Om sex og penge

Et forbud mod at købe sex vil føre til mindre prostitution, lyder det fra Enhedslistens Kvindeudvalg, der på en konference i januar vil have partiet til at forbyde handel med sex.

De har givetvis ret. Jeg har i hvert fald ikke fantasi til at forestille mig, at flere mænd vil gå på bordel, hvis det bliver ulovligt.

Men et forbud fjerner ikke prostitution. Det tror Kvindeudvalget heller ikke på. Derfor hører de negative konsekvenser af forbudspolitikken også med i debatten.

Og her er virkeligheden desværre, at et forbud mod sexkøb direkte forringer livsvilkårene for mennesker i prostitution. Det fortæller sexarbejdere selv, og det understøttes af en lang række kritiske undersøgelser og anbefalinger fra organisationer, der arbejder med skadesreduktion.

Det er derfor rigtig positivt, at der er kræfter i Enhedslisten, anført af Queerudvalget, der afviser det såkaldte sexkøbsforbud.

Følelser fylder meget i den her debat. Så det kan være en god idé at huske på, at alle er enige om, at tvang, menneskehandel og rufferi, hvor man tjener penge på sexansatte, fortsat skal være forbudt – ligesom det er i dag.

Uenigheden handler alene om, hvorvidt et generelt forbud mod at købe seksuelle ydelser er en god idé.

Konsekvenser for sexarbejderne

Ifølge SFI er der i dag over 3.000 mennesker i Danmark, der sælger sex. Grundene er meget forskellige, men for mange handler det om penge, for at få livet til at hænge sammen.

For dem er salg er sex en løsning på et problem, som ikke løses med et forbud.

Man kan ikke lukke øjnene for de problemer et forbud skaber.

I den norske evaluering, der udkom for nylig, fortæller sexarbejderne, at:

• de er blevet mere utrygge.
• deres forhandlingsposition er blevet dårligere.
• kunderne er mere nervøse, og på gaden er der blevet kortere tid til at se dem an, før man fx stiger ind i en bil.
• der skal mere til, før man melder en voldelig kunde til politiet.

Undersøgelsen konkluderer i øvrigt, at priserne er faldet, og dem, der sælger sex, skal arbejde hårdere.

Husk lige på, at det i praksis betyder, at man skal sutte mere pik end før forbuddet blev indført.

Her kan man altså ikke tale om at forbuddet har ført til mindre prostitution. Tværtimod.

Forbuddet rammer særligt hårdt de personer, der ikke har andre reelle valgmuligheder end at sælge sex. Eksempelvis vil det forringe livsvilkårene yderligere for de udsatte kvinder med migrantbaggrund, der i forvejen risikerer omgående deportation ved at sælge sex uden opholds- eller arbejdstilladelse.

Forbud risikerer at stå alene

Med undtagelse af forbudsønsket, så er der umiddelbar enighed i partiet om de øvrige tiltag i det kompromisforslag, der er sat til diskussion i partiet.

Men mens et sexkøbsforbud er gratis at indføre, så koster de sociale støttetiltag, og dem er der ingen garanti for at få med. Hverken under den nuværende eller under en borgerlig regering.

Vedtages det, at Enhedslisten ønsker et forbud, risikerer folketingsgruppen at blive sat i en position, hvor man tvinges til at stemme for et sexkøbsforbud alene, uden en krone til det sociale.

Det må være konsekvensen af partiets konsekvente politik med at stemme for enhver forbedring, og imod enhver forringelse.

Her fem og ti år efter henholdsvis Norge og Sverige indførte forbud, efterspørges der ifølge de officielle evalueringer fortsat midler til sociale tiltag. Der er altså ingen garanti for, at forbud følges af finansierede social indsatser og reelle alternativer.

En løsning på det problem er simpel. Man kan skrive ind i politikken, at Enhedslisten først støtter et forbud, når en række sociale tilbud er på plads. Men sådan er partiets politik allerede i dag.

I vedtagelse om prostitution fra 2007 blev der opstillet syv tiltag, der alle skulle indføres først.

Det vil Kvindeudvalget i den nye formulering have ændret, så et forbud kan indføres uden andre betingelser.

Et af de gode forslag, der i dag er Enhedslistens politik, er at tilbyde alle kvinder (og andre), der sælger sex, en fast løn hver måned for at lade være. Beløbet blev dengang sat til 25.000, hvilket ifølge førnævnte undersøgelse fra SFI har vist sig at være meget passende.

Det har nu været partiets politik i syv år, uden man er kommet nogen som helst vegne med det.

Det bliver næppe en nemmere forhandling, hvis Enhedslisten til januar vedtager at man fremover vil lægge gratis stemmer til et rent forbud.

Bland dig i debatten

Et sexkøbsforbud fjerner altså ikke prostitution, og det forbedrer ikke vilkårene for dem, der sælger sex. Tværtimod forringer det – med sexsælgernes egne ord – deres levevilkår. Det er nødt til at komme først, også selvom man ikke bryder sig prostitution som fænomen.

Har man lyst til at læse mere om sex og penge, så kan jeg anbefale Ole Sandbergs udførlige blogindlæg »Hvem hjælper 'den svenske model'?« på Modkraft.

Det er ikke noget nemt emne, og der er meget at tænke over, når man først kaster sig ud i det. Der er ingen nemme løsninger.

Køb og salg af sex er en kompleks, strukturel problemstilling tæt forbundet med kønsmønstre, etnicitet og kapitalisme. Men det er også en hel konkret hverdag for nogen, der i forvejen lever et marginaliseret og udsat liv. Dem hjælper forbuddet ikke.

Det er et socialistisk og solidarisk parti nødt til at tage alvorligt. Formålet må altid være, at forbedre livsvilkårene for de personer, der sælger seksuelle ydelser, og sikre at der altid er en anden valgmulighed, så ingen oplever sig tvunget til at sælge sex.

Det vil kompromisforslaget bidrage til, hvis det vedtages uden sexkøbsforbud. Mange lokalafdelinger er allerede begyndt at tage debatten og vælge de delegerede, der skal bestemme på konferencen. Hvis man er Enhedsliste-medlem, og gerne vil have indflydelse, er det altså nu, man skal blande sig.

Ellers risikerer partiet at få en politik, der aktivt forringer livet og gør hverdagen endnu mere utryg for nogle af de mest udsatte i Danmark.

Filip Soos er medlem af Enhedslisten.

Se også linksamlingen  »Prostitution, sexkøb og venstrefløjen« på Modkraft Biblioteket