For 100 år siden: Den største arbejdskamp i Irlands historie starter 26. august 1913. / A 100 years ago: the biggest workers struggle in the history of Ireland.
Den 24. april var det 100 årsdagen for Påskeoprøret mod den britiske kolonimagt i Irland. Bag det stod en mindre gruppe af militante irske republikanere - stort set uden folkelig opbakning - men det fik vidtrækkende historisk betydning.
Progressive fagforeninger og en organiseret venstrefløj spiller en afgørende rolle for at rejse folkelige protester og strejker internationalt, mener Andy Snoddy, der er leder i et internationalt fagforeningssamarbejde. Han fortæller her om erfaringerne i Irland og USA - og sammenligner med Danmark.
Demonstrationer imod nedskæringspolitik i både Irland og Storbritannien har i weekenden forbundet sig med Grækenlands forsøg på at slippe fri af EU’s, EBC’ og Den internationale Valutafonds sparediktater. Der har samtidigt været solidaritetsdemonstrationer med grækere i Berlin, Bruxelles, Amsterdam, Paris og Athen.
Det irske Labour-parti ser ud til at bliver halveret på grund af privatiseringer og eftergivenhed over for EU’s nedskæringspolitik. Især det trotskistiske Socialist Party ser ud til at vinde frem på baggrund af en folkelig bevægelse imod vandafgifter.
Et flertal af befolkningen i Irland nægter at betale vandafgifterne dikteret af EU. Lørdag gik flere tusinde igen i demonstration i Dublins gader imod privatisering af landets vandforsyning.
Protester imod indførelse af, hvad irerne opfatter som skat på vand og forberedelse til privatisering af landets vandværker mødes med fængselsstraffe og omfattende arrestationer af de irske myndigheders.
En særlig vandafgift, der er en del af EU's redningspakke, og oprettelse af et halvt-privat firma til at opkræve den, har udløst store folkelige protester og krav om regeringens afgang i Irland.
Det er ikke den internationale Trojka, men regeringerne i Grækenland, Portugal, Irland og Cypern, der er ansvarlige for fattigdom, arbejdsløshed og underminering af overenskomster og sociale rettigheder, mener EU's økonomikommisær Olli Rehn.