Annonce

anmeldelse
14. maj 2013 - 9:38

Niller Pilfinger åbner Bakken

Forfatteren bag ny børnebogsserie vil bekæmpe homofobi i børnehøjde. Denne gang med hjælp fra Pjerrot, flotte motorcykler og masser af candyfloss.

Queerkraft har fået fingre i børnebogen ”Niller Pilfinger åbner Bakken”. Den er skrevet af Stine Josefine Dige og illustreret af Maria Tran Larsen. Bogen er en opfølger til bogen ”Niller Pilfinger får en flyvetur” fra 2012.

Niller Pilfinger-bøgerne slutter sig til den lille, men langsomt voksende genre af børnebøger, der afviger fra udgangspunktet om, at en rigtig familie består af en far og en mor og to børn, som typisk udfylder deres kønsroller pænt og heteronorm-artigt. Stine Josefine Dige har gjort meget for at udbrede kendskabet til bøgerne og dermed til regnbuebørn og deres familier, og hun tager bl.a. ud i daginstitutioner og på biblioteker og holder foredrag.

Læs mere om Niller Pilfinger-bøgerne her.

Læs mere om arrangementer med Niller Pilfinger i Modkraft-kaldenderen her

Queerkraft-redaktionen synes, det er en god bog, men for reelt at kunne vurdere kvaliteten af bogen, har vi lånt to børn. Det er Clara på 10 år og Lilja på 7. De har en mor, der fungerer som interviewer, og som til lejligheden kan puttes ned i en kasse, der hedder lesbiskqueerfeminist. De bor alle i kollektiv på Nørrebro.

Interviewer/mor: Nå, hvad er det med den her bog?

Lilja: Den hedder Niller pilfinger på Bakken, og det er en to’er. Etteren hedder bare Niller Pilfinger.

Og den er ikke lavet på film!

Interviewer: Hvad handler den om?

Clara: En dreng, som har to mødre, og så kører de på motorcykel ud på Bakken. Og han er sådan en, der ikke kan lade være med at pille ved ting. Og han kalder sine moarer for Mammi og mor.

Interviewer: Hvorfor gør han det?

Clara: Hvis han bare siger mor så kommer de jo begge to rendende. Det er irriterende.

Interviewer: Hvor gammel skal man være for at synes, at den her bog er rigtig spændende?

Lilja: 4 år.

Clara: 5 eller 6 år.

Interviewer: Hvordan er toeren i forhold til etteren?

Lilja og Clara (i munden på hinanden): Meget bedre! Den er længere, det er godt.

Lilja: Og billederne er gode. De er flotte, og han ser sød ud.

Clara: Vil du ha’ kaffe?

Interviewer: Hvad? Vi sidder lige og laver det her.

Clara: Jamen jeg vil gerne lave kaffe til dig. Så bliver du sødere.

Interviewer: Jeg ER sød.

Clara: Jamen, så bliver du endnu sødere!

(Clara laver en kop kaffe).

Interviewer (nu endnu sødere): Hvorfor laver man børnebøger, hvor der er to mødre?

Clara: Så kan andre børn, der ikke kender til det, vide noget om det. Altså hvordan det er at have to mødre. Altså som er sådan…hvad er det nu, det hedder? Homo.

Lilja: Der er en i min klasse, der synes, det er klamt at være kæreste med en pige. hvis, altså... hvis man selv… altså, hun kunne da fx læse den. Hun skulle nok have læst den allerede i børnehaven, men det kan jeg ikke rigtig forestille mig.

Interviewer: Tror I, det betyder noget, hvis man har flere af sådan nogle bøger i børnehaven?

Clara: Altså, når jeg selv er vant til det, kan jeg jo ikke vide det vel?

Interviewer: Nårh nej.

Clara: Men bogen kan både være til dem, der har to mødre, sådan så de kan se deres familie i en bog. Men jeg tror også, den er til dem, der ikke kender til det.

Clara: Man skulle også have nogle bøger om børn, der bor i kollektiv.

Lilja: Ja! Der er ikke nogen, der ved, hvad et kollektiv er, når jeg siger det.

Interviewer: Men de ved godt, hvad det er at være lesbisk eller homo?

Clara: I min klasse ved de det godt. Men de synes det lesbiske er mest mærkeligt (griner).

Interviewer: Hvad for en slags familier ser man mest i børnebøger?

Clara: Mest nogen hvor man ikke er lesbisk. Altså en… familie. Med en far og en mor.

Lilja: Der er også tit nogle børn.

Interviewer: Ligner de de familier, I kender i virkeligheden?

Clara: Nogle af dem.

Lilja: Nu kender vi jo ret mange mennesker. Også nogle, der er sygt mærkelige (griner).

Interviewer: Er der mange børn med brun hud i børnebøger?

Clara: Naarj! Heller ikke i Niller Pilfinger. Jo! Der er faktisk en, en pige. Hun ligner, hun har to faraer. Hvordan siger man mange farare?

Interviewer: Fædre.

Lilja: Det lyder dumt. Men det er nok rart at have.

Lilja: I nogle bøger er drenge sådan meget… at de er seje og altid har en bil og en hammer. Men ikke i alle.

Interviewer: Hvordan er Niller?

Clara: Han har mange farver på. Det plejer de ikke.

Lilja: Men han kan godt lide motorcykler.

Interviewer: Men det kan hans mødre jo også.

Lilja: Nårh ja.

Interviewer: Hvis I skulle give den her bog stjerner, og 10 var en fantastisk bog og 0 var en lortebog, hvad fik den så?

Clara: Hvis jeg skulle anmelde den til Pixie (som er 3 år), 7 stjerner. Men jeg er altså for stor til den!

Lilja: Hvis jeg skulle anmelde den til mig selv, da jeg gik i børnehave så 8 stjerner. Men nu går jeg jo på frit.

Interviewer: Okay så, tak for hjælpen.

Clara: Selv tak. Jeg synes, det var nogle svære spørgsmål. Hvorfor skulle du spørge om sådan noget, man ikke lige går og tænker over?

Interviewer: Fordi det er noget, jeg går og tænker på, om børn tænker på.

Clara: Men det gjorde vi altså ikke (slukker diktafonen).

 

"Niller Pilfinger åbner Bakken" udkommer den 16. maj på Forlaget INDBLIK.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce