Efter flere end tusind muslimer i Oslo i weekenden lavede en menneskekæde omkring byens synagoge for at vise solidaritet med det jødiske samfund, følger muslimer i København og Stockholm op og inviterer til lignende happenings.
Fredsringen spreder sig.
Fredag er der således happenings i både København og den svenske by Stockholm, hvor lokale muslimer danner menneskekæder mod had og intolerance.
Inspirationen kommer fra den norske hovedstad Oslo, hvor op mod 1.300 muslimer lørdag slog ring omkring byens synagoge for at vise solidaritet med det jødiske samfund efter terrorangrebet i København, hvor en jødisk mand blev dræbt.
Læs artiklen »Muslimer laver »fredsring« om synagoge i Oslo« hos Modkraft.
Læs artiklen »Fredsringarna sprider sig« hos Expo.se.
I København kommer intiativet fra organisationen The Network, der er et netværk af muslimske akademikere, og happeningen kommer til at foregå på Rådhuspladsen klokken 17 under parolen »Et trygt København«.
Her er man også opmærksom på, at der efter terrorangrebet i København, der blev udført af en unge muslimsk ekstremist, har medført øget chikane mod det muslimske mindretal i Danmark.
– Vi ønsker at sende et signal om, at vi alle har har et medansvar for trivsel og tryghed i København. Vi accepterer ikke overgreb på mennesker uanset om man hedder Finn, Dan eller Aisha, skriver arrangørerne i deres indkaldelse på facebook.
Læs artiklen »Jøder er positive over for muslimers fredsring« hos Ekstra Bladet.
Læs artiklen »Chikane og vold mod muslimer i kølvandet på skyderier « hos Projekt Antifa.
Læs om begivenheden »Et trygt København« på facebook her.
Se også linksamlingen Terror og venstrefløj hos Modkraft Biblioteket.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96