile brændstoffer i dagene fra d. 3. - 15. maj - fra USA til Kiribati, Brasilien, Tyrkiet, Tyskland og så videre. 

Fra Danmark kørte en bus arrangeret af SUF fra København gennem Jylland til Laustiz.

Vi var omkring 80 kampklare danske aktivister, og ved ankomst blev vi mødt af en strålende sol, en fantastisk organiseret lejr med folkekøkken, juridisk team, infotelt mm. og ikke mindst en masse glade, spændte aktivister fra hele Europa, klar til at kæmpe for en bedre verden.

Foto: Ruben Neugebauer/Flickr

Torsdag blev brugt på at sætte telte op, opdage lejren og derefter forberedelse inden aktionens begyndelse fredag - man kunne bla. deltage i aktionstræning, lære at lave såkaldte inflatable cubes eller hjælpe til med at lave små halmpuder til brug i aktionen.

Dagen føltes som en stilhed før stormen - en idyllisk lejr fyldt med god energi og under en strålende majsol, men med visheden om morgendagens kamp mod den sorte fremtid, som kun folket kan stoppe.

Foto: Ruben Neugebauer/Flickr

Fredag morgen blev der spist morgenmad og frokost, smurt veganske madpakker, og ved middagstid marcherede massevis af aktivister klædt i hvide malerdragter gennem idyllisk skov ned til kulminen.

Til alles overraskelse var der ingen politi, så de mange hundrede mennesker kunne frit gå ned i minen.

Kulminen er et område, hvor et stykke af jorden er skåret væk - skoven stopper med ét og transformeres til et dystopisk science fiction-landskab.

Foto: Ruben Neugebauer/Flickr

Solen bager ned på de maskerede ansigter, og det sorte støv blæses ind i øjne, ører og mund. Det er surrealistisk og overvældende at befinde sig nede i Europas største brunkulsmine - er der virkelig nogen, der ønsker en verden, hvor noget så grimt som dette skabes af mennesker for profit? Hvor et stykke natur og endda menneskers hjem fjernes, så vi kan fortsætte den evige vækst, der til sidst ender med at gøre det af med os alle?

Da der ikke mødes megen modstand nede i minen, besluttes det efter et stykke tid, at nogle bevæger sig længere ned i minen, mens andre begiver sig hen til togskinnerne for at hjælpe med at blokere for transport af kul.

Fotos: Paul Levis Wagner og Fabian Melber/Flickr

Nogle vælger at tage hjem til lejren, mens andre bliver og overnatter på skinnerne.

Sådan fortsætter fredag, og lørdag er endnu flere mennesker ankommet og klar til at være med i kampen mod kullet.

Næsten 4.000 mennesker blokerer den dag togskinner på begge sider af kulkraftværket, nogle bliver nede i minen, mens en gruppe spontant beslutter sig for at gå ind på selve kraftværket, hvilket resulterer i mange anholdelser.

Foto: Tim Wagner og Fabian Melber/Flickr

Jeg sad selv med en gruppe og blokerede for skinnerne ind til kraftværket.

Alt imens vi ligger og halvsover idyllisk på togskinnerne, som var det en gammel westernfilm, råbes der “police!”, og i dét man åbner øjnene, kan man se cirka 50 kampklædte politimænd stå og kigge på os.

Frygten tager sit indtog i kroppen - hvad nu? Skal vi blive og risikere peberspray, knippelslag og anholdelse eller gå fredeligt derfra?

Det besluttes i min gruppe, at vi bliver lidt endnu. Det er på én gang frygtindgydende og spændende. Sådan går et par nervøse timer, uden at noget rigtig sker, men så går størstedelen af betjentene pludselig deres vej - har de mon givet op? Man kan nu ånde lettet op, selvom det på sin vis også er lidt et antiklimaks.

Foto: Tim Wagner/Flickr

Klokken er nu hen på aftenen, og min gruppe bestående af fem personer beslutter sig for at gå hjem til lejren. Vi eskorteres ud af området af fem politibetjente. En virkelig besynderlig oplevelse efter før at have været så bange for de selvsamme mennesker.

Den ene frygt afløser dog den anden, for snart befinder vi os midt i en pro-kul demonstration. Vi går videre med oprejst pande, men møder på vejen et par spytklatter i vores retning. 

Det er mærkeligt pludseligt at møde nogen, der er for kul. Men hvis man ikke er verdens mest privilegerede mennesker og bare gerne vil have et job, så er sådan et par tusind hvidklædte idioter, der gerne vil nedlægge ens jobmuligheder, måske heller ikke de mest sympatiske personer i ens øjne? Men i sidste ende har vi den samme fjende - kapitalismen, der ødelægger vores jord og tilgodeser de få privilegerede.

Vi, der ikke er blevet anholdt, kommer sikkert tilbage til lejren, og søndag kører bussen mod Danmark igen.

Det var fantastisk at være en del af en så stor organisering for en bedre fremtid for os alle og imod den sorte fremtid, som kun vi kan stoppe.

Video: 350.org/Youtube

Folket må bryde fri fra fossile brændstoffer, for eliten vil aldrig gøre det, så længe det gavner dem.

Alt i mens vi blokerede Tysklands gigantiske brunkulsmine, blev hele Tysklands strømforbrug i samme weekend dækket af vedvarende energi.

Vi kan klare os uden kul - en anden verden er mulig. Indien går igennem en hedebølge, der koster tusindvis af fattige livet, Arktis smelter, og diverse krige  jager folk på flugt, og klimaforandringerne vil kun skabe mere krig og flere flygtninge.

Det er ikke en bæredygtig verden, og på et tidspunkt vil jorden krakelere under os. Derfor siger vi Ende Gelände - hertil og ikke længere!

Marie Møller Nielsen er medlem af Internationalt Forum og SUF

Læs også »Her vil danske aktivister lukke en kulmine«