Kickstarten er en fuser

Sløret er nu blevet revet af regeringens vækstoptimisme for 2012, hvor der nu erkendes negativ vækst fra regerings side. Men regeringen fortsætter med at postulere tro på betydelig vækst i 2013 og fald i ledigheden i 2014.

Men det er et skønmaleri, som kun skal legitimere, at regeringen intet foretager sig. Og et skønmaleri, som snart vil krakelere. Med fortsat gældskrise i EU og med nulvækst i det offentlige forbrug i Danmark vil væksten også i 2013 ligge omkring nul og ledigheden vil stige med 20 til 30.000 personer.

Regeringen hævder at stå for at skabe vækst og beskæftigelse, men dens økonomiske politik fører til det stik modsatte: Lavvækst og arbejdsløshed. Regeringens troværdighed og økonomiske politik har spillet fallit.

1. Regeringen erkender vækstproblem – i 2012

Regeringen har nu ved økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i den netop offentliggjorte "Økonomiske Redegørelse dec. 2012" måttet erkende, at dens optimistiske prognoser for 2012 om en vækst på 0,9 % var helt ude i hampen. Man har nu i "Økonomisk Redegørelse" måttet erkende, at BNP i 2012 falder mindst til mindst - 0,4 % altså til negativ vækst.

Tilmed er der al mulig udsigt til at forvente, at nationalregnskabet for 2012 faktiske ender endnu lavere. I Økonomisk Redegørelse december 2012 prognose er væksten for det offentlige forbrug nemlig nedjusteret fra + 1,5 til +0,3 %.

Tabel: Regeringens nedjustering af prognosen for det offentlige forbrug.[1]

Det handler om, at regeringen har lagt økonomiske tommelskruer på kommunerne i form af sin stramme ramme i kommuneaftalen og sit sanktionssystem. Hvilket i 2011 førte til at kommunerne sparede mere - meget mere - end de skulle, hvorfor det offentlige forbrug her faldt med -1,5 %.

Meget tyder på, at årsregnskabet for kommunerne igen i 2012 sparer på livet løs for ikke at risikere at blive ramt af regeringens økonomiske sanktioner. Og at nationalregnskabet for 2012 efter årsskiftet vil vise, således at væksten for det offentlige forbrug i 2012 ikke bliver de postulerede +0,3, men igen – som i 2011 – negativ vækst for det offentlige forbrug.

Dermed vil væksten i 2012 ende endnu lavere end regeringens p.t. angive -0,4 %. Undertegnede skønner et slutresultat på -0,8 %.

Tabel: Realvækst i BNP 2011 – 2013 – regeringens og eget skøn[1]

2.  Men regeringen postulerer stadig tro på pæn vækst i 2013

Ikke desto mindre hævder regeringen stadig at tro på mirakler i 2013 med en vækst, der med +1,2 % altså skal være mindst 1,6 pct. point højere end i 2012. 

Regeringen bliver i den forbindelse ved med at henvise til effekt af kickstart, skattelettelser og udbetaling af efterlønsbidrag. Men kickstarten har indtil nu ingen mærkbar effekt haft, og hvis den får en effekt i 2013 mere end at opvejes det af, at de offentlige investeringer som helhed falder med -9 %.

Tabel: Offentlige investeringer 2011 -2013.[1]

Kickstarten fremhæves ellers konstant af regeringen som det, der skulle dokumentere, at den arbejder for beskæftigelse og vækst. Men kickstarten har været en fuser.

Også hvad angår effekt af skattelettelser og udbetaling af efterlønsbidrag, kan det konstateres, at der hidtil ikke har været nogen.

Alt tyder på, at forbrugerne i lyset af fortsat afmatning på boligmarkedet, af arbejdsløsheden og gældskrisen fortsætter med at være tilbageholdende med Dankortene og i stedet sparer pengene op. Hvorved der heller ikke vil være noget incitament for virksomheder til at ændre den nuværende investeringspause.

Hertil kommer også i 2013 den negative effekt for væksten af regeringens stramme økonomiske styring af kommunerne.

Ganske vist hævder regeringen nu – som den for et halvt år siden gjorde for 2012 – også i 2013 at tro på en pæn vækst i udgifterne ude i kommunerne og dermed i det offentlige forbrug på 1,6 %. Tidligere havde den ellers ganske realistisk regnet med nulvækst (0,1 %) heri.

Men nu hævder man altså at tro noget andet. Men også her vil det gøre sig gældende, at kommunerne på grund af regeringens økonomiske sanktioner vil holde sig betydeligt under budgetterne. Dermed vil historien fra 2011 og 2012 gentage sig med nulvækst eller ligefrem negativ vækst i det offentlige forbrug.

Tabel: Prognosen for det offentlige forbrug 2013.[1]

At der ikke er nogen grund til at tro på vækst i det offentlige forbrug i 2013 er regeringen formentlig ganske udmærket klar over. Men det er nu belejligt at hævde noget andet.

Og først og fremmest: Med et EU i recession både i år og næste år er der ingen udsigt til, at Danmark kan få en helt anderledes positiv vækst. I stedet for regeringens håb om en mirakelvækst på 1,2 % er det sandsynlige med fortsat gældskrise, fortsat boligkrise, fortsat stagnation i privat forbrug og investeringer og navnlig med regeringens nulvækst i det offentlige, at væksten også i 2013 bliver lav og formentlig endog kun omkring nul.

3.  Arbejdsløsheden vil vokse

Regeringens oppustede vækstforventninger har primært det formål at kunne hævde, at arbejdsløsheden stort set vil være uændret i 2013 og så igen dale lidt i 2014.

Figur: Regeringens prognose for bruttoledigheden.[1]

Men der er ingen grund til at tro på, at det postulerede håb om stort set uændret ledighed i 2013 og fald i ledigheden i 2014 opfyldes. Tværtimod, må i 2013 forventes en stigning i arbejdsløsheden på 20 til 30.000 personer.

 Figur: Registreret ledighed og bruttoledighed (fuldtidsledige – årsgennemsnit). [1]

4. Regeringens økonomiske politik har spillet fallit

SRSF–regeringen har fra først færd fremstillet sig selv som en regering, der ville vækst og beskæftigelse. Henvisningerne til, at kickstarten skulle skabe det, har været utallige og nærmest rituelle.

Men billedet krakelerer nu. Kickstarten er en fuser, og regeringens økonomiske politik handler - gennem den økonomiske benlås om kommunerne - grundlæggende om besparelser, ikke om vækst.

Ligesom det var tilfældet ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2013 er regeringens økonomiske redegørelse fra december 2012 et skønmaleri af udsigterne for vækst og beskæftigelse, som er helt ude af trit med virkeligheden.

Det skal kun tjene til at legitimere, at regeringen intet gør overfor en stigende arbejdsløshed og faldende vækst og velstand. I realiteten repræsenterer SRSF's økonomiske politik i den henseende intet alternativ til VK's – SRSF fører også i den henseende borgerlig politik.

Regeringens troværdighed og økonomiske politik har spillet fallit.