Annonce

Revolte
25. maj 2013 - 12:38

Husby-optøjerne: Politiet har nøglen

Oprøret som foregår i Husby er guf for nyhedsjournalister, der gerne beskriver forstæderne som en krigsskueplads – et forudsebart handlingsmønster som visse unge ”vrede” forsøger at udnytte for at få opmærksomhed omkring deres situation. Det bliver en symbiose fra helvede. 

Nedenstående er en kommentar af den svenske journalist, radioproducent og forfatter, Johanna Langhorst, som er aktuel med bogen ”Förortshat” (”Forstadshad”, Red.). Artiklen er en udvidet version af en artikel som tidligere er bragt i den svenske avis Expressen. Kommentaren forholder sig til den aktuelle konflikt om de verserende optøjer i den svenske forstad Husby, hvor politiet i sidste uge skød og dræbte en ældre mand, hvilket affødte voldsomme reaktioner fra beboerne i området.

Vi har valgt at bringe en dansk oversættelse fordi situationen i Husby på nogle områder afspejler lignende konflikter i Danmark. En afgørende forskel fra en dansk kontekst er dog, at der i Husby er grupper, der forsøger at politisere konflikten, bl.a. gennem den lokale beboergruppe Megafonen. Gruppen har offentligt udtrykt forståelse for de unges reaktioner, og forsøger kontinuerligt at påpege de samfundsstrukturer og den undertrykkelse der presser beboerne i boligområder såsom Husby, herunder racisme og vold fra politiets side.

Læs artiklen ”Stockholmforstad i flammer efter politidrab” hos Modkraft.dk

Noget er sket i forstaden.

Da jeg boede i Tensta (svensk forstad til Stockholm, red.) fandtes der en gruppe ballademagere, som skabte overskrifter blot ved at opføre sig sådan, som de fleste uregerlige unge gør. Medierne holder af at producere store overskrifter om forstæderne og anvender gerne al ungdomsballade i miljonprogrammen[1] som publikumsmagnet.

Mindre tumult, som i andre by-dele ikke engang ville blive til en notits i lokalavisen, kan let forvandles til landsdækkende forsidestof, udelukkende fordi det har udspillet sig i et miljonprogram. Men i de seneste uger er balladen i Stockholms nordvestlige forstæder dog blevet sat ind i en helt anden kontekst end tidligere.

Ungdomsoprørerne i Husby og Tensta kan ikke beskrives som andet end politiske. Medierne har længe beskrevet ungdomsballade i forstæderne som ”opløb” og ”ballade” på trods af, at de medvirkende ikke har haft nogen form for politisk dagsorden. Nu er den mediekonstruerede fortælling om forstæderne blevet sand.

Ikke-eksisterende tillid

De seneste år er en græsrodsorganisation ved navn Megafonen vokset frem i Husby. Megafonen er en bolig-social bevægelse, som har udført politisk arbejde på mange niveauer – dog uden at benytte sig af vold. Bevægelsen synes nu at brede sig til andre forstæder og i Göteborg findes en lignende bevægelse kaldet ”Pantrarna”.

De nye bevægelser kæmper for ligestilling og værgrer sig mod at gå med på beskrivelsen og fortællingen om forstaden som et mislykket projekt. I stedet ønsker de at belyse de sociale uretfærdigheder og den racisme, som rammer befolkningen i miljonprogrammen.

Sidst jeg var i Tensta, så jeg slagord malet på bænkene i parken. ”Klasse mod klasse” stod der, og det føltes som om en ild blev tændt i mit gamle Tensta-hjerte. Det er tydeligt, at der sker ting og sager i forstæderne. Megafonen har udtrykt sympati for de oprørske unge og mener, at optøjerne er et resultat af en dybfølt uretfærdighed i kombination med en næsten ikke-eksisterende tillid til politiet.

De bagvedliggende årssager til forstads-beboernes dårlige relation til politiet blev tydelige, da nogle betjente i et interview helt åbenlyst beskrev, hvordan beboerne i Västerorts miljonprogram diskrimineres, når de kontakter politiet:

”Hvis man kan høre ungdomsbander i baggrunden, så rykker vi som oftest ikke ud”, siger en betjent og en anden supplerer:

”Så håber vi bare på, at ingen som virkelig har brug for hjælp kommer i klemme...”

Aftonbladet häromdagen publicerade intervjuer

Patriarkalsk diktatur

Det lokale politi, Västerortspolitiet, fortæller beredvilligt og uden at skamme sig til Aftonbladet, hvordan de forskelsbehandler menneskerne i miljonprogrammen, samtidig med at de udtrykker bekymring for deres eget helbred og skråsikkert påstår, at ”næste politimord kommer til at ske i vores distrikt”.

En ægte Stalin kunne ikke formulere det bedre.

Politiets rolle i Husby-oprørene giver associationer til et stenhårdt, patriakalsk diktatur, et drama af Shakespear’ske dimensioner, hvor den gamle kongepartriark forblindes af sin egen magt og slutningen udarter sig til det rene vanvid. Konflikten startede i forrige uge, da politiet skød og dræbte en gammel mand i Husby, en mand som af sine naboer beskrives som balstyrrig, men harmløs.

Politiet gav falske oplysninger om omstændighederne omkring mandens død, og Husby-beboerne krævede en forklaring på overfaldet. Først da biler blev sat i brand, svarede politiet i Husby – med hævede knipler. Slagene haglede vilkårligt ned over Husbys beboere, socialarbejdere journalister og ungdomsarbejdere. Alle, som kom i vejen, fik tæv.

En af ungdomsarbejderne blev kaldt ”neger” og ”abe” af det indsatte politi. Volden og racismen inden for politistyrken fremtrådte ligeså tydeligt som skelettet på et røngtenbillede.

Læs artiklen ”Hvorfor er de vrede unge mænd så vrede?” hos Modkraft.dk 

Læs artiklen ”Skrivgruppen Pantrarne: Till en nation som brinner” hos Aftonbladet

Symbiosen fra helvede

Oprøret som foregår i Husby er guf for nyhedsjournalister, der gerne beskriver forstæderne som en krigsskueplads – et forudsebart handlingsmønster som visse unge ”vrede” forsøger at udnytte for at få opmærksomhed omkring deres situation. Det bliver en symbiose fra helvede. I længden leder brændende biler og store overskrifter blot til, at den store sprække, som allerede findes i vores land mellem rige og fattige, mellem sorthårede og lyshårede, bliver afgrundsdyb.

Lige nu er det kun politiet som kan levere en konstruktiv løsning. Politiet har monopol på volden, men de har også muligheden for at erkende deres fejl og for at anvende fredelige metoder. Politiet har dræbt, løjet, brugt racistiske skældsord og tævet deres egne forbundsfæller i forstaden. Nøglen til Husby-konflikten ligger nu i myndighedernes hænder.

Politiet står foran et skæbnesvalg. Enten anvender man den nøgle man holder i hånden, eller også taber man den direkte ned i afgrunden.

Artiklen har tidligere været bragt hos Feministisk Perspektiv og er oversat fra svensk af QueerKraft-redaktionen.


[1] Miljonprogrammet er et begreb for den svenske stats omfattende boligprogram fra 1965. Målet var på kort tid at bygge én million boliger for dermed at udbedre den massive mangel på boliger i byområderne. Begrebet bruges i dag til at omtale sociale boligbyggerier.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce