Annonce

22. februar 2015 - 18:12

Politi og retsvæsen sat ind mod vandprotester i Irland

Protester imod indførelse af, hvad irerne opfatter som skat på vand og forberedelse til privatisering af landets vandværker mødes med fængselsstraffe og omfattende arrestationer af de irske myndigheders.

Op mod syv tusind mennesker demonstrerede lørdag den 21. februar i Dublin mod hvad de betegner som landets »politiserende politi«.

Det sker efter, at fem mennesker torsdag blev idømt mellem 28 og 56 dages fængsel ved kriminalretten i Dublin for at have brudt et tilhold om, at holde sig mindst 20 meter fra de arbejdere, der installerer vandmålerne i østatens én million husstande.

Kampen mod vandmålerne er blevet omdrejningspunktet for den folkelige bevægelse, der har rejst sig imod den irske regerings beslutning om øget skat og brugerbetaling på vand, samt en delvis privatisering af landets vandværker.

To af de fængslede har efterfølgende indledt en sultetsrejke,

Læs artiklen »Thousands march over jailing of anti-water charges protesters« hos The Irish Times.

Læs artiklen »Socialist TD Paul Murphy seeking an end to hunger strikes« hos The Irish Times.

Læs artiklen »Irland: Stor folkelig modstand imod privatisering af vand« hos Modkraft.

Parlamentsmedlem anholdt

Den aktuelle retssag er blot den seneste af flere opgør mellem anti-privatiseringsbevægelsen og de irske myndighder, og torsdagens dom udløste straks efter afsigelsen spontane protestdemonstrationer i Dublin, hvor gaden foran kriminalretten blev blokeret.

Tidligere er 23 mennesker blevet anholdt, som et led i efterforskningen af en blokade i november, som blandt andet holdt Irlands social- og vicepremierminister Joan Burton indespærret i en bil mere end to timer i byen Jobstown.

Blandt de anholdte har været Paul Murphy, der er medlem af det trotskistiske Socialist Part og siden 2014 har været parlamentsmedlem for »Anti-Austerity Alliance«, som udspringer af landets folkelige bevægelser efter landets store finanskrise i 2008.

– Det drejer sig ikke længere kun om vandafgifter. Det handler om, hvem der regerer i vores samfund, det handler om muligheden for en massiv venstrebevægelse i dette land for en økonomisk og politisk revolution, sagde parlamentsmedlem for Anti-Austerity Alliance, Paul Murphy ved lørdagens demonstration.

Læs mere på facebooksiden for Anti-Austerity Alliance her.

Læs artiklen »Courts were used to ‘attack’ peaceful water protesters, says TD« hos The journal.

Læs: "Dublin anti-water charge rally hears two jailed protesters are on hunger strike" i the journal

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce