Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
Kommuner
13. juli 2015 - 9:50

Kommuneaftalen 2016: Venstre dikterer minusvækst i kommunerne

Og S, R og DF lægger stemmer til i strid med valgløfterne.

Hovedpunkterne i aftale om kommunernes økonomi 2016[1]

Hovedpunkterne i den indgåede såkaldte ”Aftale om kommunernes økonomi 2016” er følgende

  1. OMPRIORITERINGSBIDRAG: Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til 2019. Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. [2]
  2. SANKTIONER: Overskrider kommunerne de aftalte budgetrammer, kan et såkaldt ”betinget balancetilskud” bortfalde. Det udgør i 2016 3 mia. kr. Endvidere vil regeringen videreføre den såkaldte ”regnskabssanktion” fra 2011, hvorefter der sker delvist individuel (60 pct.) og delvist kollektiv (40 pct.) modregning i bloktilskuddet, hvis kommunernes regnskaber samlet set ikke lever op til de aftale rammer. [3]
  3. UDGIFTER: Kommunernes serviceramme vil i 2016 udgør 237,6 mia. kr. inkl. en omlægning af ældemilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv. Rammen udgjorde i 2015 234,6 mia. kr. i 2015 priser og ekskl. ældremilliarden.[4]
  4. SKAT: Også skatten skal holdes i ro. Særligt trængte kommuner kan dog hæve skatten indenfor en ramme på 200 mio. kr., men kun under forudsætning af, at andre kommuner sætter skatte tilsvarende ned. Der etableres dog en tilskudsordning til de kommuner, som i 2016 nedsætter skatten. Tilskuddet kan i 2016 højst udgøre 75 % af provenutabet og nedsættes gradvist over de to følgende år. [5]
  5. SERVICE: Der er stort set ikke nye midler til service. Der videreføres dog fra 2015 et ekstraordinært integrationstilskud på 220 mio. kr.
  6. ANLÆG: Anlægsrammen nedskæres fra 17,5 mia. kr. i 2015 til 16,6 mia. kr. i 2016.  [6]

Kommunal smalhals i 2016

At der tales om en ”aftale” mellem regeringen og Kommunernes Landsforening skal man ikke lade sig narre af.  Termen ”aftalestyring” er nok mere sigende for det forhold, at Venstreregeringen langt hen ad vejen har dikteret kommunerne aftalens indhold.

Aftalen er i mange henseender blottet for væsentlig indhold bortset fra på besparelsesområdet.

Med ”Aftale om kommunernes økonomi” har den nye Venstre regering taget næste skridt i effektueringen af den nulvækstplan for de offentlige udgifter, som den fremlagde i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”.

Det fremgår her, at ”de styrbare offentlige udgifter i de kommende år holdes i ro. Regeringen vil herudover løbende gennemføre reformer, omprioriteringer og effektiviseringer, der frigør midler. Med dette udgangspunkt vil regeringen prioritere råderummet ligeligt til indsatser på højt prioriterede velfærdsområder samt til at nedsætte skatte og afgifter”.[7]

Det effektueres i kommuneaftalerne for de kommende på den måde, at kommunerne frem til 2019 hvert år skal spare 1 procent om året = 2,4 mia. kr. – i alt 10 mia. [8]kr.

I 2016 får kommunerne dog lov til at tilbageføre 1.9 mia. kr. til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, mens der ikke står noget i aftalen om tilbageførsel til kommunerne i årene efter 2016. Besparelsen som følge af ”omprioriteringsbidraget” vil altså være mest mærkbar fra 2017 – 2019.

Alligevel tegner rammen også i 2016 til minusvækst. Ganske vist er ændringen i servicerammen fra 2015 til 2016 IKKE opgjort i kommuneaftalen for 2016, men nedenfor er ud fra de foreliggende oplysninger suppleret med skøn for pris og lønregulering og DUT – reguleringer, baseret på forrige kommuneaftale for 2015.

Det fremgår af ”Aftale om kommunernes økonomi 2016”, at Kommunernes serviceramme i 2016 vil udgøre 237,6 mia. kr. inkl. en omlægning af ældemilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv. Rammen udgjorde i 2015 234,6 mia. kr. i 2015 priser og ekskl. ældremilliarden.

Korrigeres rammen for 2015 for et skøn over pris – og lønregulering og DUT reguleringer baseret på sidste års kommuneaftale således at den kan sammenlignes med servicerammen for 2016 fås at rammen reduceres med godt – 2 mia. kr. fra 2015 til 2016 = godt - 1 procent.

Tabel: Ændring i servicerammen fra 2015 til 2016 – egen beregning.

Det fremgår dog af aftalen, at der ydes et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ mia. kr. Det fremgår ikke, hvorvidt dette er indarbejdet i servicerammen eller er udover? I sidstnævnte tilfælde vil der ikke være tale om en samlet besparelse på – 2,1 mia. kr., men om en lille stigning på + 1,4 mia. kr. svarende til + 0,6 % stigning.

Der er altså enten tale om minusvækst for kommunernes serviceudgifter i 2016, uanset at kommunerne i 2016 har fået tilbageført 1,9 mia. kr. eller også om en meget begrænset stigning i de kommende udgifter.

Minusvækst koster velfærd

I de kommende år må aftalen læses således, at kommunerne IKKE automatisk får tilbageført noget af omprioriteringsbidraget på 2,4 mia. kr. [9]Skal de kommunale udgifter som udgangspunkt fortsat holdes i ro, betyder det at kommunerne herudover hvert år skal finde 1 procent på de kommunale budgetter.

Lars Løkke Rasmussen og Venstre gik som bekendt til valg på nulvækst for de offentlige udgifter, hvorom man hævdede, at der IKKE var der tale om besparelser og velfærdsforringelser, men kun om at sætte væksten i stå. Det er rigtigt at budgetterne således ikke nedskæres i forhold til 2010, men det er IKKE rigtigt at det ikke betyder besparelser og velfærdsforringelser.

Tværtimod, vil nul realvækst i sig selv kræve store besparelser, fordi kommunernes udgifter stiger helt af sig selv. [10] Det skyldes de store demografiske ændringer i disse år, hvor der frem til 2015 bliver mange flere ældre pensionister. Godt nok går også antallet børn og unge i henholdsvis dagpasning og folkeskole tilbage, men langt fra i samme takt som antallet af ældre stiger.

Figur: Antal personer i forskellige aldersgrupper 2011 – 2050. [11]

 

Men med den foreliggende kommuneaftale er der ikke blot tale om, at kommunerne ikke tilføres de fornødne ressourcer til flere bruger (ældre), men oven i købet fra 2017 hvert år skal spare 2,5 mia. kr. Kommunerne vil nemlig umuligt kunne effektivisere hvert eneste år i den størrelsesorden og må derfor skære ned i velfærdsniveauet dvs. gennemføre regulære besparelser for at finde pengene.

Som det før forhandlingerne blev formuleret af KL – formand, Martin Damm: ”Som den ene procent står i regeringens katalog, så ser den jo ganske harmløst ud, men den vil have en meget stor indflydelse på os i hverdagen. Det betyder dybest set 2,5 mia. kr. om året, som vi skal finde på velfærden. Omprioritering er jo blot et fint ord for at fjerne pengene,« lød det for KL formanden, der også er Venstre-borgmester i Kalundborg Kommune. [12] Men alligevel indgik han altså en ”aftale”, som fra 2017 konfirmerer besparelserne.

Merbesparelser oveni?

Hertil kommer, at kommunerne de seneste år IKKE fuldt ud har udnyttet kommuneaftalernes rammer, men har brugt mindre dvs. sparet yderligere i forhold til, hvad de kunne have brugt.

Det skyldes regeringens sanktioner som er indeholdt i budgetloven og som indebærer, at kommunernes straffes hvis de bruger mere end den aftalte ramme. Det har indebåret, at flertallet af kommuner ikke tør bruge budgettet fuldt ud af frygt for sådan økonomisk straf. [13]

Disse skrappe økonomiske regnskabssanktioner låser kommuner og regioner fast i underforbrug år efter år. Fra 2011-2014 har underforbruget i kommunerne sammenlagt været 18 mia. kr. Penge, der kunne gå til velfærd, men ikke er anvendt. 18 mia. kr. svarer til, at kommunerne i gennemsnit unødigt har sparet 1,9 procent på velfærden årligt i de sidste fire år. [14]

Tabel: Merbesparelser i kommunerne 2011 – 2014 (mia. kr). [15]

 

Resultatet har været, at en kraftig reduktion i offentlige beskæftigelse der siden 2010 er faldet med godt 30.000, heraf langt størstedelen i kommunerne.

Figur: offentlig beskæftigelse 2000 – 2020. [16]

 

Og der er formentlig grund til at tro, at kommunerne - oven i minusvæksten - af frygt for de økonomiske sanktioner fortsat vil spare endnu mere end i de forvejen skal med endnu større omkostninger for velfærden tilfølge end blot affødt af minusvæksten.

S, R + DF hjælper kommunale velfærdsbesparelser på vej

Regeringen ”aftale” med KL vil således koste velfærd. Det vil stensikkert være tilfældet fra 2017 og formentlig også være tilfældet i 2016.

Det har derfor virket mere end besynderligt, at de tidligere regeringspartier, S og R, har hjulpet venstremindretalsregeringen med at få flertal for aftalen i Folketingets finansudvalg. Regeringen syntes ellers på vej til at komme i mindretal, da de Konservative pludselig krævede lempelse af grundskylden for at stemme for aftalen.

Men S og R har leveret de manglende stemmer mod en forsikring fra Venstre om, at de tilsvarende vil stemme for kommuneaftaler fra en SR – mindretalsregeringer. Men ifølge ny S ordfører Nicolai Wammen selv har S ikke opnået andet end, hvad der allerede er praksis i Folketinget.

S og R har endvidere talt om ”ansvarlighed” som begrundelse for denne overraskende redningskrans til regeringen.[17] Der er dog ikke tale om ansvarlighed overfor velfærden, som jo kommer til at betale og heller ikke overfor S og R s egne valgløfter, hvor man jo ellers gik til valg på en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 %, men jo nu har været med til at sikre, at der tværtimod bliver minusvækst i den kommunalt leverede del af velfærden.

Og reelt hjælper S og R dermed Venstre i deres store projekt med at gennemføre samlet offentlig smalvækst i det offentlige forbrug til fordel for omfattende skattelettelser.

Det samme svigt af valgløfter kan man tale om for DF s vedkommende, som jo også har godkendt kommuneaftalen, men som gik til valg på en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,8 %.

Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
Uafhængig

                                                                               
HENVISNING:

Jeg udgiver nyhedsbrevet KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme.
Vederlagsfrit abonnement kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk
Alle rapporter og artikler kan downloades på www.henrikherloevlund.dk  under "Artikler og rapporter"
Det fulde notat inkl. dokumentation, illustrationer og noter kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/Artikler/Kommuneaftale2016.pdf

 

NOTER:

[2] Jf. Regeringen og KL: Kommunernes økonomiske rammer for 2016, s 1

[3]) Jf. oven anførte værk, s. 4.

[4] ) Jf. oven anførte værk, s. 1

[5]) Jf. oven anførte, s. 4.

[6]) Jf. oven anførte, s 5.

[7]) Jf. Venstre – regeringen: Sammen for fremtiden, s. 8. http://www.statsministeriet.dk/multimedia/Regeringsgrundlag_2016.pdf

[8]) Jf. kommuneaftalen for 2016, s. 1.

[9]) Finansminister Claus Hjorth Frederiksen har dog ikke udelukket, at man også kan forhandle om tilbageførsel næste år, jf. 

[10] ) Jf. Bent Greve i Kaae, Martin: De svage børn rammes i ny aftale. Politiken 14. juni 2010.

[11] ) Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 205, 4. maj 2011

[12]) Jf. Dall, Casper: Man fordrer hunden med sin egen hale. Information. 30.06.15 http://www.information.dk/538179 

[13]) Jf. Løvgren, Mette: Kommunale institutioner tør ikke bruge deres penge. FTF, juni 2013.

[14]) LO og FTF: Kommunerne har sparet 18 mia. kr. på velfærd siden 2011. http://skabervaerdi.dk/kommunerne-har-sparet-18-mia-kr-paa-velfaerd-siden-2011/  

[15]) Kilde: Diverse budgetoversigter.

[16]) Kilde: Skovgaard, Lars Erik: Der er blevet 11.000 færre ansatte under Thorning. Berlingske 04.06.15. http://www.business.dk/oekonomi/der-er-blevet-11.000-faerre-offentligt-ansatte-under-thorning  

[17]) Jf. Vangkilde, Jesper: Milliardaftale reddet – Hjort klar til at acceptere aftale med SR. Politiken, 10.07.15

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce